Hvis nogen troede, at SAS blot ville sende medarbejderne hjem i en periode, og at de derefter ville vende glade og tilfredse tilbage, blev de meget klogere tirsdag. Her sprang bomben. Nu er ingen længere i tvivl om, hvor alvorlig situation er for Skandinaviens store flyselskab.
5.000 ansatte står til at blive fyret, 1.700 af dem i Danmark. SAS-ledelsen har været tvunget til at træffe det svære valg og indlede en af danmarkshistoriens største fyringsrunder, fordi coronakrisen har ødelagt alle muligheder for at drive luffart i Europa. Det er en beslutning, der i mange år frem vil efterlade SAS som et meget mindre selskab i en verden, hvor behovet for flyrejser de kommende år vil være stærkt begrænset.
I lang tid før denne sorte tirsdag i SAS’ historie var en lang række af fly blevet placeret på den ene startbane i Københavns Lufthavn. Mange af dem bliver der ikke brug for i de næste år.
Topchef Rickard Gustafson siger, at coronakrisen kommer til at forandre meget for SAS. En kommende lavkonjunktur, ændrede digitale vaner og en frygt for at rejse langt væk i mange år frem er alt sammen dele af en giftig cocktail, som nu gør SAS til et meget mindre selskab.
»Vi tror, at verden fra 2022 kommer til at se mere normal ud. Men vi skal overleve frem til 2022, og derfor er vi nødt til at tilpasse virksomheden den virkelighed, som vi har nu,« siger Rickard Gustafson.
SAS er med omkring 30 millioner passagerer om året det ledende flyselskab i Skandinavien. Med udgangspunkt i de tre trafikknudepunkter i København, Oslo og Stockholm har selskabet fløjet til 125 rejsemål i Europa, USA og Asien.
Smertefuldt
Men de mange flyvninger kommer ikke tilbage foreløbigt.
»Det er smertefuldt at opsige vores værdsatte og dygtige medarbejdere i SAS. Men vi må tilpasse os til den situation, vi er i, og til det, som kommer bagefter,« siger Gustafson.
Normalt ville han stå foran en sommersæson, hvor mange var på vej ud i verden.
»Vi er desværre på vej ind i en sommer, hvor efterspørgslen vil være helt anderledes end normalt. Der kommer til at gå lang tid, før den kommer tilbage igen. Vi ser en lav efterspørgsel i 2020 og den største del af 2021. Først i 2022 tror vi, at vi kommer tilbage til noget, der ligner det, som var før krisen,« siger SAS-chefen.
Han siger, at SAS-ledelsen har analyseret sig frem til en række dystre konklusioner, som nu får ledelsen til at reagere.
»Der er stor usikkerhed om, hvornår de forskellige lande vil lette på restriktionerne, og vi forventer ikke, at landene kommer til at agere synkront. Samtidig går vi ind i en lavkonjunktur, som er udløst af krisen, og vi ved, at der er en tydelig korrelation mellem salget af flybilletter og økonomisk udvikling,« siger Gustafson.
Han peger også på, at coronakrisen har vænnet mange til at kommunikere på nye måder, og samtidig vil mange sandsynligvis være forsigtige med at rejse ud i de kommende år.
»De rejsende vil i de første år føle en vis usikkerhed og uro ved at rejse til lande langt væk. Når man ikke ved, hvad der sker, hvis man bliver syg, holder man sig fra at rejse,« siger han.
Lån fra staterne
De mange afskedigelser kommer, efter at Danmark og Sverige, som er de to statslige ejere af SAS, hurtigt sikrede, at SAS kan låne to milliarder kroner. Samtidig har særligt Danmark understreget, at mere hjælp kan være på vej, hvis der bliver behov for det.
Gustafson siger, at hvis det ikke var sket, ville mange flere have mistet deres job.
»Jeg er meget glad for den hjælp, der er kommet. Det, som den danske regering er kommet med, har fungeret og har reddet tusindvis af job i SAS. Men vi ser, at efterspørgslen vil være svag langt ind i fremtiden, og derfor skal vi tilpasse os, også selv om vi har fået hjælp,« siger han.
Geir Olsen, der er partner og chef for managementkonsulentvirksomheden Kearney i Europa, mener, at dagens nyhed om massefyringer understreger, at SAS i høj grad er afhængig af støtte fra den danske og svenske regering, hvis det skal lykkes selskabet at stå godt i årene fremover.
Konsulentvirksomheden vurderer i en ny rapport, at den europæiske luftfartsindustri vil konsolidere sig i kølvandet af krisen og efterlade plads til cirka tre store luftfartsselskaber og to lavprisselskaber.
Lige nu er Europa domineret af selskaber centreret omkring Air France, Lufthansa og IAG, der er domineret af British Airways. Ved siden af dem er de to store lavprisselskaber Ryanair og Easyjet.
»SAS har modtaget milliardgarantier fra Danmark og Sverige, ligesom Air France har modtaget en massiv garanti på hele ni milliarder euro (67 mia. kr.). Omvendt er der endnu ikke givet støtte til IAG og Lufthansa, og selv om de to luftfartsselskaber formentlig vil få hjælp, så kan der være mulighed for at overtage kæmpe markedsandele efter de øvrige konkurrenter, der bukker under undervejs, hvis SAS klarer sig igennem og bliver en del af de tre store luftfartsselskaber i Europa på den anden side af krisen,« mener Geir Olsen.
Ifølge den nye rapport fra Kearney kan man forvente et dyk på 40 procent i efterspørgslen i luftfarten i 2020, mens niveauet fra før krisen først forventes at være opnåeligt igen i 2024.
Usikkerhed
Det, som især skaber den meget usikre situation, er, at ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at flyve. Og selv når det gør, vil det være en helt anden verden, passagererne vender tilbage til.
I forvejen er fremtiden for Norwegian, SAS’ største konkurrent i Skandinavien, meget usikker. Her skal en meget afgørende generalforsamlig mandag afgøre, om de eksisterende aktionærer går med til at lade sig presse ud af ejerkredsen for i stedet at lade obligationsejerne og leasingselskaberne overtage selskabet.
Derfor kan det være et helt andet marked, som forbrugerne en dag kommer tilbage til, forklarer Jens Wittrup Willumsen, der har en lang erfaring fra luftfartsindustrien og blandt andet er medforfatter til bogen »Når tiden er vigtigst« om SAS.
»I sidste ende bliver det afgjort af, hvor meget kapacitet luftfartsselskaberne lægger op. Norwegian har sagt, at de ikke kommer med noget før sommeren 2021, og med mindre at selskaber som for eksempel Easyjet og Ryanair kommer ind, vil der komme til at mangle kapacitet,« siger Jens Wittrup Willumsen, der også er kendt som medstifter af rejsesøgemaskinen Momondo.
Han ser dog forholdsvist lyst på, hvornår forholdene bliver normaliseret.
»Vi så, hvor meget der forsvandt, da amerikanerne gik ind i Irak i begyndelsen af 1990erne, vi så det efter 11. september, og vi så det ved finanskrisen. Alle gange er markedet kommet overraskende hurtigt tilbage. Jeg tror, at vi kommer til at se en effekt frem til næste sommer, fordi luftfartsselskabernes produktion kommer til at være lavere. Men folk følger typisk anvisninger, og hvis de får at vide, at det er trygt at rejse, tror jeg, at de vil tage af sted, fordi der generelt er stort behov for at rejse. Jeg er sikker på, at det kommer ret hurtigt tilbage,« siger Jens Wittrup Willumsen.
Fremtiden
Hos SAS er Rickard Gustafson tilbageholdende med at vurdere for meget på, hvilke forandringer fremtiden vil bringe.
»Luftfarten kommer til at være forandret i forhold til det, som der var før. Men det er for tidligt at spekulere i, hvordan, jeg tror, forandringerne vil være. Lige nu er mit fokus at sikre, at SAS overlever den her krise, og hvordan vi kan komme igennem,« siger SAS-chefen.
Vil SAS en dag igen være på samme størrelse som før krisen?
»SAS kommer tilbage, og jeg tror, at SAS en dag bliver lige så stort, som det var engang. Men vi skal igennem nogle svære år, hvor efterspørgslen vil være svag. Men jeg er sikker på, at efterspørgslen på et tidspunkt kommer tilbage,« siger Gustafson.
En af de andre store udfordringer er, hvad der skal ske med de mange fly, der ikke bliver samme brug for i de kommende år.
»Vi kigger på, om vi kan fase en del af vores ældre fly ud før tid. Vores nye fly beholder vi, og vi har samtaler med Airbus om, hvornår leverancerne af de nye fly, som vi har bestilt, skal ske. Vi forsøger at få leverancetidspunkterne til at passe bedre til det tidspunkt, hvor behovet er der,« forklarer SAS-chefen.
Medarbejderne hos SAS har i gennemsnit opsigelsesvarsler på seks måneder. SAS lover »en aktiv dialog med fagforeningerne« om fyringsrunden »for at forsøge at finde løsninger for at nedbringe det faktiske antal af opsigelser i koncernen«.
Tilbage står stadig en række kunder, der for længe siden har bestilt flybilletter, men nu ikke kan komme af sted. Mange af dem har endnu ikke fået penge tilbage.
»Desværre skal jeg bede kunderne om tålmodighed. Hvis man har ret til erstatning, vil man få det. Men jeg håber også, at kunderne har en vis forståelse for, at vi går igennem en utroligt svær periode. 90 procent af vores medarbejdere er sendt hjem, og vi har ikke kræfter og tid til at betale tilbage i samme takt, som vi kunne under normale forhold. Men man får sine penge, hvis man er berettiget til det,« siger Rickard Gustafson.
SAS omsatte i 2019 for 32 milliarder danske kroner og opnåede et overskud på godt en halv milliard kroner.
