Økonomer slår en pæl gennem Venstres finansiering af klimaplan: »Man får det indtryk, at Ørsted er en gave på 60 milliarder«

Venstre blander fremtiden for det statsejede energiselskab Ørsted sammen med sit udspil om, hvordan Danmark skal nå sine klimamål i 2030. De to forslag burde holdes adskilt, idet et Ørsted-salg ikke kan generere finansiering, peger flere økonomer på.

Man fremstiller det som et columbusæg, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh om Venstres finansieringsplan bag klimaudspil. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

60 milliarder kroner lige ned i statskassen, som vi kan bruge på at finansiere vores klimadrømme.

Sådan lød budskabet fra Venstre, da partiet præsenteret sin 2030-plan. En plan, der skal realiseres ved at sælge statens aktier i Ørsteds vindmølleforretning.