Skatteministeriets departementschef så ingen advarselslamper: »Jeg husker ikke den mail«

En intern mailudveksling mellem departementschefen og en afdelingschef i Skatteministeriet efterlod et andet indtryk end det billede, som departementschefen først havde skitseret, da han onsdag vidnede i Undersøgelseskommissionen om Skat.

Departementschef i Skatteministeriet, Jens Brøchner, blev onsdag afhørt i Undersøgelseskommissionen om Skat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skatteministeriets departementschef Jens Brøchner havde ingen anelse om, at de store besparelser han som ny mand i stolen var med til at sætte i værk i Skat i 2013 – med afsæt i en McKinsey-analyse – på nogen måde kunne være så problematiske for skattevæsenet, som det siden har vist sig.

Det gjorde han gældende flere gange, da han onsdag blev afhørt i Undersøgelseskommissionen om Skat.

»Ingen sagde til mig, at de var bekymret i forhold til effektiviseringspotentialet og de størrelsesordener, vi har talt om i dag. Ingen kom til mig og sagde, at det var et problem med yderligere effektiviseringer,« lød det fra Jens Brøchner.

En intern mail i Skatteministeriet efterlod imidlertid et andet indtryk senere under dagens afhøring.

Besparelsespotentialet i Skat var på i omegnen af én milliard kroner, mente Finansministeriet. For da konsulentfirmaet McKinsey i 2012 blev bedt om at undersøge, hvor meget der kunne spares på skatteforvaltningen, var resultatet givet på forhånd

Finansministeriet havde – som beskrevet i Politiken – fortalt McKinseys konsulenter, at de skulle nå frem til, at der kunne spares én milliard kroner på Skat.

Og den besparelse kom oven i de besparelser, der allerede havde været i gang siden den store fusion af den kommunale og statslige skatteforvaltning i 2005, hvor Skat imidlertid ikke havde leveret så store besparelser som aftalt.

Men ifølge Jens Brøchner var der »ingen advarselslamper til mig«.

»Ingen driftsdirektør sagde noget til mig eller tegnede et billede af, at det var en udfordret organisation. Kun Steffen Normann Hansen pegede på problemer med effektiviseringspotentialet i kundeservice, men det var jo et meget afgrænset område,« sagde Brøchner i Undersøgelseskommissionen, der her i efteråret blandt andet dissekerer tilblivelsen af McKinsey-analysen.

»Jeg husker ikke den mail«

En intern mail, som daværende afdelingschef Andreas Berggreen sendte til Jens Brøchner i marts 2013, tegnede dog et andet billede af, hvordan skatteforvaltningen så ud set gennem brillerne på de to herrer, som begge for nylig var kommet til Skatteministeriet, og som begge havde en fortid i Finansministeriet.

I den lange mail til Brøchner skrev Berggreen blandt andet følgende under overskriften: »Hvor meget skal Skatteministeriet hænges ud for tidligere forsømmelser«:

»Vi er jo ikke uenige om, at butikken har været drevet ekstremt dårligt.«

Da kommissionens udspørger, Jens Lund Mosbek, onsdag forelagde mailen for Jens Brøchner, svarede han:

»Spørg Andreas Berggreen. Jeg husker ikke den mail.«

Men det svar ville kommissionens formand, Michael Ellehauge, ikke lade Brøchner slippe afsted med, så han bad ham uddybe.

Jens Brøchner forklarede derpå, at det først gradvist hen over en periode på flere år gik op for ham, at Skat som organisation var udfordret. Den indsigt fik han ifølge sin forklaring i retten via såkaldte turnusanalyser, som blev udarbejdet internt i skatteforvaltningen.

»Hvis alle havde vidst, hvad vi ved i dag, var McKinsey nok også kommet frem til et andet resultat. Forudsætningen for effektiviseringsgevinster er, at du har en organisation, som er velfungerende. Rapporten var udarbejdet i tæt samarbejde mellem Finansministeriet og Skatteministeriet, men siden viste der sig at være driftsudfordringer,« sagde Brøchner.

Kommissionens formand mindede også Brøchner om hans vidneforklaring fra tidligere i Undersøgelseskommissionen, hvor han – da han blev afhørt om udbytteskandalen – betegnede McKinsey-rapporten som hvilende på et »fagligt meget spinkelt grundlag«.

Formanden ville gerne vide, hvordan det harmonerede med at bruge McKinsey-analysen som afsæt for besparelser.

Her fastholdt Brøchner igen, at hans viden om svaghederne i Skats organisation først var kommet til ham senere.

»Det var i 2012, og da kom ingen til mig og sagde, at det var et problem med yderligere effektiviseringer,« sagde han.

Skeletter i skabene

Da McKinsey afleverede sin rapport 18. december 2012, var konklusionen, at der kunne spares næsten 900 millioner kroner, og det blev afsæt for en stor afskedigelsesrunde i Skat i 2013.

Omtrent samtidig begyndte skeletterne at vælte ud af skabene i Skat. I efteråret 2013 måtte Skat suspendere ejendomsvurderingerne, fordi mange af dem var fejlagtige.

Allerede på det tidspunkt var udenlandske svindlere i stilhed begyndt at lænse statskassen for refusioner af udbytteskat for mere end 12,7 milliarder kroner, fordi der – trods advarsler helt op i Skatteministeriet – ikke blev ført kontrol med refusionerne. De tre-fire mand på et kontor i Taastrup, som Skat havde dedikeret til opgaven, kunne ikke hamle op med den enorme kontrolopgave.

Men først i sensommeren 2015 stod skandalens omfang klart for Skat. Tabet blev da opgjort til mindst 12,7 milliarder kroner. Og i september 2015 brød gældsinddrivelsen så sammen, da inddrivelsessystemet EFI blev taget ud af drift. Og så har vi blot nævnt de tre største sager.