Nationalbanken med historisk udmelding: Advarselslamperne begynder igen at blinke for bankerne

Den store bekymring i forhold til de systemiske risici har siden finanskrisen samlet sig omkring husholdningerne, men nu er Nationalbanken bekymret for, at bankerne er dårligt rustede til en krise.

LR
Nationalbankdirektør Lars Rohde har været kongelig udnævnt formand for direktionen siden 2013. Han og resten af direktionen i Nationalbanken begynder nu at se en mere udfordrende situation for de danske banker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det var på flere måder en opsigtsvækkende melding, der kom fra Nationalbanken onsdag.

For der ser ud til at være sket et skifte i vurderingen af den finansielle stabilitet i Danmark.

»Banker er dårligere rustet til stress.«

Sådan lyder overskriften for analysen af den halvårlige stresstest, som Nationalbankerne udsætter landets banker for. Her vurderes det, hvordan bankernes bolværk kan stå imod krisetider. Og forsvaret er blevet mindre robust.

»For et halvt år siden var flere af pengeinstitutterne tæt på at overskride bufferkravene (myndighedernes krav til bankernes kapitalpolstring, red.), men pointen dengang var, at ingen af dem gjorde det. Det er desværre ikke konklusionen i vores nye stresstest,« sagde Thomas Sangill, der er chef for systemisk risiko i Nationalbanken.

Fokus skifter fra kunder til banker

Flere af de helt store, systemisk vigtige banker overskrider nu bufferkravene i det sidste år af det hårde recessionsscenarie, som centralbanken har opsat. I det store billede er det ifølge professor i finansiering Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School en markant ændring.

Den store bekymring i forhold til de systemiske risici har ifølge Jesper Rangvid siden finanskrisen ellers samlet sig omkring, hvordan den enkelte danskers økonomi har set ud.

»Vi har været meget bekymrede for husholdningernes gæld, afdragsfrie lån og variabelt forrentede lån. Finanstilsynet har eksempelvis indført en lang række grænser for, hvilke lånemuligheder boligejere har,« forklarer han.

Bankerne kom ganske vist ud af finanskrisen i en rigtigt svag tilstand, men har siden da tjent rigtigt mange penge og opbygget kapital. Diskussionen har i den tid været fokuseret på husholdningerne.

»Men når jeg sidder med Nationalbankens analyse, kan jeg se, at der er ved at ske et skifte, når det kommer til, hvor man bør være mest bekymret for systemiske risici i Danmark. Det har været undervejs i løbet af det seneste års tid,« siger Jesper Rangvid.

Presset forretningsmodel

Nu bliver der i stedet fokuseret på, at pengeinstitutterne begynder at se mere skrøbelige ud. På blot to år er det samlede overskud for landets 17 største banker og realkreditkoncerner dykket med hele 36 procent.

»Det grundlæggende miljø, som bankerne opererer i, er presset. Særligt renteniveauet, som sandsynligvis vil forblive lavt i en årrække endnu, presser bankernes traditionelle forretningsmodel,« siger Jesper Rangvid.

GRAFIK

Minusrenter på indlånskonti redder ikke bankerne

Flere banker er begyndt at indføre minusrenter for privatkunder, men langt flere danskere skulle betale for at have penge stående, før det for alvor ville kunne mærkes på indtjeningen.

Effekt på bankernes indtjening ved indførelse af negative indlånsrenter på -0,75 procent for husholdninger afhængig af beløbsgrænsen.

Hos Finans Danmark kan adm. direktør Ulrik Nødgaard genkende nogle af faktorerne og påpeger, at brancheforeningen også har råbt vagt i gevær i forhold til, at bankernes indtjening er under pres.

»Den bekymring deler vi. Den lavere indtjening betyder en større sårbarhed,« siger han.

Ulrik Nødgaard mener så også, at den lavere overdækning også skyldes, at der er blevet indført flere nye kapitalkrav og stramninger af dem for en række af bankerne.

»Der er et spørgsmål om, hvornår nok er nok. De danske banker er blandt de mest velpolstrede i Europa,« siger han.

GRAFIK

Storbankernes kerneindtjening er under pres

Efter finanskrisen begyndte de danske storbanker igen at skabe store overskud. Men det billede er nu vendt.

Hvis myndighederne virkelig mener, at bankerne skal lægge endnu mere til side, så må »myndighederne træde i karakter« og stramme kravene i stedet for at opfordre til frivillighed, som Jesper Rangvid, der ikke ser et behov for yderligere stramninger, udtrykker det. For bankerne opfylder kravene, som de er i dag.

Karsten Biltoft, der er vicedirektør i Nationalbanken og chef for finansiel stabilitet, påpegede onsdag, at der også er strammere EU-krav på vej, som forventes at stille krav til, at bankerne skal gemme flere penge på kistebunden. Alligevel opfordrede han igen til frivillighed hos bankerne.

»De strammere krav kommer af sig selv. Det, vi taler om her, er mere at have noget luft ned til kravene,« sagde han.