Mens detailhandlen lider, boomer salget af genbrugsvarer

Flere danskere køber og sælger genbrugsvarer, og en række aktører som DBA, Røde Kors-butikker og Trendsales melder om høje vækstrater. Den øgede klimabevidsthed er en del af forklaringen. Samtidig skruer tøj- og møbelbranchen op for genanvendelse i deres produktion. Men genbrug gør en større forskel end genanvendelse, siger klimaekspert.

Pernille Moesgaard Nielsen køber alt sig tøj i genbrug pga. klimaet. Hendes yndlingsbutik er Kirkens Korshær, som ligger i Albanigade i Odense. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Der er godt gang i salget af danskernes aflagte tøj, sko og møbler.

Så godt, at en lang række genbrugsaktører som DBA, Røde Kors og Trendsales melder om høje vækstrater.

Hos DBA, som er Danmarks største markedsplads med genbrug, er antallet af annoncer med brugte ting på fem år mere end fordoblet fra 10,2 millioner annoncer i 2013 til 21,6 millioner i 2018.

Samtidig har otte ud af ti danskere købt eller solgt genbrug det seneste år. Det viser tal fra DBAs genbrugsindeks, der for fjerde år i træk kortlægger danskernes genbrugsøkonomi og -vaner.

Det er den højeste andel danskere med hang til genbrug, som DBA har registreret, og en stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor det var knap syv ud af ti danskere, der købte eller solgte genbrug.

Selv om muligheden for en god handel og mere plads i skabene stadig driver hovedparten af danskerne til at handle brugt, spiller bæredygtighed en fremtrædende rolle i DBAs kortlægning. Her svarer 33 procent af danskerne, at de sælger brugte ting videre for miljøets skyld, mens 35 procent af danskerne køber brugt for at mindske overforbrug, og 31 procent angiver, at de køber brugt for miljøets skyld. Det er i alle tre tilfælde flere end året før.

Ifølge Dorte Wimmer, der er forbrugerekspert hos analysehuset Retail Institute Scandinavia, skyldes stigningen i antallet af genbrugsglade danskere også, at det er blevet mere acceptabelt at købe genbrug.

»Genbrug har virkelig rykket sig. Hvis du gik i genbrug for ti år siden var det, fordi du var økonomisk presset. Sådan er det ikke længere. Nu er det hipt, og der er kommet et væld af vintagebutikker og webshops, der tilbyder lækre genbrugsting, så hvis man gerne vil have et klimavenligt forbrug, behøver man ikke gå på kompromis i lige så høj grad, som det ville være for mange, hvis man for eksempel skulle stoppe helt med at flyve,« siger Dorte Wimmer.

Unge køber genbrug

Som Berlingske i sidste uge kunne fortælle på baggrund af en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup, mener et massivt flertal af danskerne, at udfordringerne med klimaet kun bliver løst, hvis vi hver især tager et personligt ansvar for at opføre os bæredygtigt, mens flere end syv ud af ti danskere mener, at vi er nødt til at ændre livsstil og skære ned på forbruget, hvis vi skal redde klimaet.

Og en af de brancher, hvor forbrugerne kan gøre noget, er tøjbranchen, der udleder mere CO2 end fly og shipping tilsammen. Samtidig betyder den øgede efterspørgsel fra verdens voksende middelklasse, at forbruget af tøj forventes at stige med 77 procent, og produktionen af tøj forventes derfor at udgøre en fjerdedel af verdens CO2-udledning i 2050.

Hos Røde Kors, der har 238 genbrugsbutikker i Danmark, er omsætningen næsten fordoblet fra 105 millioner kroner i 2012 til 198 millioner kroner i 2018. Her er det særligt de unge under 30 år, der lægger vejen forbi butikkerne.

»Ud over at de unge sparer penge, kan de også godt lide at finde skæve ting, som gør deres tøj eller bolig lidt mere unik. De vil gerne have deres egen stil,« oplever Carina Simons, der er seniorkonsulent hos Røde Kors.

Også hos brugtbørsen Trendsales, der ligeledes har haft stor vækst de seneste år, er det særligt de unge, der klikker genbrug hjem. Her er 65 procent af brugerne under 34.

Flere tøjproducenter genanvender

Mens mange genbrugsaktører oplever stor vækst, går det mindre godt i den traditionelle detailhandel, der kæmper med hård konkurrence på priserne, og forbrugere, der generelt holder på pengene. Salget af tøj i detailhandlen er ifølge tal fra Danmarks Statistik faldet med seks procent det seneste år på trods af det økonomiske opsving.

Selv om flere virksomheder og organisationer oplever, at genbrugssalget vokser, er det ifølge Dorte Wimmer endnu ikke stort nok til, at det presser den traditionelle detailhandel. Hun mener dog, at de stadig flere klimabevidste forbrugere betyder, at tøjproducenterne er nødt til at tænke klimaet ind i deres produktion, hvis de vil overleve.

»De, som bare tænker business as usual og laver det samme, som de lavede i går, kan godt få det svært,« siger hun.

Hun peger på, at mange af tøjproducenterne allerede er godt i gang. Blandt andet H&M, som tager imod forbrugernes brugte tøj og tekstiler, og som har besluttet udelukkende at bruge bæredygtige og genbrugte materialer til tøjproduktion i 2030. Allerede fra 2020 skal al bomuld være fra bæredygtige kilder.

Samtidig er Adidas begyndt at lave sko af plastik, som bliver samlet op fra havene, mens Ikea er begyndt at sælge produkter, for eksempel køkkenskabe, af genbrugsmaterialer og at designe sine produkter, så de kan genbruges og genanvendes.

Klimaekspert: »Genbrug gør en kæmpe forskel«

Selv om flere af de store aktører er begyndt at tænke miljø og genanvendelse ind i deres produktion, er det stadig en meget lille del, lyder det fra David Watson, der er en af Nordens førende eksperter inden for cirkulær økonomi i tekstiler hos konsulentfirmaet PlanMiljø, og som har skrevet en lang række rapporter om emnet for det Europæiske Miljøagentur, UNEP og Europa-Kommissionen samt nationale myndigheder i de nordiske lande.

Han peger desuden på, at meget af det genavendte indhold i nyt tøj kommer fra plastflasker eller fra tekstilaffald fra tekstilfabrikker, og at der er meget få brands, som laver gammelt tøj om til nyt, da de er oppe mod en række teknologiske udfordringer.

»Når bomuld er blevet brugt og vasket mange gange, er fibernes kvalitet forringet, og det gør, at man bliver nødt til også at blande det med minimum 70 pct. jomfrubomuld. Desuden er der meget tøj, som består af fiberblandinger, som man endnu ikke har en god nok teknologi til at skille ad. Teknologien er på vej, men vi er nok fem til ti år fra, at det økonomisk kan lade sig gøre,« siger han.

Han peger samtidig på, at når tøjindustrien sviner så meget, som den gør, er det ikke nok at genanvende.

»Genanvendelse kan maksimalt reducere den samlede udledning fra tøjindustrien med 30 pct., for selv om man genanvender materialer, har man stadig processerne, hvor man farver og væver osv.,« siger han.

David Watson mener derfor, at der er behov for, at det enkelte stykke tøj holder længere.

»Så danskerne køb af genbrug gør en kæmpe forskel. Samtidig er der behov for, at  forbrugerne dropper fast fashion og køber mindre, men af bedre kvalitet, som holder længere,« siger han.

Selv om mange forbrugere er blevet mere klimabevidste, peger Dorte Wimmer på, at de også stadig er meget prisbevidste.

»Så der er en dobbelthed i det, for forbrugerne er stadig rigtig glade for at spare penge og købe billige varer, som de hurtigt smider væk,« siger hun.