Musikgiganter sagsøger ai-firmaer for krænkelse af ophavsretten i et »næsten ufatteligt omfang«

Verdens største musikselskaber, Sony, Universal og Warner, går til kamp mod ai-musiktyveri og kræver millioner i erstatning.

Ai-selskaberne Suno og Udio har ifølge musikselskaberne udgivet sange som »Prancing Queen«, der er så lig originalen, at selv inkarnerede ABBA-fans vil have svært ved at høre forskel. Olle Lindeborg/AFP/Ritzau Scanpix

Verdens største musikselskaber har sagsøgt to nystartede firmaer, der bruger kunstig intelligens (ai), for krænkelser af ophavsretten.

Sony Music, Universal Music Group og Warner Records er blandt de sagsøgere, som begrunder sagsanlæggene med overtrædelser i et »næsten ufatteligt omfang«.