Bacon på langfart og dutyfree-salg: Sådan forbereder danske virksomheder sig på usikkert Brexit

Usikkerheden om Brexit fortsætter i Storbritannien. Også herhjemme er flere danske virksomheder begyndt at forberede sig på de mulige konsekvenser, som Brexit kan medføre. Nye ansættelser, udvidelser, nye markeder og flere varer på lageret er blandt løsningerne.

Flere danske virksomheder forbereder sig på de mulige scenarier i Brexit. ODD ANDERSEN/AFP/Ritzau Scanpix

Hele verdens øjne hviler på Storbritannien, hvor Brexit-forhandlingerne bliver ved med at slå nye sving og gå i hårdknude.

Det er ikke gået ubemærket hen i de danske virksomheder, som kan blive hårdt ramt – alt efter hvordan udfaldet bliver. Derfor er flere danske virksomheder allerede begyndt at forberede sig.