»Ondskabens imperium« gør comeback – med stil

Konkurrenterne kaldte softwaregiganten for »ondskabens imperium« og truede med at bombe hovedkvarteret. Tingene lykkedes ikke, og milliardstore investeringer i at få fodfæste på mobilmarkedet endte i total fiasko. Men så fik Microsoft ny topchef, og nu er Apple banket af pinden som verdens mest værdifulde virksomhed.

Satya Nadella blev sat i spidsen for Microsoft i 2014, og så begyndte det for alvor at gå den rigtige vej. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHARLES PLATIAU

Mange så det som et begyndende fallitbo, da den engang så altdominerende teknologigigant Microsoft i januar 2014 smed sin topchef gennem 13 år ud og indsatte et stort set ukendt navn. Fire år senere har Microsoft præsteret, hvad næppe mange troede muligt: at slå Apple og igen blive verdens mest værdifulde selskab.

I februar 2014 blev den 46-årige, indiskfødte Satya Nadella sat i spidsen for Microsoft som den blot tredje topchef i selskabets historie – og med 22 år i bagagen hos Microsoft. Miraklet begyndte her og nåede sit foreløbige højdepunkt, da Microsoft sidst i november blev mere værd end Apple, hvis aktiekurs på en måned er dykket med over 20 procent. Senest Microsoft var mest værd i verden, var i 1998, da Google endnu ikke var en måned gammel, og Boris Jeltsin stadig var Ruslands præsident.

»Nadella fik den nødvendige frihed. Der var ingen hellige køer. Han ville satse på, hvad Microsoft var god til, nemlig at levere Office-pakken, Windows, som efterhånden havde fået en mindre rolle, og software til virksomheder, i stedet for at sige, at Microsoft skulle være størst på de mobile platforme. Hans facon var helt anderledes. Budskabet var: Vi i Microsoft kan selv leve godt og leve i god sameksistens med Apple, Samsung og de andre. Hans forgænger, Steve Ballmer, var mere en spradebasse med sine budskaber om, at »vi smadrer dem alle sammen«, »vi er meget bedre«, og »de er dumme«. Nadellas kommunikationsform, og hvordan man gebærder sig, har været positivt for Microsofts forhold til udviklere og partnere,« siger Anders Elbak, analysechef i analysehuset IDC Nordic, der følger teknologimarkederne tæt.

Ny topchef: Mobil og cloud står først

Steve Ballmer huskes navnlig for sin optræden, hvor han til dunkende musik kom springende ind på scenen til en stor, intern peptalk, hoppede vildt omkring, skreg »Come on! Come on!« og slog om sig med armene som en abe – inden han ufrivilligt bankede foden ind i det opstillede talerbord. Men han var også manden, der holdt Microsoft fast i den PC-verden, som havde ændret sig markant under hans regime.

Satya Nadella lagde straks sin nye masterplan frem om at sikre, at alle skulle kunne tilgå Microsofts software og tjenester over internetforbindelsen, såkaldt »cloud computing« eller på dansk døbt »skyen«, fra alle former for udstyr – mobiltelefoner, tablets og PCer.

»Det er virkelig vores fælles udfordring, at vi nu skal få Microsoft til at blomstre i en verden, hvor mobil og cloud står først,« sagde han på et stort medarbejdermøde.

I dag udgør den internetbårne forretning 30 procent af Microsofts årlige omsætning, og Microsofts store konkurrenter – Google og Facebook – er under belejring i en nærmest uendelig række af skandalesager med datalækager, problemer med at overholde reglerne for privatlivets fred og spredningen af falske nyheder. Samtidig går Apples iPhone-salg, som udgør omkring 60 procent af Apples samlede omsætning, tilbage og reddes kun af, at Apple konstant hæver priserne på de nyeste telefoner. Apple har siden 2011 været verdens mest værdifulde selskab og rundede tidligere i år en markedsværdi på 1.000 milliarder dollar.

»Microsoft er den stille gigant«

»Nu har Microsoft overhalet Apple, men i virkeligheden har Apple »underhalet« Microsoft, for Apple-aktien er faldet med over 20 procent, siden den toppede, fordi investorerne ser på Apples vækstmuligheder med lidt andre øjne på baggrund af faldende iPhone-salg og Apples egne udmeldinger om nedjusterede forventninger,« siger Per Hansen, der er investeringsøkonom i den svenske aktiehandelsportal Nordnet og følger teknologimarkederne tæt.

Reelt er Microsofts værdi ikke steget ekstraordinært meget for at kunne overhale Apple.

»Microsoft er den stille gigant. De seneste fem år har man talt om investeringer i de store teknologiselskaber, men det har hele tiden været Amazon, Netflix, Google og Apple. Microsoft har – med fodboldsproget – været den stabile midtbane, der leverer lidt over forventet og aldrig falder igennem. Samtidig har Microsoft på ledelsesplan været lidt undervurderet i meget lang tid, efter at Steve Ballmer røg ud. Microsoft har en super, super, supergod ledelse, der tager udgangspunkt i at præstere og levere og dernæst positionere og præsentere organisationen på en måde, der viser, at der er fuldt fokus på forretningen og mindre på, hvem der sidder i toppen. Toppen skal måles på resultater, snarere end hvem der god til håndstand,« siger Per Hansen.

Selv om der har været – dyre – smuttere i Microsofts opkøb, har Microsoft ifølge Per Hansen klaret sig i kraft af det de facto-monopol, som Microsoft har på sine Office-systemer, som det nu også er lykkedes at gøre til abonnementsprodukter i stedet for en købevare.

»Underliggende er Microsoft så stærk en pengemaskine, at selv om noget koster selskabet fem eller ti milliarder dollar, kan man efter et-to kvartaler ikke se det længere, fordi kontantstrømmen er utroligt stærk. Derfor holder Microsoft sig på toppen og har gjort det i rigtigt, rigtigt mange år. Microsoft er god til at koncentrere sig om, hvad de er gode til. De har brugt rigtigt mange ressourcer og økonomi på at indhente de store lidt i det stille, mens de andre sad med næsen i skyen,« siger han med henvisning til den store satsning på netbårne tjenester.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Konkurrent: Microsoft er »Ondskabens imperium«

Microsoft blev for alvor stor, da styresystemet Windows 95 åbnede en ny verden og sammen med internetbrowseren Internet Explorer sikrede Microsoft et næsten-monopol på PC-markedet. Oveni sad Microsoft på omkring 90 procent af markedet for kontorpakker med tekstbehandlingsprogrammet Word og regnearket Excel. Det indbragte i 2004 en rekordstor bøde på 3,7 milliarder kroner fra EU for at holde konkurrenterne ude. Samtidig blev Microsoft politisk presset til at åbne de hidtil hemmeligholdte filformater bag Word og Excel og indføre åbne IT-standarder, så verden blev mindre afhængig af Microsoft.

»Microsoft har droppet den gammeldags, traditionelle tilgang om, at de laver tingene bedst, og at ingen må få at vide, hvordan de har gjort,« som IDC-analysechef Anders Elbak udtrykker det.

Microsofts ærkerivaler holdt sig ikke tilbage. Scott McNealy, topchef i Sun Microsystems, omtalte Microsoft som »Ondskabens imperium«, Windows som »en hårbolle« på grund af sammenfiltrethed og postprogrammet Outlok som »Look out« (pas på) efter et omfattende virusangreb, der udnyttede dets svagheder. Grundlægger af og topchef i Oracle, multimilliardæren Larry Ellison, købte en russisk MiG-jager, som han hævdede at ville bruge til at bombe yndlingsaversionen Microsofts hovedkvarter med.

Mobilsatsning blev total fiasko

I 2007 var Microsoft det altdominerende teknologiselskab. Apple producerede blot computere og solgte iPod-musikafspillere, men alt blev anderledes, da Apple-topchef Steve Jobs i januar 2007 trak den første iPhone frem. Den ændrede totalt spillereglerne og skabte en revolution i mobilverdenen. I 2010 overhalede Apple så Microsoft i værdi.

Desperationen bredte sig hos Microsoft, som så hele sit eksistensgrundlag forsvinde over i mobilverdenen. I 2011 indgik Microsoft derfor en aftale med den finske mobilgigant Nokia, der i mellemtiden havde hentet en tidligere Microsoft-direktør, Stephen Elop, ind som topchef. Nokia stod med Elops ord på »en brændende platform« og besluttede udelukkende at producere smartphones med Windows som styresystem. På det tidspunkt sad Googles mobilsoftware, Android, og Apples ditto, iOS, på over 90 procent af mobilmarkedet, og Microsoft så en mulighed for at trænge ind og skabe den tredje vej.

To år senere, i september 2013, købte Microsoft Nokias nedadgående mobilforretning for 40,5 milliarder kroner i håbet om at kunne styre udviklingen bedre ved at lave »en Apple« og få kontrol over både hardware og software. Det lykkedes på ingen måde. I sommeren 2015 nedskrev Microsoft værdien af sit hidtil største opkøb med 95 procent. En måned forinden havde Satya Nadella fyret Stephen Elop, der var fulgt med tilbage til Microsoft ved opkøbet.

Strategiske opkøb styrker Microsoft

Satya Nadella har foretaget strategiske opkøb for at få bedre fat i både erhvervsliv og udviklermiljøet.

»Microsoft har investeret meget og brugte relativt mange penge på at købe LinkedIn, som Microsoft har formået at tjene penge på. Før Nadella købte Microsoft Skype (det dansksvensk opfundne internettelefoniprogram, red.). De køber nye teknologier og får dem integreret i deres produkter, som for det meste er de ledende på området og i det store hele er af høj kvalitet,« siger Anders Elbak fra IDC.

Senest har Microsoft haft succes som hardwareproducent. De nye Surface-PCer er 2-i-1-tablets, som kan fungere som en almindelig bærbar PC med det velkendte Windows på, og dermed er der mulighed for at bruge de vante programmer.

Microsoft sælger fortsat sine programmer i pakker og har på den måde fået sin netbaserede platform Azure, som konkurrerer direkte med Amazon Web Services (AWS), ud til mange flere. Så mange, at Amazon og Microsoft nu sidder på 70 procent af denne slags infrastruktur, som rigtigt mange andre er afhængige af. Det har fået nogen til at mumle om, at konkurrencemyndigheder bør overveje, om der skal gribes til regulering på området.