Der var ikke mange, som vidste meget om Robert Uggla, da han gik på talestolen på det såkaldte VL-døgn på CBS i sommeren 2017. Jo, nogle kendte hans navn og vidste, at han var barnebarn efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Men hvad den i dag 40-årige erhvervsmand rent faktisk stod for, var endnu mest uklart.

Men den sommerdag i juni 2017 fik offentligheden et indblik i nogle af de tanker, som Robert Uggla havde om det A.P. Møller-Mærsk, som hans oldefar stiftede i 1904. En virksomhed, som var blevet Danmarks største efter en lang række af succesfulde forretninger i shipping- og olieindustrien. Men den dag gjorde han det klart, at familien var fuldt bevidst om, at alting ikke er, som det engang var. Alt for længe havde A.P. Møller-Mærsk levet på fortidens succes og ikke fået indrettet sig på den moderne verden, hvor det meste nu bliver digitalt, og hvor gammelt købmandskab er begyndt at få det svært. A.P. Møller-Mærsk stod i en alvorlig situation, som Danmarks endnu største virksomhed ikke havde prøvet før.

Robert Uggla, der blev født i Stockholm i 1978, var reflekteret og fremstod som en, der er meget bevidst om den rolle, han har fået som adm. direktør for familieselskabet A.P. Møller Holding, og dermed med den afgørende indflydelse over A.P. Møller-Mærsk.

Robert Uggla træder i fodsporene efter sin oldefar Arnold Peter Møller og sin morfar Mærsk Mc-Kinney Møller, der udviklede A.P. Møller-Mærsk til Danmarks mest dominerende virksomhed nogensinde.

»Det handler for Robert Uggla om at træde ud af en skygge. Han skal finde sin profil, og det gør han ikke ved at gøre det samme, som alle de andre. Derfor handler det om at gøre noget anderledes og teste, om det er en mulig vej,« siger Flemming Poulfelt, professor ved CBS.

Og offentligheden har fået en forsmag på, at Uggla vil gøre tingene anderledes end sine berømte forgængere. Både A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney havde stort internationalt udsyn, når det handlede om forretning. Men når følelserne kom til at spille ind, var Danmark i centrum. A.P. Møller fik Mærsk-koncernen ind i Nordsøen på et tidspunkt, hvor ingen vidste, om der var olie i havet vest for Danmark. Angiveligt fordi han var bange for, at tyske selskaber ville købe sig ind i det danske område i Nordsøen. Mærsk Mc-Kinney Møller fik bygget en urentabel containerfabrik i Tinglev i Sønderjylland og holdt Lindøværftet på Fyn i live, længe efter asiatiske værfter havde udkonkurreret stort set alle deres konkurrenter i Europa.

Men Ugglas fokus er et andet sted end Danmark. Godt nok har han for nyligt skudt penge i at undersøge, om jordvarme kan bruges til at opvarme aarhusianernes hjem. En meget usikker forretning, som måske kan blive meget rentabel, men hvor det i bund og grund er alt andet end sikkert, om det nogensinde bliver en god forretning.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er den specielle afrikafond, som han og A.P. Møller Holding oprettede i 2017. Meningen er, at fonden skal skaffe et afkast, men ifølge Uggla selv er fonden skabt med et højere formål. For Robert Uggla  har sagt, at planerne om en ny kapitalfond i Afrika blandt andet er udsprunget af de oplevelser, som søfolk i Mærsk-flåden har haft. De har i Middelhavet på tæt hold oplevet de mange flygtninge og immigranter, som søger mod Europa.

»Nogle kaptajner har sendt billeder af kvinder med deres nyfødte børn – og det har også ramt os. Det er blevet til en del af diskussionen om at udvide vores investeringer til Afrika,« sagde Robert Uggla, da han i september sidste år talte på DIs årlige topmøde og her forklarede om baggrunden for fonden.

Han sagde, at Mærsk-familiens nye kapitalfond skal være med til at ændre på kontinentets situation. Det skal ske ved at investere milliarder af kroner i de afrikanske lande. Det vil man gøre for at få et afkast, men også for at skabe mulighederne for et bedre liv for afrikanere og dermed undgå, at flere søger mod det rige Europa, lød det.

»Der er ingen tvivl om, at Robert Uggla er optaget af samfundsansvar på en måde, som adskiller sig fra mange virksomhedsledere. De forretningsmæssige beslutninger, som han træffer, sker med udgangspunkt i en historisk forankret bevidsthed om A.P. Møller-gruppens samfundsansvar som en af landets største virksomheder,« siger Martin Jes Iversen, økonomisk historiker og prodekan ved CBS.

Hos Mærsk bliver samfundsansvar kaldt at drive »nyttig virksomhed«. Og ifølge Berlingskes oplysninger arbejder A.P. Møller Holding i øjeblikket på at definere det og vil på et tidspunkt fremlægge en større investeringsplan, der skal gøre det mere klart, hvad selskabet vil på længere sigt.

Indtil videre er Robert Uggla dog tavs. Han ønsker ikke at udtale sig til denne artikel og er i det hele taget ikke typen, der stiller op til interview. Faktisk er det yderst sjældent, han taler offentligt bortset fra enkelte taler som på CBS og ved DIs årsmøde.

Vi ved, at han er gift med den svenske jurist Paola Konopik og bosat i Gentofte Kommune. Adressen er ukendt af sikkerhedshensyn, og det samme er beliggenheden af parrets sommerhus. Og Robert Mærsk Ugglas privatliv er generelt lukket som en bog. Men det er dog kommet frem, at han har fem børn, der alle er under ni år. Angiveligt bruger han en Christiania-cykel til at fragte dem i skole og børnehave om morgenen.

Han voksede op i Sveriges hovedstad Stockholm sammen med sin bror Johan Pedersson Uggla og far, Gustav Peder Hansson Uggla, og mor, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, datter af Mærsk Mc-Kinney Møller. Han blev i 1997 samfundsfaglig student, og efter lidt over et års militærtjeneste fortsatte han på Handelshøjskolen i Stockholm, hvor han læste til civiløkonom. Allerede året efter at han blev færdiguddannet som civiløkonom, fik Robert Uggla sit første job i A.P. Møller-Mærsk i linjeafdelingen. Efterfølgende blev han landechef i De Forenede Arabiske Emirater i 2009, og to år senere blev han chef for tankskibsrederiet Broström. I 2012 skiftede Uggla Broström ud med Mærsk-koncernens slæbebådsselskab, Svitzer.

»Han har været på en lang rejse med A.P. Møller, hvor han gradvist har lært virksomhedskultur indefra. Han har dermed lært ånden at kende på en helt anden måde end mange andre i hans situation. Det har han blandt andet gjort ved at begynde med at tage ledelsesansvar på et lavere niveau. For mig at se viser det, at han tager sin rolle meget alvorligt, og han har ikke blot skummet fløden og fået sig en plads i bestyrelsen,« siger Martin Jes Iversen.

I 2016 indtager han så en af de mest magtfulde poster i dansk erhvervsliv, da han bliver adm. direktør for A.P. Møller Holding. Det er et job, hvor han senest har været tvunget til at kaste sig ud i et opgør med en af dansk erhvervslivs tungeste drenge – Danske Banks afgående formand Ole Andersen. Eller sådan kunne det virke. For pensionskassen ATP havde først sagt, at Ole Andersen skulle blive i banken, indtil en ny topchef var fundet til at afløse Thomas Borgen.

Men pludselig vendte stemningen, og i begyndelsen af november sendte banken en pressemeddelelse ud om, at der var »behov for ekstraordinære og vidtgående forandringer som led i opgaven med at genetablere tillid hos alle bankens interessenter«.

Robert Uggla og A.P. Møller Holding, der ejer godt 20 pct. af aktierne i Danske Bank, havde talt med pensionsselskaberne PFA og ATP, og de var nu blevet enige om, at det var tid til at få en ny formand. Det skulle ske hurtigt, lod han forstå.

»Man kan ikke vente med at finde ny formand. Der skal findes en ny formand nu,« som han sagde til Berlingske.

Pludseligt var Mærsk-familien rykket meget tættere på Danske Bank. Nu viste de et engageret ejerskab og evne til at finde nye løsninger i en stor krise.

Flemming Poulfelt mener, at Uggla her var kommet i en situation, hvor han var nødt til at optræde mere aktivt, end han måske havde lyst til.

»Det var fuldt forståeligt, at han som storaktionær var nødt til at markere sine synspunkter. Alt andet havde været næsten utænkeligt. Man skal huske på, at han også her taler på vegne af alle andre aktionærer. De har ikke forvaltet aktionærernes penge på en særlig genial måde, og derfor var Robert Uggla med til at styrke den kollektive følelse om det her,« siger Flemming Poulfelt.

Hvad, det næste skridt bliver, er endnu uvist. Robert Uggla, der ifølge seneste årsregnskab bestyrer en formue på 229 mia. kr., har selv gjort det klart, at han ikke kunne forestille sig noget bedre at lave.

»Jeg er meget passioneret om det her. Jeg synes, at jeg har et af de bedste job, som jeg kunne få,« sagde Uggla til Berlingske.