Godeftermiddag, kære læser. Det er fredag, og weekenden står for døren. Men først en update fra os her på Berlingske Business-redaktionen i Pilestræde.
Vi skal forbi rentefradrag, Elon Musk, mangel på arbejdskraft og energikrisen i dagens update.
Men vi starter lige et andet sted.
Noget af det, vi på redaktionen har talt om ved kaffemaskinen i dag, er historien om Frihedsbrevet, der har fået den tidligere dømte Mads Dinesen, også kendt som »Champagnedrengen«, til at ringe til partifolk og tilbyde en donation på 50.000 kroner anonymt. Politiske partier må ikke modtage anonyme donationer, der overstiger 22.200 kroner.
Men det ved politikerne lige præcis, hvordan de kommer udenom.
Lad os komme i gang. God læselyst – og weekend!
#1 – Danskerne sparer amok
Det er nok ikke gået manges næser forbi, at Europa står i en historisk energikrise.
Det betyder, at vi tænker meget mere over, hvornår vi sætter vores vaskemaskine over.
Nye tal fra Radius Elnet viser således, at vi har sænket forbruget. Det skriver Finans.
»Det er helt tydeligt, at danskerne generelt er blevet meget mere bevidste om deres energiforbrug, både i forhold til hvor meget der bliver brugt, og hvad prisen er på forskellige tidspunkter,« siger Jens Fossar Madsen, direktør i Radius Elnet til Finans.
#2 – Røde støttepartier vil skære i rentefradrag
De røde støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, går alle til valg på at sænke rentefradraget. Det skriver Børsen.
I dag udgør skatteværdien af rentefradraget 33 procent af renteudgifter under i 50.000 kroner – for udgifter over 50.000 kroner er det 25 procent.
Enhedslisten vil helt fjerne fradraget over de næste 25 år, mens SF vil sænke de to fradragssatser med fem procentpoint samt sænke beløbsgrænsen til 40.00 kroner. De Radikale vil sænke den høje og den lave fradragssats til 22 procent, skriver Børsen.
»Rentefradraget indførte vi i sin tid for at gøre det muligt for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. Men vi kan jo se, at det sætter sig direkte i prisen, og derfor har det ikke den effekt, som det skulle have,« forklarer Radikales Kathrine Olldag til Børsen.
Hun vil bruge de fem milliarder kroner fra et lavere rentefradrag til at lette på skatten på arbejde og skaffe mere arbejdskraft.
#3 – Industrien kan ikke finde ansatte – nu råber den regeringen op
Selvom Fyns Smedejerns Trapper i Broby på Fyn har sendt jobopslag ud, kan de ikke finde medarbejdere. Dem, der søger, er alle ukvalificerede. 13.000 gange på seks måneder, har danske industrivirksomheder annonceret efter medarbejdere – men forgæves. Det skriver DR.
Derfor mener erhvervsorganisationen Dansk Industri, at en kommende regering skal skaffe mindst 50.000 ekstra medarbejdere de næste fire år.
Administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen mener, at en ny regering skal forpligte sig til netop det.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er enig i, at beskæftigelsen skal øges – men lover altså ikke noget.
#4 – Musk lægger op til gigantisk udrensning i Twitter
Først ville han købe Twitter. Så ville han ikke alligevel. Og nu vil han måske igen. Forvirringen er total, når man læser om Teslas administrerende direktør og verdens rigeste mand, Elon Musks, flirt med Twitter.
I sin aftale om at købe virksomheden, fortalte Musk potentielle investorer, at han planlagde at slippe af med næsten 75 procent af Twitters 7.500 medarbejdere.
Men det er ikke kun, hvis Musk bliver Twitter-ejer, at nedskæringer er på vej, kan The Washington Post fortælle på baggrund af fortrolige dokumenter. Twitters nuværende ledelse planlægger at reducere lønudgifterne med omkring 800 millioner dollar, svarende til seks milliarder danske kroner, ved udgangen af næste år. Det betyder afsked med en fjerdedel af virksomheden. Netop graden af nedskæringer kan forklare, hvorfor Twitter ville sælge til Musk.
Nedskæringer vil påvirke Twitters brugere og potentielt sætte dem i fare for hackere og eksponering for stødende materiale, lyder det fra dataforsker Edwin Chen.
Det var et lille udpluk af en lang historie. Hvis du vil blive endnu klogere, skal du læse med hos The Washington Post her.
Tre uundværlige fra Berlingske Business:
A: Børsbarometer: Tre grunde til aktiernes fortsatte elendighed – og et enkelt lyspunkt
Den britiske premierminister, Liz Truss, er trådt tilbage, men det har ikke givet finansmarkedet mere ro på. Der er stadig masser af modvind, og nu er en konkurrent dukket op.
Lad Sara Sjølin gøre dig meget klogere her.
B: Økonomer slår en pæl gennem Venstres finansiering af klimaplan: »Man får det indtryk, at Ørsted er en gave på 60 milliarder«
Venstre blander fremtiden for det statsejede energiselskab Ørsted sammen med sit udspil om, hvordan Danmark skal nå sine klimamål i 2030. De to forslag burde holdes adskilt, idet et Ørsted-salg ikke kan generere finansiering, peger flere økonomer på.
Læs Julie Schneiders historie her.
C: Hidtil hemmeligholdte dokumenter sår tvivl om Kollerups konklusion på »omfattende pristjek«
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er gået i krig mod de stigende priser på smør og gas, og han vil tjekke, om nogen i erhvervslivet udnytter situationen. Men allerede inden han iværksatte sit pristjek havde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstateret faldende indtjening i stort set hele fødevaresektoren.
Læs Daniel Tidemanns historie her.
Nasser du strøm fra din arbejdsplads?
Vi bliver i energikrisens tegn.
Er iværksætteren Martin Thorborg fredagskæk, eller er det derimod den skinbarlige sandhed midt i en krise?
