Opskrift: Fra varm luft til milliarder af kroner

For ti år siden blev Danmark taget på sengen. En beundret, prisbelønnet erhvervsmand, Stein Bagger, viste sig at være svindler. Det samme skete for næsten 30 år siden med Nordisk Fjer-sagen. Det vil ske igen, men der kan læres af mønstret for erhvervslivets gamle skandaler.

Stein Bagger ved Lyngby Ret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

For ti år siden vågnede danskerne op til en erhvervsskandale, der viste sig at overgå de fleste krimier. Topchefen for IT Factory, Stein Bagger, var på flugt, og hans firma IT Factory blev erklæret konkurs den 1. december. Men næsten 20 år tidligere kollapsede en anden beundret dansk virksomhed, Nordisk Fjer, så det gav voldsom genlyd. Selskabets karismatiske direktør, Johannes Petersen, valgte selvmordet.

Et fælles svindeltræk hos IT Factory og Nordisk Fjer er dokumentfalsk, ligesom i PFA-skandalen fra 1999, men der er yderligere fælles træk. Enkelte af disse ses også hos plattenslagere, der evner ikke at krydse linjen til det strafbare, i hvert fald ikke beviseligt, men som forgylder sig selv, mens naive sjæle tørres for millioner.

Der er historier, der bare er for gode til at være sande, virksomheder, der bare er for lovende. Mere aktuelt kan nævnes, at Bagmandspolitiet har tiltalt direktøren for lysfirmaet Hesalight for svindel for godt en halv milliard kroner. Om det er svindel eller ej, vides først i januar, hvor dommen afsiges. Direktøren erklærer sig uskyldig.

Plattenslagerne

Mønstret fra sagerne om IT Factory og Nordisk Fjer samt dele af mønstret fra plattenslagere kan samles til en opskrift på netop »historien, der er for god til at være sand«. En opskrift, hvis ingredienser kan forvandle varm luft til millioner af kroner, måske tilmed milliarder.

»Bagger toppede ambitionsniveauet med fire fjer – to bachelor-grader, en MBA og en ph.d. Sandheden er en 10. klasse.«


Det er garanteret ikke sidste gang, at den kage bages, men større opmærksomhed på opskriften kan give en mulighed for at gribe ind, inden det er alt for sent.

IT Factory-svindlen løb op i cirka en milliard kroner, men beløbet er peanuts ved siden af, hvad Nordisk Fjers magtfulde topchef og hans inderkreds præsterede gennem en snes år. Da koncernen blev erklæret konkurs, var tabet på tre milliarder kroner, hvilket i nutidskroner svarer til godt fem milliarder, foruden altså aktionærernes tab på godt en mia. kroner.

Bestyrelsesformand i Nordisk Fjer, Johannes Petersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe.

Pyntede CVer

I den mere banale ende kan nævnes, at begge topdirektører, Stein Bagger og Johannes Petersen, pyntede CVet med falske fjer.

Bagger toppede ambitionsniveauet med fire fjer – to bachelor-grader, en MBA og en ph.d. Sandheden er en 10. klasse, en afbrudt smedeuddannelse samt en ikke-gennemført MBA-uddannelse på Edinburgh Business School. Bagger førte sig også frem med succesrige »turn around«-projekter hos superkendte koncerner, der imidlertid aldrig havde haft ham inden for dørene.

Johannes Petersen havde en realskoleeksamen og en kontoruddannelse hos Nordisk Fjer i ryggen. Han pyntede CVet med »Handelsskoleuddannet i Danmark og Schweiz. Tekstiluddannet i England og Tyskland« samt med stillinger i »England og USA«.

Svindelopskriften bygger på flere kilder, og ikke mindst forfatteren Charlotte Langkilde, hvis grundige bog »Bedraget – sagen om Nordisk Fjer« bør være obligatorisk læsning på erhvervsuddannelser, men der er også hentet fra medierne, især Børsen og Berlingske. Oveni kommer egne erfaringer fra blandt andre IT Factory-afdækningen i 2017 og 18.

Med i mønstret hører også, at skulle journalister blive kritiske, så mødes det såre hurtigt med modangreb i form af trusler om pressenævn og injuriesager.

Snu og overbevisende

Svindlerens personlighed er for Baggers og Petersens vedkommende velbeskrevet. Mænd, der udadtil virker intelligente, kompetente, charmerende og dermed såre overbevisende. De løj så naturligt, som de trak vejret, de var ryggesløse og havde en umættelig trang til bekræftelse og selvhævdelse. Fælles var desuden stærke aggressioner over for den, der vovede at betvivle succesen.

Bagger var medejer af egen virksomhed. Alene det styrkede hans magt internt, men også i relation til bestyrelse og pengemænd. Johannes Petersen havde magten i Nordisk Fjer, da han kontrollerede de fonde, der ejede de stemmetunge A-aktier.

Svindlerens personlighed er for Baggers og Petersens vedkommende velbeskrevet. Mænd, der udadtil virker intelligente, kompetente, charmerende og dermed såre overbevisende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

Svage bestyrelser

De udvalgte bestyrelsesformænd havde navne, der stod for troværdighed.

Hos Nordisk Fjer var bestyrelsesformanden gennem 16 år kammeradvokaten Poul Schmidt, der i bogen »Bedraget« beskrives som en mand med stor svaghed for luksus. Han blev forkælet med rejser på første klasse, middage på Michelin-restauranter og indlogering på de allerfineste hoteller. Han blev smigret og fik, hvad der ellers skulle til.

Stein Bagger valgte manden, der havde beredt vejen for ham, Asger Jensby. Den gang var Jensby en beundret erhvervsleder, båret frem af pressen grundet topposter i store IT-koncerner, men også grundet sponsorat af et kendt cykelhold. Der fandtes hist og her folk, som havde mørkere nuancer af billedet af den altid så venlige, velfriserede mand, der elskede dyre biler og anden lusus, men de sagde intet.

Bestyrelsernes interesse i nærmere kontakt med linjechefer og storkunder var begrænset, hvis overhovedet til stede, og svindlerne gjorde selv deres bedste for at begrænse kontakten.

Grådighed vigtigere end kompetencer

Sammensætningen af ledelsesgrupperne i de to virksomheder er en historie for sig. Særdeles høje lønninger til en del, da grådighed var et foretrukket træk, og dermed en vis villighed til at se bort fra, hvad der ikke burde ses bort fra. Det typiske figenblad for ansvarsfraskrivelsen lød: »Jeg måtte da stole på chefen«.

Kompetencer talte heller ikke ved alle ansættelser. I Nordisk Fjer skete visse ansættelser netop på grund af manglende lederkvalifikationer, så direktøren kunne styre begivenhederne selv, fortæller forfatteren Charlotte Langkilde. Johannes Petersen ansatte også sin søn.

Hos IT Factory blev bestyrelsesformandens kone sat på en helt afgørende direktionspost, og økonomidirektørens erfaring kom alene fra at føre bogholderiet for små virksomheder.

Lugtede lunten

Visse medarbejdere forlod Nordisk Fjer og IT Factory, fordi de havde lugtet lunten, men det var alt, de gjorde.

En enkelt kvinde i Nordisk Fjers centrale regnskabsafdeling advarede dog sine nærmeste chefer om fusk med regnskaber, men ingen gjorde noget. Da hun opgav og opsagde sin stilling, orienterede hun Johannes Petersen om problemerne i tiltro til, at han ikke var involveret. Han lovede at sætte en stopper for det, hvilket naturligvis ikke skete.

Revisorernes fallit

Helt afgørende for, at firmaerne kunne bryste sig med at være en succes og derfor leve videre, var imidlertid revisorerne. Den rene revisorpåtegning fra KPMG på IT Factorys regnskaber blev både før og efter konkursen draget frem igen og igen i køen ved håndvasken.

Det gælder også partneren IBM, der henviste til den rene revisorpåtegning halvandet år før konkursen. Det skete, da en højplaceret chef afviste en advarsel fra en navngiven IBM-partner om IT Factory som en mulig »Nordisk Fjer«.

I relation til Nordisk Fjer koksede revisionen helt, fortæller Charlotte Langkilde. Trods konstaterede problemer valgte det velrenommerede store revisionsfirma Centralanstalten i 70erne at give rene påtegninger. Kritikken blev blot ført over i kritiske notater, som direktøren, Johannes Petersen, undlod at præsentere bestyrelsen for.

Nordisk Fjer havde til huse i den 15.000 etagemeter store domicilbygning i Københavns Frihavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAN JØRGENSEN.

Centralanstalten, der senere fusionerede med KPMG, accepterede også, at trecifrede millionbeløb mellem NFs egne skuffeselskaber fremstod som ekstern omsætning. Men da revisionsfirmaet i 1987 omsider vælger ikke længere at ville være med, overlades revisionen til et mindre firma, der slet ikke klarer opgaver i den vægtklasse, og som tilmed må starte arbejdet med en falsk åbningsbalance.

Yderligere et revisorskifte fandt sted, men bestyrelsen kerede sig ikke om disse advarselssignaler, end ikke det fra City Revision, der trak sig efter få måneder med en advarsel til bestyrelsen om uregelmæssigheder. Revisionsfirmaet forsøgte også via en advokat anonymt at rette henvendelse til Fondsbørsen, men blev fortalt, at tavshedspligten ville forhindrede firmaet i at gå videre.

Vilde overvurderinger

Ofrene for IT Factory og Nordisk Fjer var især finanssektoren med Danske Bank som den store genganger. Danske Bank fik ekstra ridser i lakken i IT Factory-sagen, da Danske Markets havde vurderet værdien af selskabet til seks til otte milliarder kroner.

Goldman Sachs var også helt ude i hampen med en vurdering af Nordisk Fjer, da selskabet to år før konkursen ville overtage den børsnoterede amerikanske virksomhed Chatham Manufacturing Company. Goldman Sachs omtalte Nordisk Fjer som en gammel og højt respekteret virksomhed, og at Chatham ikke noget sted i verden ville kunne finde en mere kompatibel og solid virksomhed som moderselskab end Nordisk Fjer.

Pressens magt og afmagt

Den næstsidste ingrediens i svindelopskriften er journalister – medier. IT Factory og Nordisk Fjer nød godt af den gavmilde redaktionelle omtale, der jo rangerer langt højere i troværdighedsværdi end nogen reklamekampagne.

Retfærdigvis må siges, at det kan være såre svært for journalister og finansfolk at værne sig mod den type svindlere. Når der prales med flotte navne på kunder og partnere i udlandet, ligger det ikke lige til højre ben at kontrollere.

Ringede journalister til det udenlandske selskabs hovedkontor, fik de næppe heller et svar. Det var i hvert fald erfaringen i relation til nogle af de fine navne, som IT Factory nævnte i pressemeddelelser. Faktisk skulle den kriminelle side af sagen til, før kunder og partnere omsider åbnede for posen.

IT Factory lå i Gentofte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann Bro.

IBM uden styr på noget

Det brand, som IT Factory nassede allermest på, den internationale IT-gigant IBM, var slet ikke til nytte for journalister.

IBM Danmark havde hverken styr på sit eget eller koncernens globale engagement med partneren. IBM roste IT Factory til skyerne og uddelte tilmed en pris til ubrugeligt software fra IT Factory. Der måtte en konkurs til, før IT-giganten fik fakta på plads, og koncernen endte med at måtte betale dyrt for sit manglende tjek på partnerens software og samarbejdet. IBM tabte næstmest af alle kreditorer.

Johannes Petersens fortællinger om USA og Japan som fantastiske markeder blev tilsyneladende heller ikke forsøgt undersøgt af pressen. USA og Asien udgjorde i virkeligheden blødende huller i økonomien.

Tjek, tjek og tjek

Læren af svindelsager, hvor 90 procent eller mere af omsætningen siges at komme fra udlandet, er derfor også, at der må gøres en ekstra indsats for at indhente viden netop i udlandet. Det gælder, hvad enten man er journalist, bank, investor eller potentiel kunde.

Oveni kommer det evige problem i Danmark. Den store tillid, der er i samfundet. Noget, der er godt i så mange sammenhænge, men som åbner en bred flanke for svindel. Der tages slet ikke referencer i tilstrækkelig grad, uddannelser er svære at få tjekket, og personens øvrige historik tjekkes heller ikke nok.

Kunne være standset

Alt i alt udgør sagerne en deprimerende historie, idet svindlen i begge firmaer kunne være stoppet langt tidligere, for det skortede ikke på muligheder.

Arkivfoto af JOHANNES PETERSEN, Nordisk Fjer. NORDFOTO - -1995- - Fold sammen
Læs mere
Foto: JAN JØRGENSEN.

Hos Nordisk Fjer burde mindst ti hændelser i løbet af årene have fået alarmklokkerne til at bimle, men næsten alle, og ikke mindst bestyrelsen, valgte at være døve. Direktører skrider, økonomichefer siger op, og revisorer trækker sig. Intet sker.

Hvad angår personen Stein Bagger burde tidligere hændelser og løgne have umuliggjort, at den daværende bestyrelsesformand for IT Factory, Søren Jonas Bruun, indsatte ham som administrerende direktør tilbage i 2001. En anbefaling fra Asger Jensby var for ham nok, har han udtalt.

Som bestyrelsesformand for IT Factory i perioden 2003-2008 valgte Jensby at ignorere hændelser, selv da Skat advarede om momssvindel, og da han fik advarslen om IT Factory som en mulig »Nordisk Fjer«. Jensby havde som medejer af firmaet, med et 20 millioner kroner personligt lån fra Stein Bagger, og med sit eget økonomisk pressede selskab, JMI Invest, næppe heller det største incitament til at reagere.

Hæl og tå skæres

Når fælden endelig smækker i relation til svindel, og afregningen står for døren, går Bagmandspolitiet og boets kurator efter de lavthængende frugter. Sagerne skæres til, så man kun går efter de personer, man er allermest sikker på at få dom over, og kurator nedjusterer tabet til, hvad der med en vis sandsynlighed kan hentes hos de sagsøgte.

Det er rationelt, men denne praksis kan indebære, at andre nøglepersoner er klar over, at de har længere line.

»Meget kom ikke frem i lyset, og sagen om det alvorlige overfald på Allan Vestergaard med en hammer blev desuden henlagt.«


Kun Stein Bagger og svenskeren Mikael Ljungmann var tiltalt i IT Factory-sagen, men hver og en af de højtlønnede direktionsmedlemmer vidste for eksempel alt om, at Stein Bagger løj, når han offentligt talte om den store salgssucces for produkterne. Direktionen havde selv besluttet, at produkterne aldrig kom på markedet, for de var for dårlige.

Stein Baggers internt rettede forklaring om, at pengene blot flød ind fra en usædvanlig og såre profitabel tys-tys-aftale med IBM, må have lugtet af røg, for der var jo erfarne IT-branchefolk i direktion og bestyrelse, men de grådige holdt sig tilsyneladende for næsen, og hvem ved, om en eller to direktører suttede med på cigaren.

Undvigemanøvrer

Meget kom ikke frem i lyset, og sagen om det alvorlige overfald på Allan Vestergaard med en hammer blev desuden henlagt. Vestergaard var medejer af Baggers investeringsselskab, Agios United, og blev ført bag lyset af sin kompagnon.

I Nordisk Fjer-sagen var der folk, der aktivt medvirkede til kriminaliteten, som slap med gevinsten i behold, som dokumenteret i boget »Bedraget«. En af disse var så klog at være kilden fra inderkredsen til en journalistisk bog, der udkom mindre end et halvt år efter konkursen. Som tak scorede den pågældende en gang nydelig hvidvaskning.

Truslerne mod pressen

Til slut et lille tip om indikation for, at der er ugler i mosen, selv når revisorer og andre har svigtet.

Læg mærke til reaktioner på kritik, ikke mindst reaktioner på kritiske presseartikler. Erfaringen er, at jo hurtigere der trues med pressenævn, jo mere brænder tampen.

Læg også mærke til, hvor hurtigt direktøren sætter en advokat på, som truer med en injuriesag. Jo tidligere, jo mere brænder tampen typisk.

Endnu en årsag til at bore snuden endnu dybere i sporet bliver, når selskabernes højtlønnede kommunikationskonsulenter – ofte tidligere journalister – går i gang med at begå karaktermord på den kritiske journalist over for chefredaktøren med flere.