I en tid, hvor coronakrisen så småt har lettet grebet om danskerne, virksomhederne og samfundet i sin helhed, er der grund til at ånde lettet op.

Erhvervslivet er kommet bedre gennem krisen end forventet. Beskæftigelsen er tårnhøj, virksomhederne efterspørger arbejdskraft, og ikke mindst har der været »rimelig fart« på boligmarkedet.

Det mener Michael Rasmussen, topchef for Nykredit. Med realkreditselskabet Totalkredit sidder koncernen som bekendt solidt på boligmarkedet, men også bankforretningen brager frem.

I et interview med Berlingske i februar fortalte Michael Rasmussen, at Nykredit kaprer 1.000 bankkunder hver måned. Men hvordan har kunderne siden reageret på, at Nykredit i maj besluttede sig for at sænke grænsen for, hvornår private skal betale negative renter af deres indlån? Før var den 250.000 kroner. Nu er den 100.000 kroner.

»For det første må man sige, at det er vanskeligt at have et hovedprodukt, som over længere tid ikke er lønsomt eller ligefrem er tabsgivende,« indleder Michael Rasmussen.

Derfor »giver det mening«, at banken på et tidspunkt skal have dækket det tab, mener han.

»Jeg vil så også sige, at det er svært at forklare behovet for negative renter til alle vores kunder. Det kan godt være, at mange kunder forstår det rationelle i beslutningen. Men jeg skal være den første til at erkende, at vi og alle i sektoren har udfordringer med at få alle kunder til at forstå det.«

Spørger man topchefen, hvordan tilgangen af bankkunder er i dag sammenlignet med i februar, er tempoet i hvert fald ikke dalet. Dagens halvårsregnskab viser da også, at Nykredit Banks udlån er vokset med fem procent på et ellers fladt eller ligefrem faldende marked. Det samlede udlån er således steget fra 67 milliarder kroner til 70,8 milliarder kroner.

I situationen med negative renter er det Michael Rasmussens opfattelse, at der er forskel på udmeldingen udadtil, og hvor svært det er at forklare kunderne på tomandshånd i en rådgivningssituation.

»Når vi sidder sammen med kunderne, finder vi veje for, hvad kunden skal gøre for at minimere de negative renter. Når man tager udgangspunkt i kundens opsparing, indtjening og risikoprofil, kan man finde ud af, om der er en anden måde at placere midlerne på. Det er der i mange tilfælde, og så er det min oplevelse, at kunden får en god oplevelse.«

»Men jeg skal ikke løbe fra, at det er svært at forklare.«

Vokser uden klar målsætning

Nykredit Banks udlån er vokset med mere end 50 procent siden 2015. I dagens regnskab har koncernen en stigning på bankudlån til private kunder på 1,2 procent, hvilket også fortæller, at den store del af forretningen kommer fra erhvervskunder.

Ifølge Michael Rasmussen prøver Nykredit at indrette sig til at blive en »bedre, større og mere relevant og attraktiv« partner for især de større erhvervskunder. Og de er godt på vej, siger han med henvisning til de vundne markedsandele.

Men hvor store kan de blive?

»Vi har ingen mål for størrelsen på Nykredit Bank. Vi har heller ikke nogen mål for størrelsen på markedsandele. En del år i sektoren har lært mig, at sådan nogle mål næsten altid kan blive indfriet, men at man ofte får en regning efter. For der er altså også risici i det, vi laver,« lyder meldingen fra Michael Rasmussen.

Med risici henviser han til, at banken gerne skal have sine penge tilbage. Med andre ord går Nykredit op i, hvilke kunder de får ind i forretningen. Og hvor kommer de så fra?

»I al væsentlighed kommer de fra de banker, som ikke er en del af vores Totalkredit-samarbejde.«

Nykredit-koncernen har partnerskab med omkring 50 forskellige pengeinstitutter. Danske Bank er for eksempel ikke en del af dem.