Mærsk-arving endt i bitter strid med håndværkere efter ombygning af Taarbæk Kro for millioner
Et stort underskud og et millionkrav fra en entreprenør har ramt en af arvingerne til Mærsk-koncernen. Hun overtog den mere end 300 år gamle Taarbæk Kro i Nordsjælland for fire år siden, men opgøret om en storstilet ombygning af kroen har forsinket projektet, der ellers skulle puste nyt liv i lokalområdet.




