Presset vokser: CO2-udledning fra datacentre overgår flybranchen før coronakrisen

Strømforbruget stiger hvert år med seks procent i datacentrene, som blandt andet gør det muligt at streame og bruge internettet. Der investeres i grøn strøm, og overskudsvarmen fra computerserverne kan genbruges – hvis det ellers er muligt at aflevere den, for ofte ligger datacentrene langt væk fra byerne.

Apple, Facebook, Google og Microsoft er alle i gang med at lægge datacentre forskellige steder i Danmark – her Apples i Foulum nordøst for Viborg. Datacentre er strømslugere, fordi de mange servere, som er koblet på internetforbindelsen, både skal køre og køles ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der udledes nu mere CO2 fra de datacentre og den infrastruktur, som holder internettet i gang, end hvad flybranchen stod for inden coronakrisen. Derfor vokser presset for at finde løsninger, som skruer ned for strømforbruget, samtidig med at brugen af nettet fortsætter med at vokse eksplosivt.

Den franske tænketank The Shift Project anslår, at CO2-udledning, der kan henføres til brug af teknologi, hvert år vokser med seks procent. Allerede nu har de fem teknologigiganter Amazon, Google, Microsoft, Facebook og Apple et lige så højt elforbrug som hele New Zealand, nemlig på mere end 45 terawatttimer (45 milliarder kilowatttimer) om året.

Massivt strømforbrug vokser og vokser

I Irland, som huser 55 datacentre, forventer det statslige eltransmissionsselskab EirGrid, at datacentre i 2028 vil bruge 29 procent af Irlands elektricitet. Herhjemme har Energistyrelsen beregnet, at datacentre i 2030 vil stå for 16,5 procent af Danmarks samlede, årlige energiforbrug.

Rådgivningsvirksomheden COWI opgjorde i januar 2021 i en rapport til Energistyrelsen, at elforbruget i danske datacentre i 2020 var på 0,88 terawatttimer (TWh). Det forventes at stige til 4,8 TWh i 2030, 8,76 TWh i 2040 og 12,70 TWh i 2050, om end COWI understreger, at »fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, idet datacenterbranchen er i hurtig udvikling«.

Stadig mere elektronik sættes i stikkontakten og kobles på netforbindelsen, og stadig bedre skærme i højere og højere opløsning kræver flere og flere data for at vise flotte, streamede film- og tv-billeder – et forbrug, der presses yderligere op af videomøder og mere brug af »virtual reality« (VR) og »augmented reality« (AR), hvor man i særlige briller kombinerer den virkelige verden med digitale lag, som man kan bevæge sig rundt i.

Store investeringer i grøn strøm

Siden 2000 er verdens dataforbrug tusinddoblet. Den svenske telegigant Ericsson, som leverer mobil- og netværksudstyr til teleselskaber verden over, anslog i 2020, at omkring 76 procent af al mobiltrafik i verden i 2025 vil være film og videoklip.

Danskernes datatrafik på mobilnettet stiger 40 procent om året, og den samlede datatrafik i TDCs faste og mobile net voksede på et år frem til marts 2021 med 45 procent.

Det voksende forbrug afvikles på store servere i datacentre. I Danmark er der nu omkring 50 kommercielle datacentre – en række meget store og mange lidt mindre, som lejer plads og kapacitet ud, også til giganter som Google og Facebook, selv om de har deres egne datacentre. For jo kortere afstand til brugerne, jo mindre klimapåvirkning og jo højere hastigheder.

»Vi har bevist, at branchen hidtil har været i stand til at håndtere de stigende mængder af data uden en voldsom stigning i energiforbruget. Udfordringen er selvklart, om vi kan blive ved med at effektivisere, så vi kompenserer for stigningen i datamængden og ikke bruger mere energi. Derfor investerer datacenterejerne massivt i vedvarende energi, så al den strøm, vi har tænkt os at bruge, sikres produceret i tilsvarende mængder grøn strøm. Vi kan dog ikke direkte anvende den, fordi man typisk ikke kan få lov til at stille en kæmpe vindmøllepark op ved siden af datacenteret. I 2028 skal al dansk strøm være produceret af vedvarende energikilder. Det batter naturligvis ikke vildt på verdensplan, hvor der er virkelig lang vej igen, men EU kræver, at datacentre skal være klimaneutrale i 2030, og når den udvikling spreder sig, kommer der et massivt pres,« siger Henrik Hansen, der er direktør i brancheforeningen Datacenterindustrien.

Datacentre består af massevis af servere, hvor for eksempel virksomheder og det offentlige lejer sig ind i stedet for at selv at have dem stående i kælderen og skulle vedligeholde dem. Det udnytter serverne bedre, men det kræver strøm både at holde serverne kørende og at køle dem ned, for der udvikles megen varme i datarummene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix.

Svært at genbruge overskudsvarmen

Datacentrene kæmper dog med, at det er meget svært at komme til at genbruge de store varmemængder, som de mange computerservere skaber, mens de arbejder.

»Man investerer massivt i at indrette og drive datacentre, så de bruger mindre og mindre energi, for energi koster jo penge. Derfor er det vanvittigt, at man ikke kan udnytte overskudsvarmen. Hvis varmen kan udnyttes en gang mere ved at blive sendt videre ud i varmesystemerne til forbrugerne, kan datacentrene begynde at blive klimapositive. I dag kan man tælle antallet af projekter, der udnytter overskudsvarmen, på én hånd. Infrastrukturen og de nødvendige investeringer til at få »hul igennem« skal på plads. I Viborg ligger Apples datacenter cirka ti kilometer uden for byen, og fuldt udbygget kan varmen herfra måske også bruges til at varme op i Randers og andre byer. Men hvem skal tage den investering? Det bliver også en politisk beslutning, hvor de næste datacentre placeres strategisk bedst, så man kan udnytte overskudsvarmen,« siger Henrik Hansen.

Med et ret konstant strømforbrug bliver datacentre ifølge ham en god basiskunde for blandt andet vindmølleindustrien, fordi serverne har brug for strøm døgnet og året rundt.

»Når det offentlige køber datacenterydelser, bør man kikke efter, om overskudsvarmen anvendes eller ej. Det er faktisk et af de vigtigste parametre, når man skal vurdere, om datacentre er klimavenlige eller ej,« siger Henrik Hansen.

Brancheorganisationen Dansk Cloud Community, som samler 50 større og mindre danske it-virksomheder, har sammen med ingeniørvirksomheden Niras netop udviklet en CO2-beregner, så de kan måle deres samlede CO2-aftryk for at få det bragt ned. De første samlede målinger vil foreligge til efteråret.

Sæt miljømærke på, og gør CO2-udledningen synlig

For en lille måned siden anbefalede de digitale eksperter i Siri-kommissionen, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har nedsat, at energiforbruget og CO2-udledningen for streamingtjenester, internetbrowsere og it-udstyr miljømærkes, så danskerne lettere kan vælge klimavenligt.

»Vi er simpelthen nødt til at finde løsninger på udfordringerne med klimaaftrykket fra vores digitale færden, hvis tingene ikke skal løbe løbsk. Det er vigtigt, at vi får synliggjort klimaaftrykket for de forskellige it-produkter og services, vi benytter os af, så forbrugerne kan træffe købsbeslutninger på et oplyst grundlag,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og for kommissionen, som håber, at synliggørelsen vil være med til at presse producenterne til at gøre en større klimaindsats.

Samtidig bør det offentlige gå efter klimavenlige indkøb af it-udstyr og -tjenester, herunder investere i genbrugt udstyr.

Internetgiganten Google har i forbindelse med sit datacenterbyggeri i Danmark postet penge i fem nye solcelleparker i Danmark som et grønt plaster på strømforbruget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Giganterne har fastlagt mål

Netflix fremlagde i marts i år for første gang et klimaregnskab. Det viste en CO2-udledning på 1,1 millioner ton svarende til hvad 240.000 biler udleder på et år, men omfatter ikke udledningen fra den infrastruktur, som sørger for, at signalet når frem til seerne, eller fra det udstyr, som de bruger til at se film og serier på. Halvdelen af de 1,1 millioner ton kommer fra den fysiske film- og serieproduktion, altså mens de optages. 45 procent er fra driften, fem procent fra serverkapacitet, som Netflix lejer sig ind på.

Netflix vil inden udgangen af 2022 have »et nettoudslip på nul« af drivhusgasser ved blandt andet at investere i at bevare og genopbygge økosystemer på kloden. I 2030 skal udledningen fra Netflix' aktiviteter og elforbrug være nedbragt med 45 procent.

Google lover, at samtlige selskabets datacentre i 2030 vil være CO2-frie.

Microsoft har lovet at være CO2-negativ i 2030, og at selskabet i 2050 vil have fjernet al udledning, som Microsoft nogensinde har forårsaget siden stiftelsen i 1975, enten direkte eller via elektrisk forbrug.

Facebook vil også være CO2-negativ i 2030, Apple lover 100 procents CO2-neutralitet i sin forsyningskæde og alle sine produkter i 2030, og Amazon siger, at 50 procent af alle forsendelser i 2030 vil være CO2-neutrale.

Bitcoinudvinding sluger mere strøm end Holland

Googles køb af selskabet Deepmind, som arbejder med kunstig intelligens, førte til udviklingen af en model, som nedbragte energiforbruget til afkøling i Googles datacentre med 40 procent i 2016.

Omvendt har forskere ved University of Massachusetts Amherst i USA for nylig påvist, at oplæringen af kunstig intelligens betyder et CO2-udslip på 626.000 pund (284.000 kilo) – næsten fem gange, hvad en gennemsnitlig bil udleder i hele sin levetid, eller hvad der svarer til godt 300 flyvninger mellem New York og San Francisco.

Også brugen af blockchainteknologien, som blandt andet ligger til grund for kryptovalutaer som bitcoin, er en stor energisluger. Det gik lidt sent op for Tesla-topchef Elon Musk, som tidligere i maj undsagde bitcoin og med ét gjorde kryptovalutaen betydeligt mindre værd efter tidligere at have talt den op, da Tesla – for en kort stund – accepterede betaling i bitcoin for en ny bil.

Cambridge Universitys »Bitcoin Electricity Consumption«-indeks viser, at bitcoinsystemets strømforbrug nu er på 112,57 terawatttimer om året – mellem Holland på 110,68 TWh og De Forenede Arabiske Emirater på 119,45 TWh. I denne uge indførte Iran et fire måneders forbud mod at bruge computerkræfter på at udvinde bitcoin, efter at flere byer var blevet mørkelagt af strømudfald. Præsident Hassan Rouhani siger, at bitcoinudvindingen sluger to gigawatt om dagen.

Rettelse 31/5 2021: I den oprindelige artikel stod fejlagtigt, at oplæringen af kunstig intelligens betyder et CO2-udslip på 626.000 ton. Det er retteligt 626.000 pund, altså 284.000 kilo, svarende til næsten fem gange en gennemsnitlig bils samlede udledning.