Milliardskattesmæk til Apple vender tilbage som boomerang

EUs generaladvokat indstiller, at iPhone-giganten alligevel ikke slipper for at betale nu mere end 100 milliarder kroner i manglende skat.

EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, gav i august 2016 Apple et kæmpe skattesmæk på 100 milliarder kroner, men tabte senere sagen ved EU-retten. Nu indstilles det, at EUs højeste retsinstans, EU-Domstolen, omgør EU-rettens sejr til Apple. John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske iPhone-gigant Apple risikerer nu alligevel at skulle betale det skattesmæk på 100 milliarder kroner, som en domstol ellers underkendte.

EUs generaladvokat har nemlig torsdag indstillet til EU-Domstolen, som er EUs allerøverste juridiske myndighed, at afgørelsen fra en lavere retsinstans skal omgøres.

Generaladvokat Giovanni Pitruzzella leverer dermed ifølge den britiske finansavis Financial Times en livline til EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som i 2016 gav Apple besked på at betale 13 milliarder euro eller omkring 100 milliarder kroner i efterskat, fordi Apple efter EU-Kommissionens mening havde fået en lidt for gunstig skattesæraftale med Irland, hvor Apple havde lagt sit europæiske hovedkontor.

Dermed havde Apple gennem 11 år ifølge Kommissionens mening betalt alt for lidt i skat – ifølge Margrethe Vestager blot 0,005 procent af sin indtjening.

Den afgørelse indbragte Apple for EU-retten, der er EUs næsthøjeste retsinstans, og i juli 2020 afgjorde dommerne, at EU ikke havde formået at bevise, at Apple havde fået ulovlige økonomiske skattefordele i Irland.

Nu indstiller generaladvokaten så til den højere EU-Domstolen, at EU-rettens afgørelse »skal tilsidesættes«.

Dermed er der pludselig alligevel udsigt til, at Apple kommer til at betale de nu 14,3 milliarder euro (106,6 milliarder kroner), som skattesmækket med renter nu er løbet op i.

Generaladvokatens indstilling er ikke nødvendigvis, hvad rettens beslutning ender med at blive, men i langt de fleste tilfælde følger domstolen indstillingen.

Det var EU-Kommissionen, som i februar 2021 ankede EU-rettens afgørelse