Mærsk-chef med kras kritik af danske virksomheder i Rusland: »Man risikerer meget ved at blive«

Mærsk-chef Søren Skou er stærkt forundret over de danske virksomheder, der bliver på det russiske marked, selvom Rusland og Ukraine er i krig. Det sidste Mærsk-skib sejlede ud af en russisk havn i denne uge, så nu har Mærsk helt forladt landet.

»Man risikerer meget ved at ikke at gå ud af Rusland,« sagde Mærsk-chef Søren Skou på et pressemøde i forbindelse med regnskabet for første kvartal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et af Danmarks mest magtfulde erhvervsfolk retter nu en hård kritik mod de danske virksomheder, som fortsat driver forretning i Rusland. Søren Skou, topchef i Mærsk, siger, at de få, som stadig er tilbage, risikerer at betale en meget høj pris for deres valg.

»Det er ikke en triviel beslutning at blive i Rusland. Jeg tror, at det kan få langsigtede konsekvenser,« sagde Søren Skou onsdag på et pressemøde i anledning af virksomhedens kvartalsregnskab.

Mærsk besluttede i begyndelsen af marts at forlade Rusland, når de eksisterende kontrakter løb ud. Det betød, at det sidste skib fra Mærsk forlod en russisk havn i denne uge, og Rusland er nu et af meget få lande, som Mærsk-skibe ikke længere fragter varer til.

Mærsk har dermed valgt samme tilgang til krigen i Ukraine som en lang række andre danske virksomheder. Mest kendt er Carlsbergs drastiske valg om at trække sig ud af det russiske marked, hvor det danske bryggeri var verdens næststørste producent af øl.

Men nogle få er stadig tilbage. Det drejer sig blandt andet om isoleringsproducenten Rockwool og skokoncernen ECCO. Sidstnævnte er stort set fortsat, som om intet var hændt, og har holdt alle virksomhedens 250 skobutikker åbne.

Høj pris

Søren Skou ønsker ikke specifikt at kommentere på de to virksomheder. Men han mener generelt, at der vil være en høj pris at betale for de virksomheder, som bliver.

»Man risikerer meget ved ikke at gå ud af Rusland. Vi har haft et kæmpe pres fra medarbejdere om, at vi skulle gøre noget, og vi har haft et brand, som vi gerne vil beskytte,« sagde han.

Søren Skou, der blev øverste chef for Mærsk i 2016, har udmærket sig ved at være en langt mere politisk engageret topchef end sine forgængere i Mærsk.

Han lod blandt andet under sidste sommers store WorldPride-parade i København og Malmø regnbueflaget vaje fra toppen af Mærsks hovedkontor på Esplanaden i København. Mærsk har også som det første rederi i verden lovet at blive klimaneutral fra 2040.

Beslutningen om at sænke klimapåvirkningen er truffet på trods af, at myndighederne har langt mindre ambitiøse mål. Og Søren Skou mener, at Mærsk bør gå foran juridiske krav som for eksempel de sanktioner, som regeringer i Vesten har pålagt Rusland.

»Der er i samfundet i dag en forventning om, at store virksomheder gør de rigtige ting. Det betyder, at man ikke bare kan gemme sig bag lovgivningen. Der bliver lagt mærke til, hvordan man bidrager til samfundet,« siger Søren Skou.

Efterlader værdier for fem milliarder

Beslutningen om at forlade Rusland betyder blandt andet, at Mærsk har efterladt 20.000 containere i Rusland – containere, som selskabet har opgivet få ud. Samlet lader virksomheden værdier for fem milliarder kroner blive i Rusland.

»Man kan selvfølgelig mene, at det er nemt nok for mig at have denne holdning til det her, fordi vi kun har to procent af vores omsætning i Rusland. Det gør da ondt at skrive fem milliarder kroner af, men i det store billede har vi råd til det,« sagde Søren Skou.

Mærsk har historisk været i stort set alle lande i verden. Blandt de få steder, som den danske virksomheder ikke driver forretning, er Nordkorea og nu altså Rusland. Søren Skou kan ikke se, hvordan Mærsk skal kunne komme tilbage til de russiske havne før om mange år.

»Jeg har svært ved at se, at vi kan komme tilbage til Rusland. Vi tror som mange andre, at det er en langvarig konflikt i Ukraine, og vi vil ikke tilbage, før vi kan se, at Rusland er en god og konstruktiv del af verden igen,« sagde Søren Skou.

Mærsk valgte i begyndelsen af marts at stoppe for transport til Rusland. I begyndelsen blev nogle varegrupper – som medicin og fødevarer – undtaget, men siden blev det besluttet at indstille al transport. Det skulle ske, når alle eksisterende kontrakter var udløbet. Det er netop sket.

»Vi er nu ved at være færdige med at trække os ud af Rusland, efter at vi havde den sidste afsejling fra Rusland i denne uge,« sagde Skou.

Mærsk har også valgt at sætte en aktiepost på godt 30 procent i det russiske selskab Global Port til salg. Det er en virksomhed, som Mærsk i mange år har ejet sammen med en lokal erhvervsmand og den russiske stat. Skou fortalte, at der var flere interesserede købere, men ønskede ikke at give en tidshorisont på, hvornår salget vil kunne finde sted.

Mærsk oplyser, at selskabet vil lukke de sidste Mærsk-kontorer i løbet af året. Det drejer sig om et i Fjernøsten, et i Novorossijysk og et i Kaliningrad. Et kontor i Sankt Petersborg vil forsætte med at fungere frem til udgangen af året.

Russere er trukket ud

Søren Skou siger, at nedlukningen har skabt en vis grad af usikkerhed for medarbejderne, fordi russisk lovgivning i dag forbyder russere at hjælpe med nedlukning af en vestlig virksomhed.

»Hvis man hjælper virksomhederne med at lukke ned, kan man komme i problemer. Vi har behandlet vores russiske medarbejdere rigtig godt med fratrædelsesordninger og tilbudt en lang række af dem job uden for Rusland,« siger Søren Skou.

Betyder det, at nogle af jeres russiske medarbejdere har forladt Rusland?

»Ja, mange af dem er nu ude af Rusland. Jeg tror, vi har tilbudt job til cirka en tredjedel af vores russiske medarbejdere,« siger Søren Skou.

Før krigen var der cirka 250 ansatte på Mærsk-kontorerne i Rusland.

Søren Skou siger, at de seneste måneder har understreget, hvor vigtigt det er at indregne risikoen i de meget forskellige lande, som virksomhederne investerer i.

»Man kan i hvert fald lære det, at når du sidder og læser finansiering, så er det med landerisiko en reel udfordring. Jeg tror jo ikke, at nogen i 2014 forudså den her situation, og vi gjorde bestemt ikke,« siger Søren Skou.

Han håbede på, at mere samhandel ville trække Rusland længere væk fra fortidens autokrati og mere mod de vestlige demokratier. Men sådan er det ikke gået.

»Vi har alle sammen haft en tro på, inklusiv mig selv, at jo mere vi handler med vores naboer, jo mindre er sandsynligheden for, at vi går i krig med hinanden. Rusland, som har været meget integreret i verdensøkonomien, troede vi ville være mindre interesseret i at gøre ting, som de nu gør i Ukraine. Vi tog fejl, og det er, hvor vi er i dag. Til gengæld kan vi så beslutte, at vi ikke vil have noget med det at gøre, og det har vi så besluttet og sagt, at der er noget, der er vigtigere end at tjene penge,« sagde Søren Skou.

ECCO kan være ved at opgive Danmark

Særligt ECCO har været udsat for massiv kritik, fordi selskabet er blevet i Rusland. Den danske skoproducent er i en vanskeligere situation, fordi ECCO har en stor russisk forretning, efter at virksomheden i januar 2020 købte de 250 russiske ECCO-butikker af den russiske distributør for omkring en milliard kroner. Det betyder, at ECCO i 2020 omsatte for næsten 1,4 milliarder kroner i Rusland ud af det samlede salg på 8,1 milliarder kroner.

Michael Mol, professor på CBS ved Institut for Strategi og Innovation, mener, at det er meget tænkeligt, at ECCO til en vis grad har valgt at opgive det danske marked:

»Måske er det med i deres beregninger, at det er et problem i Danmark, men at den økonomiske skade ikke er så stor i forhold til, hvis de trak sig ud af Rusland. ECCO er stor nok til for alvor at komme under pres fra de globale interessenter modsat for eksempel Mærsk.«

Han peger på, at hvidvaskskandalen i Danske Bank havde en betydning for bankens muligheder for blandt andet at få nogle nye medarbejdere. Men han mener også, at bankens problemer forholdsvis hurtigt forsvandt igen.

ECCOs udfordring er, at krigen i Ukraine kan forsætte længe endnu.

»Så længe krigen forsætter, vil ECCO skulle kæmpe med det. Det kan give dem udfordringer med at få de rette ansatte og problemer med de partnere, som de arbejder med. Det kan være, at de er kommet frem til, at omkostningerne ved at forlade Rusland er større,« siger Michael Mol.

Kigger væk fra finansielt afkast

Mærsk og mange andre vestlige selskabers farvel til Rusland kommer efter nogle årtier, hvor virksomheder er blevet stadig mere offensive med at tage politisk stilling. I 1995 boycottede forbrugerne blandt andet fransk rødvin efter franske atomprøvesprængninger i Stillehavet, og der var stor utilfredshed, da Shell samme år ville dumpe boreplatformen Brent Spar i havet vest for Shetlandsøerne.

Sidste sommer kastede flere sig ind i kampen for lgbt+-rettigheder. Det skete under EM-slutrunden i fodbold, hvor det europæiske fodboldforbund UEFA havde sagt nej til, at München kunne lægge regnbuelys hen over byens fodboldstadion.

Det fik flere af slutrundens sponsorer som Volkswagen, Just Eat, Booking.com og TikTok til at lade deres bandereklamer farve i regnbuens mange farver.

»Virksomhederne er begyndt at kigge lidt væk fra bare det finansielle afkast og mere mod at være en del af samfundet. Jeg tror, at sociale medier spiller en rolle i det, ligesom der er meget mere information til rådighed i dag. Samtidig betyder det noget, at ECCO ikke er en børsnoteret virksomhed og ikke på sammen måde kan se værdierne falde med det samme,« siger Michael Mol.

Det sidste Mærsk-skib sejlede fra Rusland 2. maj. Næste gang det sker, kan være om mange år.