Underdirektør i Skat gik mod central beslutning og anbefalede fortsat refusion af udbytteskat

Tidligere underdirektør i Skat anbefalede at genoptage dele af udbetalingerne af refusion af udbytteskat kort efter, at Skat i august 2015 besluttede at stoppe udbetalingen på grund af svindel. Det kom frem under tirsdagens afhøring i Skattekommissionen.

Retten på Frederiksberg, hvor Skattekommissionen skal kulegrave de sidste 15 år i Skat. Siden 19. marts 2019 har afhøringerne vedrørt udbytteadministrationen i Skat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ressourcemangel. Svigt på svigt. Ansvarsforflygtigelse. Svigtende dømmekraft. Det er disse indtryk, der står tilbage efter tirsdagens afhøring i Undersøgelseskommissionen om Skat, der skal kulegrave de mange skandalesager, som har plaget Skat gennem de seneste 15 år. Tirsdagens fokus var udbytteskandalen.

I vidneskranken sad René Frahm Jørgensen, der var underdirektør i Skats afdeling for Betaling og Regnskab fra 1. april 2013, til han blev hjemsendt 24. september 2015.

Her havde han det overordnede ansvar for - blandt meget andet - udbetaling af refusion af udbytteskat. Og pengede fossede som bekendt ud på grund af svindel for mere end 12,6 mia. kr.

Svindlen foregik allerede inden, René Frahm Jørgensen blev forfremmet til underdirektør, men mens han sad i direktørstolen kunne han sort på hvidt konstatere, hvordan udbetalingerne til refusion af udbytteskat blev ved med at stige. I juni 2015 var den refunderede udbytteskat på 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia kr. i juni 2014 og 1,7 mia. kr. i juni 2013.

Fik det ham til at reagere? Tjo, men afhøringen gav indtryk af, at de voldsomme stigninger ikke var noget, der gav ham søvnløse nætter, og at der også var mange andre opgaver, der krævede hans opmærksomhed i en organisation, der var stærkt presset på ressourcer og løbende måtte prioritere benhårdt.

Jeg burde have gjort noget

Udspørgeren, advokat Jens Lund Mosbek fra Kromann Reumert, ville eksempelvis vide, om han ikke burde have gjort noget, da han i 2014 fik at vide, at stigningen blandt andet skyldtes, at flere amerikanske pensionskasser foretog opkøb i danske virksomheder, og da de ikke skulle betale dansk skat, medførte opkøbene meget store tilbagebetalinger af udbytteskat.

»Jeg kan se nu, at jeg burde have gjort noget, men den afvigelse fik mig ikke til at gøre noget,« lød hans svar.

Det var også René Frahm Jørgensen afdelings opgave at sikre aflæggelse af korrekt regnskab for opkrævningen af det offentlige provenu samt at stå for den eksterne kontakt omkring regnskabsaflæggelsen til blandt Rigsrevisionen og Skats interne revsion. Det var blandt andet René Fram Jørgensen, der underskrev disse regnskaber.

Kommissionens formand, landsdommer Michael Ellehauge, borede i, hvor meget tid Frahm Jørgensen brugte på disse løbende regnskaber, og hvor meget han granskede dem. Har du nogenside bedt om at se konkrete bilag? ville formanden eksempelvis vide.

»Nej. Jeg sad som underdirektør med en kontorchef med ansvar for dokumentationen. Jeg fik en forklaring. Det måtte være dokumentationen for mig,« svarer Frahm Jørgensen, der fortalte, at han brugte en til to timer på at afdække »afvigelser« i regnskabet.

Hvorfor blev han hjemsendt?

Han fortalte i vidneskranken om en stribe andre opgaver, der også krævede hans tid. Blandt andet det ubrugelige skatteopkrævningssystem EFI, og 50.000 registreringsopgaver, der udestod i registret for motorkøretøjer.

Det medførte blandt andet, at den rapport fra Skats Interne Revision (SIR), som allerede inden hans tiltræden havde påvist problemer med udbytteskat, heller ikke fik den fornødne opmærksomhed.

Hvor meget fyldte opfølgningen på SIR-rapporten i din tid som underdirektør? lød et spørgsmål fra suppleant i kommissionen, landsdommer Rikke Holler.

»Den fyldte ikke ret meget,« svarede Frahm Jørgensen.

Hvorfor René Frahm Jørgensen blev hjemsendt, spurgte Skattekommissionen ikke til. Men det kan næppe have været karrierefremmende, at René Frahm Jørgensen anbefalede at genoptage dele af udbetalingerne af udbytteskat kort efter, at Skat i august 2015 besluttede at stoppe udbetalingen af refusion af udbytteskat på grund af svindel. Udspørgeren ville vide, hvorfor René Frahm Jørgensen kom med den anbefaling.

»Vi mærkede et pres fra banker og selskaber,« lød svaret fra René Frahm Jørgensen.

Var det et sagligt hensyn? spurgte udspørgeren.

»Nej,« erkendte Frahm Jørgensen.

Bekymret for sit job

Under tirsdagens afhøring kom det også frem via en privat mailkorrespondance mellem to kolleger i Skat, at den tidligere underdirektør var bekymret for sit job, efter at udbyttesagen var eksploderet og endt som en sag hos Bagmandspolitiet.

»Det var endnu en hård tid i Skat. Vi arbejdede nærmest i døgndrift. Jeg kender godt gamet og ved, at den her slags sager kan få betydning ansættelsesretligt,« lød hans reaktion på mailen.

Advokatfirmaet Bech-Bruun har i sin 613 sider lange »Undersøgelse af forholdene vedrørende Skats udbetaling af refusion af udbytteskat« fra december 2017 fundet René Frahm Jørgensen »skyldig« i en enkelt tjenesteforseelse. Men da han ikke længere er ansat i Skat, kan der ifølge Bech-Bruun ikke gøres et ansættelsesretligt ansvar gældende over for ham.