Ministerium har sat slutspurt ind – næsten alle virksomheder har fået lønkompensation

Ni ud af ti ville få udbetalt lønkompensation inden 1. maj, lød forventningen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) onsdag. Der er ansøgt for mere end 6,7 mia. kroner. Forventningen er nået, lyder det fra Erhvervsministeriet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) forventede, at ni ud af ti virksomheder ville få udbetalt lønkompensation inden 1. maj, og målet ser ud til at være nået. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I onsdags besluttede Finansudvalget på opfordring af erhvervsminister Simon Kollerup (S) at straksudbetale lønkompensation og kompensation til selvstændige, hvilket betyder, at pengene udsendes inden en egentlig behandling af ansøgningerne for at sætte fart på processen.

Det skete efter hård kritik og tusindvis af virksomheder, som ventede og ventede på, at pengene skulle nå frem i tide. Da Erhvervsministeriet efterfølgende udsendte en pressemeddelelse, var budskabet klart:

»Med få dage til lønningsdag skruer erhvervsminister Simon Kollerup nu tempoet op, så ni ud af ti virksomheder forventes at få udbetalt lønkompensation inden 1. maj.«

Meldingen fra Erhvervsministeriet fredag eftermiddag er, at målet er nået. Således fremgår det af en pressemeddelelse, at 95 pct. af virksomhederne har fået pengene udbetalt. Dermed er der blevet udbetalt for 2,6 mia. kroner de seneste to dage.

»Jeg ved, at mange virksomheder har hårdt brug for den her hjælp, og forhåbentligt giver det her en tiltrængt, økonomisk saltvandsindsprøjtning,« siger erhvervsminister Simon Kollerup i pressemeddelelsen og tilføjer:

»I forgårs satte vi en slutspurt ind for at sætte tryk på udbetalingerne, og man må sige, at det lykkedes. På to dage har vi udbetalt mere end 2,6 mia. kroner, sådan så danske lønmodtagere kan undgå en fyreseddel. Vi mangler stadig en lille bunke ansøgninger, men dem håber vi på at have klaret inden midten af maj. Så til dem, der stadig venter: hold ud lidt endnu, hjælpen er på vej.«

»Et værdigt sprint«

SMVdanmark, erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, spurgte torsdag aften kl. 19.06 – efter bankernes lukketid – 631 forskellige virksomheder, der havde søgt lønkompensation, om de havde modtaget pengene.

Ud af dem manglede 22 pct. af virksomhederne, der havde besvaret undersøgelsen, at de endnu ikke havde fået pengene.

»Ministeriet har i høj grad sat en slutspurt ind og løftet niveauet. Otte ud af ti har nu fået, så vi er tætte på,« siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, baseret på deres egen undersøgelse.

Han kalder denne uge for »et værdigt sprint« med udbetalingerne.

»Når vi kigger på, at det kun var halvdelen, som havde fået pengene udbetalt i starten af ugen, er det et værdigt sprint. Vi ville selvfølgelig gerne have det op på 100 pct., for udgifterne tikker ind hos virksomhederne, men det er en kæmpe opgave, så vi har forståelse for det,« siger Jakob Brandt.

SMVdanmark oplyser i øvrigt, at flere af virksomhederne har svaret, at de har fået besked i e-Boks om, at deres ansøgning er godkendt, men at pengene først vil komme inden for syv dage. Derudover peger Jakob Brandt på, at den snarlige momsudbetaling også giver virksomhedernes likviditet et »betydeligt løft«.

Ifølge Finans har mere end 3.000 virksomheder fået afslag på ansøgningen om lønkompensation, hvilket svarer til, at hver syvende virksomhed er blevet afvist.

Ansøgt for 6,7 mia. kr.

Ritzau skriver, at et nyt dataudtræk fra Erhvervsstyrelsen viser, at danske virksomheder har søgt lønkompensation for i alt mere end 6,7 mia. kroner. Det er væsentligt mere end først estimeret.

På Hotel Bretagne i Hornbæk kiggede direktør Kasper Heebøll Harboe på bankkontoen som det første fredag morgen. Resultatet var nedslående: Pengene var stadig ikke kommet.

»Jeg synes, det er dybt frustrerende. Pengene kan selvfølgelig komme i løbet af dagen, men de har været meget lang tid om det. Vi fik afslag på den for tre uger siden på grund af en enkelt fejl på én medarbejder, og der fjernede vi hurtigt vedkommende og sendte det retur, så de burde kunne udbetale med det samme, for resten var jo i orden,« siger han.

Han søgte oprindeligt lønkompensation for seks uger siden. Han fortæller dog, at badehotellet stadig er positivt i forhold til likviditeten:

»Men der kommer en masse faste udgifter fra husleje, el, vand og varme i næste uge, så nu må vi se,« siger Kasper Heebøll Harboe.

Kasper Heebøll Harboe er direktør på Hotel Bretagne i Hornbæk, som fredag morgen endnu ikke havde modtaget lønkompensation. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kun ansat halvdelen af det planlagte

Erhvervsstyrelsen endte med kun at ansatte omkring halvdelen af den bemanding, man oprindelig havde planlagt til at varetage opgaven med ansøgningerne.

23. marts skrev adskillige medier, herunder FødevareWatch, at Erhvervsstyrelsen skulle bruge i omegnen af 500 midlertidige ansatte til at håndtere det store pres fra hjælpepakkerne.

»I alt forventer vi at få brug for op mod 500 medarbejdere til at håndtere kompensationsordningerne,« lød det i en mail fra Erhvervsstyrelsen til mediet.

Men det tyder på, at kun halvdelen af de forventede ansættelser er gennemført. I den seneste pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet fremgår det, at:

»Erhvervsstyrelsen har ansat mere end 250 medarbejdere for at sagsbehandle de titusinder af ansøgninger til regeringens hjælpepakker.«

Lynhurtig beslutning

1. maj er fuldstændig afgørende, da virksomhederne bl.a. skal betale løn og faste udgifter. Torsdag beskrev Berlingske, hvordan faste udgifter ikke er en del af straksudbetalingen.

Den manglende kompensation ville potentielt kunne betyde, at virksomheder løber tør for likviditet og må dreje nøglen om.

Tidligere på ugen så vi både en konkurs hos boghandleren Arnold Busck og massefyring i SAS, hvilket er tydelige indikationer på krisens alvor.

Beslutningen om straksudbetaling skulle forløse den prop af ansøgninger, som ikke var blevet behandlet af Erhvervsstyrelsen. Med straksudbetalingen blev det muligt at udskyde den egentlige afprøvning af, hvorvidt virksomheden er berettiget til det ansøgte beløb.

Ansøgningerne vil efterfølgende gennemgå en efterkontrol.

Beslutningen om straksudbetaling blev truffet med meget kort varsel. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) sendte først det aktstykke, som ligger til grund for beslutningen, til Folketingets Finansudvalg tirsdag aften kl. 23.30. Udvalget skulle mødes allerede morgenen efter kl. 10.00, hvor samtlige medlemmer stemte for med undtagelse af Dansk Folkeparti, som stemte gult, der betyder hverken for eller imod.

»Vi synes selvfølgelig, at de her penge skal ud til virksomhederne hurtigst muligt, men det er ærgerligt, at en så vigtig sag for det danske erhvervsliv skal trækkes til kl. 23.30 aftenen forinden,« sagde Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til Berlingske.

Opdateret fredag kl. 16.25: Tidligere baserede artiklen sig på SMVdanmarks undersøgelse. Den er siden opdateret med de officielle tal fra Erhvervsministeriet.