Massiv oprustning af toldere i EU forud for Brexit

Toldstyrken udvides betragteligt, droner og undervandsscannere overvejes, og medicinmangel truer, mens de 27 tilbageværende EU-lande forbereder sig på et kaotisk britisk EU-farvel.

EU-landene er i fuld gang med at lægge kriseplaner, nu da det britiske farvel til EU kun ligger lidt over to måneder ude i fremtiden, uden at en aftale er faldet på plads. Blandt andet toldbehandligen af varer, der transporteres til og fra forventes at blive stærkt påvirket. Arkivfoto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Matt Dunham

Europa er i fuld gang med at forberede sig på det kaos, som kan opstå, når Storbritannien om kun lidt over to måneder smækker sig ude af EU.

Tyskland har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg sat penge af til 900 ekstra toldere, som skal håndtere godstrafikken og stemple toldpapirer efter 29. marts, hvor 46 års britisk medlemskab af EU – samme længde som det danske – ophører uden en aftale med de resterende 27 EU-lande på plads. Forsikringsprodukter og visse værdipapirer, som handles i euro, vil der også blive taget hånd om, men den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, siger, at den tyske eksport allerede er hårdt ramt på grund af af det britiske punds fald som følge af længere tids politisk uro og uvished om fremtiden.

Også Holland skal masseansætte nye toldere – 928 flere i løbet af 2019, hvorved de allerede 5.000 toldere forøges med 18 procent. De 300 ekstra skal være på plads 29. marts. Det sker, fordi Europas største havn i Rotterdam er hollandsk. Herfra er der færgetrafik til Storbritannien med blomster og fødevarer. Den hollandske fødevare- og forbrugersikkerhedsmyndighed skal ansætte 143 ekstra, frem for alt veterinæreksperter, som skal undersøge importen og eksporten af dyr. To tredjedele af ekstraansættelserne skal være på plads, før Brexit bliver virkelighed, skriver Bloomberg.

Droner, undervandsscannere og medicinmangel

Belgien, som huser EUs største institutioner, frygter, at kaosset vil pålægge belgiske virksomheder ekstraafgifter for 2,2 milliarder euro og koste flere end 40.000 job. I Europas næststørste havn i Antwerpen skal de 3.400 toldere i første omgang sige goddag til 141 nye kollegaer fra april, og det undersøges nu, om droner og undervandsscannere kan bistå med overvågningen af kyststrækningen ud til Nordsøen.

En såkaldt hård Brexit, altså britisk farvel uden en aftale med EU, vil ifølge Økonomiministeriet koste Danmark op til en procent af bruttonationalproduktet, svarende til 4.300 kroner pr. dansker. Der er allerede sat gang i at ansætte flere toldere, ligesom bankerne er blevet bedt om at forberede nødplaner. Navnlig fødevare- og energieksporten, fiskeriaftaler samt handel med værdipapirer skal der styr på inden Brexit-dagen.

Finland har ansat 60 ekstra toldere, fordi man især forventer forsinkelser i toldbehandlingen af importerede varer, der ventes at vokse med en fjerdedel ved udsigten til et britisk farvel uden EU-aftale. Sundhedsmyndighederne er ved at udarbejde en liste over den medicin, som der kan blive mangel på, mens indenrigsministeriet ser på, hvordan de lige nu 5.000 briter i Finland skal behandles. Skattemyndighederne har lavet et særligt Brexit-netsted og ændret momsbetalingen i IT-systemerne for importerede og eksporterede varer.

I Sverige, som siden valget i september 2018 har forhandlet om en ny regering, ligger fokus på grænsespørgsmål, finansielle tjenester, borgerrettigheder og forsyninger af medicin. Ændret lovgivning om håndtering af finansielle transaktioner er på plads, og til marts træder også nye regler om værdipapirer i kraft.

Frygt for turismen

I Frankrig vedtog parlamentet i december en lov, som skal sikre, at passagertrafikken, vejtransporten og handelsoperationer mellem Frankrig og Storbritannien – bl.a. gennem kanaltunnellen – kan fortsætte uhindret. Med loven kan myndighederne give britiske statsborgere i Frankrig en smidig behandling, når det gælder rejse- og opholdstilladelser, arbejdstilladelser og adgang til sociale goder. Det skal ifølge den franske europaminister, Nathalie Loiseau, sikre en »stabil situation« og »flydende kommunikation« mellem Frankrig, EU og Storbritannien.

Luftfart, finansielle tjenester samt landbrug og fiskeri er det, der bekymrer Spanien mest. På premierministerens netsted vil der nu blive lagt Brexit-råd til borgere og virksomheder op, og regeringen gør klar til i februar at få vedtaget et dekret, så den kan handle hurtigt, når det står klarere, hvordan den britiske udtræden vil finde sted.

Portugiserne vil ikke kræve visum af briterne i tilfælde af en hård Brexit og forventer samme behandling af portugisere i Storbritannien. 14 procent af Portugals bruttonationalprodukt stammer fra turismen, hvor briterne udgør den største besøgsgruppe. Derudover bor flere end 22.000 briter fast i Portugal, og 22 procent af alle passagerer i Portugals lufthavne er briter. Regeringen har afsat 50 millioner euro, som virksomheder kan låne af til at håndtere eftervirkningerne. Til gengæld er Portugals havne vant til ikke-EU-trafik.

Måske to pas

Den østrigske regering er klar med en lovpakke med alle de lovændringer – fra borgerrettigheder over transport til told – som en hård Brexit måtte kræve. To udgaver af et endnu ikke offentliggjort netsted om følgerne af Brexit er også klar, men afventer udfaldet af de politiske slagsmål i London. Regeringen overvejer at lade østrigere, der bor i Storbritannien, kunne bevare deres østrigske pas, hvis de vælger at blive britiske statsborgere.

I Letland skal der ansættes ekstra 48 toldere, hvis Storbritannien ikke får en aftale med EU på plads. Udenrigsministeriet forventer, at toldomkostningerne over de næste tre år vil vokse med godt ti millioner euro.