Rebellen fra Brugsen får klø for at gå forrest i klimakamp

Coop-topchef Peter Høgsted vil redde klimaet »med verdens måske mest ambitiøse klimaplan«. Den selverklærede »madaktivist« har pustet støvet af den kundeejede brugsforening, men baglandet og resultaterne er ikke altid fulgt med.

Peter Høgsted overtog ledelsen hos Coop efter talknuseren Jesper Lien. Siden har Peter Høgsted forsøgt at puste liv i brugsforeningen med en række nye koncepter.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Idealist er ikke nok til at beskrive Peter Høgsted. På hans CV står der aktivist. Madaktivist. For nylig blev han så beskyldt for også at være en strategisk købmand, da Coop præsenterede et forslag om at forbyde tilbudsaviser som en del af dagligvarekoncernens lancering af verdens »måske mest ambitiøse klimaplan«.

Coop vil gerne droppe tilbudsaviserne, hvis resten af branchen følger med, lød forklaringen.

»Der bliver talt meget om klima, og nu synes jeg, at vi skal gå ind og vise ansvarlighed og i stedet for at fælde over 300.000 træer til at trykke tilbudsaviser samle os som branche og stoppe det. Det kan være, at det skal være frivilligt eller gennem lovgivning,« sagde Peter Høgsted til Berlingske.

Men Coop kom hurtigt i modvind. Kritikere mente ikke, at Coops klimaomtanke var ene og alene for træernes skyld, og at man bag tæppet forsøgte at spinde sig til en konkurrencefordel.

Bestyrelsesformand hos Coop Lasse Bolander

»Vi går efter en ledertype. En ledertype, der er en samlende type, en motiverende type, en kommunikerende type.«


»Det er fandeme flot spin. Med den nye klimaplan har de bragt sig i en position, hvor de fremstår som klassens duks, men realiteten er, at hvis der kommer et forbud, så har Coop et stort forspring,« sagde detailhandelsekspert og ekstern lektor ved Copenhagen Business School Per Østergaard Jacobsen til Berlingske.

Peter Høgsted forsøgte, før han overtog Coop-topposten, at investere sine penge i mindre virksomheder, men det gik ikke som forventet. »Jeg fandt ud af, at jeg nok ikke var så god til andet end at lede. Det med selv at skulle sidde og ordne momsregnskaber og bestille flybilletter er simpelthen ikke mig,« har Peter Høgsted sagt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Manden med de mange ideer

Peter Høgsted blev hentet til Coop i 2013, hvor han overtog stolen fra Jesper Lien. Den tidligere Coop-topchef var kendt som en utålmodig, perfektionistisk talknuser med blikket stift rettet mod bundlinjen. Der var brug for noget andet, vurderede bestyrelsen.

»Vi går efter en ledertype. En ledertype, der er en samlende type, en motiverende type, en kommunikerende type,« sagde bestyrelsesformand hos Coop Lasse Bolander til Berlingske, i forbindelse med at man afsatte Lien i 2013.

Peter Høgsted ville lede med mavefornemmelsen, erklærede han over for Berlingske, da han overtog roret.

Og »madaktivisten« viste sin ledelsesstil, da han i 2015 lancerede sit første Madmanifest. Planen var, at danskernes madforbrug skulle stige med 12 mia. kroner over tre år. Planen lykkedes, men pengene landede i det brandvarme takeaway-marked og nåede dermed aldrig ned i Coops kasse.

Og kritiske røster lurede i baglandet. I efteråret 2017 forsøgte flere af de selvstændige købmænd i Coop at få Lasse Bolander til at fyre Peter Høgsted. Man var utilfreds med strategien, lød det.

Men Bolander holdt fast i Høgsted, og derfor forsøgte man i foråret 2018 under en generalforsamling at vælte Lasse Bolander. Det skete heller ikke. Og de to blev dernæst døbt »overlevelsesduoen«.

I 2018 lancerede Peter Høgsted et nyt manifest. Madmanifestet 2.0. Og nu var forventningerne endnu højere.

»Missionen er, at vi skal have fat i nogle af de penge, som kunderne i dag lægger hos Netflix og Norwegian, men nu gør vi det ved at fokusere på måltidsinnovation frem for madinnovation, så forbrugerne ved, at de også kan få et lækkert færdiglavet måltid hos os,« sagde han til Berlingske.

Nu er tiden så kommet til »verdens måske mest ambitiøse klimaplan«. Planen lægger også op til at påvirke leverandører, transportører og forbrugere, så man reducerer mere end en million ton CO2 årligt i 2030. Det vil i så fald svare til mere end to procent af Danmarks klimaregnskab.