Minusrenter og vild eufori får danskerne til at investere som aldrig før. Se listen over de mest købte aktier

Langt flere danskere kaster sig over aktier og investeringsfonde for at score gevinst og undgå negative renter i banken. Flere centrale aktører melder om rekordstor interesse – men det vækker bekymring hos Mybanker og Forbrugerrådet Tænk.

Marlene Nørgaard Carolus, administrerende direktør i Mybanker, er bekymret for, at bankernes minusrenter får nogle privatpersoner til at kaste sig hovedløst ud i investeringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du skal betale for at have penge stående i banken.

Det budskab er hundredtusindvis af danskere blevet mødt af i 2021, efter at en lang række banker har sænket deres grænse for negative renter til 100.000 kroner.

Det vil sige, at man skal betale for overskydende beløb derover – typisk 0,6 procent af beløbet om året. Hvis man har 200.000 kroner stående, svarer det til, at man skal betale 600 kroner årlig i negativ rente, som dog er fradragsberettiget.

Men det ændrer ikke på, at godt tre ud fire danskere finder negative renter urimelige, viser en rundspørge, som Wilke foretog for nylig.

Hos bankportalen Mybanker oplever man, at langt flere danskere søger hen imod investering for at undgå minusrenter.

I årets første seks måneder var der 93 procent flere besøgende på bankportalens side for investering i forhold til samme periode året før – og det får Mybanker til at hejse et advarselsflag.

»Mange danskere føler sig uretfærdigt behandlet, når de skal betale negative renter, og derfor kan de godt risikere at gøre noget, som de ikke normalt ville gøre,« siger Marlene Nørgaard Carolus, der er administrerende direktør i Mybanker og tidligere chef for private banking og wealth management i Danske Bank.

Advarer mod uheldig konsekvens

Lige nu er der ikke noget i sol og måne, der indikerer en voldsom opbremsning, mener hun.

»Det er ikke, fordi jeg forudser en dramatisk vending i de finansielle markeder, men man kan frygte, at ikke alle har fået lavet en investeringsstrategi og risikoprofil. Det svarer til at køre bil uden kørekort. Man har bare været passager og set, hvordan andre har gjort, og man har ikke nødvendigvis været dygtig, fordi man tjent penge på aktier de seneste fem år,« siger Marlene Nørgaard Carolus.

Ser man på udviklingen de seneste fem år, er eksempelvis det danske eliteindeks blevet fordoblet i værdi. En række eksperter forudser dog et mere usikkert efterår, hvor aktiefesten formentligt bliver sat på pause.

»Min advarsel går på, hvem der skal betale regningen, hvis det hele vender om lidt? Det kan blive særligt problematisk for dem, der har brugt deres penge, som ellers skulle have været lagt til side til svære tider, hvis de for eksempel mister deres job,« siger Marlene Nørgaard Carolus.

Den bekymring deler Forbrugerrådet Tænk.

»Vi er bekymret for, at nogle danskere investerer vildt, fordi de tænder af på bankernes negative renter. Det kan være ganske fornuftigt at investere for mange mennesker, hvis de har en lang tidshorisont. Men man skal ikke gøre det, hvis man for eksempel skal bruge pengene om to år,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

»En aktierevolution«

Ifølge Nordnet, der er Danmarks største investeringsplatform, har første halvdel af 2021 budt på en hypervækst i antallet af nye kunder. I dag har Nordnet næsten 300.000 privatkunder i Danmark mod godt 210.000 privatkunder ved årsskiftet.

Alene den seneste måned har Nordnets danske kunder gennemført 34 procent flere handler i år sammenlignet med juli året før.

»Vi har været gennem en aktierevolution herhjemme de seneste par år, hvor aktier er blevet allemands- og allekvindeseje. Vi kan se, at ikke mindst flere kvinder og yngre er begyndt at spare op i aktier og indeksfonde. De negative renter, som mange har oplevet at skulle betale i banken, har nok også spillet en rolle. Men en vigtig faktor har selvfølgelig også været de store kursstigninger, der har været meget store både globalt og i Danmark. Man kan sige, at danskerne har fået en decideret aktiekultur,« fortæller Nordnets landechef, Anne Buchardt.

Samtidig har danskernes opsparing i banken sat den ene rekord efter den anden under coronakrisen. Hver voksne dansker har i gennemsnit 220.000 kroner stående i banken, men kan man ikke genkende det tal, skyldes det, at en lille gruppe sidder på en stor del af pengene. En typisk dansker har nærmere 51.000 kroner stående.

Investeringer i aktier og obligationer kan få din opsparing til at vokse, men bankens investeringstilbud koster ofte mange penge i gebyrer og omkostninger, påpeger Forbrugerrådet Tænk.

»Er du en af dem, der har flere penge på bankkontoen, end du egentlig behøver, kan du som et alternativ til investering overveje at afdrage på gæld, energioptimere bolig eller overføre penge til børn og børnebørn,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen.

Minister og banker i rentestrid

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har gentagne gange kritiseret bankerne for at være »grådige«, fordi de opkræver penge fra flere og flere danskere med penge på bogen.

»Det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt,« skrev Simon Kollerup i et Facebook-opslag i slutningen af april og har siden truet med politisk handling, hvis bankerne sænker grænsen for negative renter til under 100.000 kroner.

I bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, har man svært ved at forstå kritikken. Negative renter ikke er noget, de danske banker har fundet på. De kommer fra Den Europæiske Centralbank (ECB), sagde Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, i april i en pressemeddelelse.

»De danske banker har siden 2012 og frem mod 2019 undladt at sende regningen videre til deres kunder – selvom de isoleret set har tabt penge på det. Og det er klart, at i længden kan private virksomheder ikke sælge deres produkter til under produktionspris,« lød det fra Ulrik Nødgaard.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efter planen levere en rapport til efteråret om konkurrencen i banksektoren.