Undersøgelseskommissionen om Skat blev født i vrede og forargelse på Christiansborg.
Nu skulle vi alle sammen have svar på kort sagt fire spørgsmål:
Hvorfor Skat var kørt i grøften med inddrivelsessystemet EFI? Hvor klog en beslutning det var at spare Skat i knæ? Hvorfor udbyttesvindlere kunne løbe med 12,7 milliarder kroner ved højlys dag? Og hvem der har ansvaret?
Det er otte år siden.
Men nu nærmer svarene sig på de store spørgsmål, for undersøgelsen »er nu i en afsluttende fase«, oplyser kommissionen mandag.
Spændingen udløses dog først, når kalenderen viser 2026. Så er der gået ni år.
Til gengæld bliver der op mod 12.000 siders tekst at muntre sig med.
»Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt at færdiggøre sine vurderinger og kapitlerne til beretningen medio 2026. Der vil herefter skulle udarbejdes en trykt beretning med et forventet omfang på 11-12.000 sider, svarende til cirka 22 bind,« skriver kommissionen.
En sjælden borgfred
I de otte år, der er gået, siden Undersøgelseskommissionen om Skat blev nedsat, har politikerne vekslet deres forargelse til forståelse.
De har indgået en sjældent set langvarig og holdbar borgfred på skatteområdet.
Et næsten enigt folketing har sprøjtet milliarder i skatteforvaltningen for at få ryddet op efter alle de ulykker, som er resultatet af dårlige politiske beslutninger og lige så dårlig eksekvering og opfølgning i både Skat og Skatteministeriet – tilsat solide benspænd fra Finansministeriet.
Sådan ser det groft set ud fra tilhørerrækkerne, hvis man som Berlingske har overværet en god del af de op mod 200 afhøringer i det enorme kompleks.
Nu venter mange formentlig spændt på, hvad kommissionen kommer frem til, og nok så væsentligt, om nogen kan stilles til ansvar for alle ulykkerne – eller om det ender med, at ingen har ansvaret for nogle af de største og dyreste skandaler i staten i nyere tid.
Tab af millioner, tillid og retssikkerhed
Prisen for at få undersøgt skandalerne i Skat løber op i 350 millioner kroner.
Det er nærmest et greb i lommen set i forhold til, hvad skandalerne har kostet det danske samfund:
En galopperende gæld til det offentlige. Straffesager mod udbyttesvindlere. Erstatningssager mod udbyttesvindlere. Advokatudgifter. Forsvundne udbyttemilliarder, der måske – måske ikke – kommer tilbage i statskassen. Oprydning i Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen. Mistet tillid til skattemyndighederne.
Oven i det kommer, hvad det eksempelvis har kostet borgerne, at de i retssikkerhedens navn ikke kunne få lov til at betale deres gæld, fordi der var fejl i millioner af gældsposter.
Som Berlingske har afdækket, blev borgere med fejlbehæftet gæld nægtet muligheden for at blive gældfri, fordi Gældsstyrelsen blot returnerede de indbetalte penge, mens borgerne pænt måtte vente på, at styrelsen fik ryddet op i gældsposterne.
Oprydningen skete i retssikkerhedens navn for at undgå ulovlig inddrivelse og dermed en ny EFI-skandale, men skabte altså et nyt retssikkerhedsmæssigt problem.
De samme borgere måtte samtidig finde sig i, at Gældsstyrelsen tilskrev renter til gælden, de ikke måtte betale.
Efter Berlingskes fokus på de åbenlyse urimeligheder blev flere regler ændret for at stille borgerne bedre.
Store konsulenthuse og tidligere statsminister
Kommissionen, som landsdommer Michael Ellehauge står i spidsen for, har afhørt flere end 160 personer.
Blandt de afhørte er tidligere skatteministre, tidligere departementschefer, konsulenter fra McKinsey og Boston Consulting Group samt en lang række nuværende og tidligere ansatte i Skat og i Finansministeriet.
De sidste afhøringer fandt sted i sommeren 2023, da to tidligere Venstre-ministre var indkaldt til at afgive forklaring: Tidligere skatteminister Kristian Jensen og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Kommissionen har også arbejdet sig igennem et enormt materiale på i alt 56 millioner såkaldte elektroniske items, der hver især kan indeholde flere dokumenter og mange siders tekst.
Før Undersøgelseskommissionen om Skat blev søsat, var den hidtil dyreste kommission PET-kommissionen, som kostede samlet 77 millioner kroner.