Nu afleverer Jysk det første regnskab efter grundlæggerens død: »Købmanden ville have været fuldt tilfreds«

Jysk kan endnu en gang melde om milliardrekord i salget, men overskuddet falder for første gang siden finanskrisen i regnskabet for 2018/2019, der er det første, efter at stifteren, Lars Larsen, gik bort.

Stifteren af Jysk-imperiet, Lars Larsen, døde i august, 71 år gammel, efter at være blevet ramt af fremskreden leverkræft. NIELS AHLMANN OLESEN

Det har været et begivenhedsrigt år på godt og ondt i detailkæmpen Jysk.

Virksomheden har åbnet 175 nye butikker og kan endnu en gang fejre stor vækst i salget, men det var også året, hvor virksomheden i august mistede sin grundlægger, Lars Larsen.