Du kender dem fra ejerforeningen, andelsforeningen eller den lokale idrætsklub. Den årlige generalforsamling, hvor formandens beretning modtages uden palaver, og alle klapper, når det allerede kendte regnskab vedtages uden anmærkninger.
Som regel en kedelig komsammen, som du år efter år overvejer, hvorvidt du har samvittighed at glippe.
Det samme er ofte tilfældet selv i nogle af Danmarks største børsnoterede selskaber, hvor dagsordenen er klappet af på forhånd og et kritisk indlæg fra pensionskæmpen ATP, der brummer lidt over ledelsens høje lønninger, er det mest ophidsende at berette om.
Men for Ørsted er »plejer« i særklasse død.
Fredag afholder den danske energikæmpe generalforsamling i København i skyggen af en russisk trussel om at lukke for gassen på den enorme kontrakt, selskabet har med russiske Gazprom.
En kontrakt, som med Ørsted-topchef Mads Nippers egne ord udgør »langt, langt hovedparten af den gas, der importeres til Danmark fra Tyskland i øjeblikket«.
Onsdag kunne man således på forsiden af Dagbladet Børsen læse, hvordan der tirsdag var tikket en e-mail ind til avisen med en klar advarsel direkte til Ørsted fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin.
Hvis ikke Ørsted makker ret på et krav direkte udstukket fra Vladimir Putin om, at såkaldt »uvenlige« lande fremover skal hoste op med betalingen for russisk gas i rubler, så bliver der meget snart lukket for hanerne.
»Udenlandske købere betaler som udgangspunkt for den allerede leverede gas. Det betyder, at sandhedens time kommer i slutningen af april/begyndelsen af maj (hvor Ørsteds næste betaling forfalder, red.). Manglende overholdelse af de nye betalingsprocedurer vil være grundlaget for afslutningen af russiske gasforsyninger,« skriver Vladimir Barbin til Børsen.
Ørsted har imidlertid allerede afvist at sende rubler i retning af Gazprom og Vladimir Putin.
»Vi kan bekræfte, at Ørsted har modtaget et krav fra Gazprom Export om at betale for gasleverancer i rubler. Vi har ingen intention om at betale i rubler. Vi er i tæt dialog med andre energiselskaber og myndighederne om et fælleseuropæisk respons til Gazprom Export,« lød det i fredags i en pressemeddelelse.
Ørsted går altså ind til sin årlige generalforsamling midt i en mexican standoff med Rusland, hvor Ørsted-toppen med sine meldinger siden Ruslands invasion af Ukraine ikke lægger skjul på, at man håber på ikke at blive efterladt på perronen af EU til selv at trykke på aftrækkeren.
»Vi har gjort alt, man som normal virksomhed kan gøre. Men vi har bare en ekstra dimension, som er radikalt anderledes end at flå russisk vodka og kaviar af hylderne. Det, at afbryde en meget stor del af al den gas, der flyder til Danmark, mener vi fra vores side, er så stor en samfundsmæssig beslutning, at den hverken kan eller skal træffes af et kommercielt selskab,« fortalte Mads Nipper i slutningen af februar – inden rubelkravet fra Rusland – om Ørsteds situation.
Aftalen mellem Ørsted og Gazprom stammer fra 2006 og betyder, at Gazprom i perioden 2011-2030 kan levere op til to milliarder kubikmeter gas om året til Ørsted, hvilket i omfang svarer til godt 70 procent af Danmarks nuværende årlige forbrug.
Til sammenligning importerede EU i 2021 i alt 155 milliarder kubikmeter gas fra Rusland.
Grønt lys til pengejagt
Samtidig har Ørsted kørt sig i stilling til et opsigtsvækkende træk, der må siges at være druknet lidt i nyheder om Ukraine og den ulmende gaskrig.
Bestyrelsen med Thomas Thune Andersen i spidsen vil for første gang nogensinde have grønt lys til at kunne indlede en gigantisk pengejagt. Konkret via godkendelsen af en stående ret til at øge Ørsteds aktiekapital med op til 20 procent mellem nu og april 2027.
Altså de næste fem år simpelthen have lov til at sælge op til 84 millioner nye Ørsted-aktier, som med den nuværende aktiekurs vil sende godt 72 milliarder kroner i kassen. Hvis aktien stiger mere. Og vice versa.

Da staten som hovedejer sidder på 50,1 procent af aktierne i Ørsted, og da finansminister Nicolai Wammen (S) allerede har meddelt, at man stemmer for, er selve fredagens afstemning blot en formalitet.
Folketingets finansudvalg har i forlængelse også allerede gjort det klart, at staten har tænkt sig at bevare kontrollen med Ørsted, og at staten dermed agter at købe nye Ørsted-aktier nok til at forsvare den nuværende ejerandel, såfremt Ørsted-toppen altså rent faktisk gør brug af tilladelsen til at udstede nye aktier.
Det vil potentielt koste skatteyderne et større tocifret milliardbeløb.
Men det står uklart, hvad pengene skal bruges til.
De nye milliarder er ikke tænkt til at indfri de allerede annoncerede strategiske mål, fortæller Ørsted. Og flere af de aktieanalytikere, der følger Ørsted tæt, fortæller til Finans, at Ørsted har henvendt sig til dem for at understrege, at forslaget om nye aktier ikke bunder i konkrete planer om investeringer eller opkøb.
Selve indkaldelsen til generalforsamlingen løfter heller ikke sløret.
»For at understøtte selskabets vision om at bidrage til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, ved at forfølge investeringsmuligheder i vedvarende energi, der måtte opstå, ønsker selskabet at have fleksibilitet til at udstede nye aktier, hvis dette anses for at være i selskabets og aktionærernes bedste interesse,« lyder det.
Måske forklaringen kommer fredag. Indtil da kan det i hvert fald konstateres, at politikernes ja tak til potentielt at skyde mange nye milliarder ind i Ørsted er et nybrud.
Da det daværende DONG Energy for mindre end ti år siden gik på jagt efter nye investorer, som kulminerede i det kontroversielle salg af aktier til blandt andet amerikanske Goldman Sachs, skete det i kølvandet på, at den politiske kreds bag DONG-forliget havde gjort det klart, at man ikke ville skyde én eneste statslig krone ind det dybt forgældede selskab.
Dengang fik DONG Energy tilført i alt 13,3 milliarder kroner. Nu kan statskassen være på vej med langt mere.