Allerede inden Ørsted mødte sine aktionærer til selskabets generalforsamling fredag i København, havde bestyrelsen bag lukkede døre sikret sig sin hovedejers opbakning til de næste fem år at kunne indlede en enorm pengejagt gennem en kapitaludvidelse.
Men alt imens Finansministeriet som repræsentant for statens ejerskab på 50,1 procent af den danske energikæmpe forinden havde fået en fortrolig briefing af Ørsted, står det stadig uvist for selskabets mindre aktionærer samt offentligheden, hvad pengene potentielt skal bruges til.