Pilotforhandler om strandede feriegæster: »Det er konflikt, ikke en legestue«

SAS-piloterne har strejket siden mandag, og forhandlingsbordet er iskoldt. Nu er aftalen om at flyve nødstedte feriegæster også brudt sammen. Og det er alene SAS’ skyld, mener Keld Bækkelund, forhandlingschef i Dansk Metal. SAS skyder tilbage på piloterne.

Det er »helt fantastisk«, hvis SAS tror, at de kan få de strejkende piloter til at flyve, siger Keld Bækkelund, forhandlingschef i Dansk Metal. Chris Anderso /TT/Ritzau Scanpix

SAS står i sin største økonomiske krise nogensinde, og pilotstrejken koster flyselskabet mellem 70 og 100 millioner kroner dagligt.

Og nu er situationen eskaleret yderligere. Søndag skrottede piloterne en aftale om at flyve nødstedte feriegæster hjem igen på trods af strejken.