Nye konsekvenser i hvidvasksagen: Tidligere Danske Bank-chef sagsøges for milliarder

155 institutionelle investorer sagsøger Danske Banks tidligere direktør Thomas Borgen som følge af hvidvasksagen i Estland. Investorerne mener, at de har 358 millioner euro – 2,7 milliarder kroner – til gode, oplyser Deminor, der repræsenterer investorerne.

Thomas Borgen fratrådte sin stilling i Danske Bank i september 2018, da Bruun & Hjejles omfattende undersøgelse af forholdene i den estiske filial blev offentliggjort. Advokatundersøgelsen var bestilt af Danske Bank selv.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Retten i Lyngby skal nu tage stilling til en sag, hvor 155 institutionelle investorer sagsøger Danske Banks tidligere administrerende direktør Thomas Borgen som følge af hvidvasksagen.

Investorerne har lidt under, at bankens aktiekurs blev halveret som følge af skandalen om den estiske filial, mener Deminor, der repræsenterer investorerne. Deminor mener, at markedet ikke tids nok blev oplyst om de problematiske forhold i Estland.

Investorerne er især kapitalforvaltere og pensionsselskaber, og de mener, at de har 358 millioner euro – 2,7 milliarder kroner – til gode.

Advokat og partner hos Plesner, Peter Schradieck, der repræsenterer Thomas Borgen, har ingen kommentarer til søgsmålet.

Fokus på 2014

Det ligger fast, at de problematiske pengestrømme løb igennem Danske Bank i årene 2007-2015. Men investorerne har et skæringspunkt i tiden i Estland under Thomas Borgens lederskab, de fokuserer på:

»Deminor mener, at investorerne blev vildledt i forhold til den korrekte situation i banken fra februar 2014,« skriver Deminor.

Her henviser de specifikt til en advokatundersøgelse fra Bruun & Hjejle, der på vegne af Danske Bank har undersøgt forholdene i banken. Den pegede på, at flere ledende medarbejdere i Danske Bank blev informeret om problematiske forhold i Estland på det tidspunkt.

Informationerne byggede dels på advarsler fra en whistleblower i banken, Howard Wilkinson, dels på en rapport, som intern revision i begyndelsen af 2014 havde udarbejdet, om forholdene i banken.

Bruun & Hjejle konstaterer i rapporten, at det her blev »konstatereret af Danske Bank-koncernen«, at
forståelsen af forholdene i den estiske filial »havde beroet på en fejlopfattelse«.

Her erkendte man på koncernniveau, at forebyggelsen af hvidvask for den problematiske gruppe af udenlandske kunder, de såkaldte non-residents, havde været »åbenbart mangelfuld og utilstrækkelig«.

Undersøgelser i flere lande

Derfor er det altså den tidligere administrerende direktør Thomas Borgen, søgsmålet i Retten i Lyngby retter sig mod.

»Med kendskab til omfanget af hvidvaskaktiviteterne og den associerede risiko i februar 2014 skulle den tidligere administrerende direktør have sørget for, at banken – på det tidspunkt – informerede om dette til offentligheden, hvilket ikke skete,« skriver Deminor.

Til Ritzau siger Deminor, at investorerne forbeholder sig retten til at rette hele eller dele af sit krav mod banken, den daværende revisor og andre medlemmer af bankens ledelse på et senere tidspunkt.

Danske Bank forholder sig til søgsmålet med en skriftlig kommentar:

»Vi forsvarer os mod kravene og forholder os til enhver udvikling i samarbejde med bankens advokater. Vi ved ikke mere om hverken timing eller afgørelse i sager som denne. Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,« står der.

Skandalen om den estiske filial har ikke kun været dyr for investorerne.

Samtidig er store dele af den tidligere ledelse, herunder administrerende direktør Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen, i dag fortid.

Forholdene omkring den estiske filial undersøges i øjeblikket af myndigheder i Danmark, Estland, Frankrig og USA.

Det er advokater hos Elmann, der repræsenterer investorerne i Deminors samlede søgsmål i Danmark.

I første udgave af denne artikel stod der, at søgsmålet var rettet mod Danske Bank-koncernen. Det er dog specifikt den tidligere administrerende direktør Thomas Borgen i første omgang. Men senere kan det altså også komme til at gælde blandt andet Danske Bank, har Deminor oplyst til Ritzau.