Lynhurtigt 5G-mobilnet giver bekymringer

Det nye supermobilnet med højere hastigheder og minimale forsinkelser skaber stadig bekymring for mobilstråling hos flere. Målinger og myndigheder ser ikke lige nu problemer men opfordrer til løbende undersøgelser.

5G-mobilteknologien med meget højere datahastigheder over mobilnettet og stort set ingen forsinkelse skaber mange muligheder, men flere er også bekymret for, om mobilsignalerne medfører en strålingsfare. Her ses en 5G-mobilantenne nær Montpreveyres i det vestlige Schweiz, som er et af de endnu få lande, hvor mobilnettene er åbnet for 5G-forbindelser. Arkivfoto: Fabrice Coffrini, AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI

Mens mange i spænding ser frem til næste år at få lynhurtige mobilforbindelser med den nye 5G-mobilteknologi, frygter andre for en sundhedsskadelig mobilstråling.

Men målinger, som rådgivningsfirmaet Rambøll har foretaget på 108 adresser over hele landet siden 2004 fastslår, at det højeste niveau, som til dato er målt herhjemme, lå på 48 procent af de gældende grænseværdier for stråling. Og de kommende 5G-forbindelser vil bruge eksisterende frekvenser, som hidtil har været brugt til andre ting som f.eks. TV.

Langt fra grænseværdierne

»Ingen målinger har ligget over grænseværdierne, men vi har set en let stigning i feltstyrkerne, fordi der nu tages flere frekvenser og flere teknologier i brug, og fordi trafikken er steget. Men det maksimale, vi har målt, ligger på 48 procent af grænseværdierne,« forklarede Frede Lillelund fra Rambøll, da Ingeniørforeningens afdeling, IDA Connect (tidligere IDA Tele) mandag eftermiddag holdt konference om 5G og mobilstråling i Christian IVs gamle børsbygning midt i København for omkring 100 deltagere.

Også da 3G blev taget i brug for godt 15 år siden, og da 4G kom til i oktober 2011, blev det diskuteret, om de bragte strålingsfare med sig.

»Det er et supervigtigt emne for os alle sammen og for samfundet. Fordelene ved nye teknologier skal vi tage til os, men vi skal også huske, at der nogle gange er en skyggeside, som skal drøftes og diskuteres. Det er vigtigt at træffe beslutninger på det, vi har mellem ørerne, altså fakta, og ikke på det, vi har i maven, altså fornemmelser. Kun gennem en åben samtale kan vi dræbe myterne, som der er mange af ved 5G, så vi slipper for halve rygter og halve sandheder,« sagde Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

Stor uenighed om effekterne

Organisationen Rådet for Helbredssikker Telekommunikation kritiserer, at der ikke foretages ordentlige undersøgelser af, hvad 5G-mobilstråling betyder - ifølge organisationen 10-20 procent mere end nu.

»Der er massiv evidens for alvorlige, biologiske skader på planter, dyr og mennesker. Man skulle tro, at det var en selvfølge, at man ikke skaber en helbredskatastrofe, men stråling giver mange forskellige symptomer: Den giver stress, åbner blodhjernebarrieren og giver DNA-skader og celledød samt forårsager sygdomme som Alzheimer, Parkinson og cancer,« sagde cand. med. vet. og forsker ved DTU, Vibeke Frøkjær Jensen, fra organisationen.

Hun fremhævede, at udviklingen i ondartet hjernekræf i Holland, England og Danmark ifølge en engelsk undersøgelse er næsten fordoblet over den tiårige periode, hvor mobiltelefonerne blev mere udbredt.

Den uafhængige ekspertorganisation International Commission for Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) udarbejder retningslinier for mobilstråling på baggrund af »uafhængigt verificerbare data«.

»Der er ingen videnskabeligt baserede beviser på, at strålingen har en effekt på cancer, hovedpine og andre sundhedsklager eller mindsket fertilitet. Det har vi ikke fundet nogen belæggrund for at konkludere,« forklarede den norske forsker Gunnhild Oftedal fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU), som er medlem af ICNIRP.

ICNIRPs grænseværdier ligger ifølge hende en del lavere, end de kunne gøre.

Samsung og Huawei (billedet) er blandt de mobilproducenter, som har de første 5G-telefoner på markedet. Der er endnu kun åbnet 5G-net i en håndfuld lande. Arkivfoto: Hannibal Hanschke, Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannibal Hanschke.

Ikke et tag-selv-bord

Sundhedsstyrelsen er Danmarks strålebeskyttelsesmyndighed, og heller ikke her hejses det røde flag.

»Der er ikke nogen grund til at være bekymret, baseret på vurderingen af den nuværende teknologi, men vi ser et meget stort behov for målinger og beregninger af eksponeringen, ligesom der er behov for mere forskning i de eventuelle, biologiske effekter på baggrund af de højere frekvenser, som 5G anvender,« forklarede cand. scient. Anders Ravnsborg Beierholm fra Sundhedsstyrelsen.

Han advarede om, at man skal passe på, hvordan man bruger statistiske sundhedsdata om bl.a. hjernekræft, fordi dataene ikke er splittet op efter kræfttyper, og hvor kræften sidder.

»F.eks. bliver der nu foretaget flere CT-scanninger, og dermed opdager man flere tilfælde end før,« sagde han.

Ifølge civilingeniør Henry Galle Stech fra Center for Tele i Danmarks øverste telemyndighed, Energistyrelsen, slår lovgivningen om begrænsning af mobilstråling fast, at »radioudstyr skal sikre beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr«. Disse regler gælder i hele EU.

»Og det er ikke et tag-selv-bord, hvor man kan vælge eller ikke vælge. Det er tvungent,« sagde han og understregede, at 5G er underlagt præcis samme regler som al øvrig teknologi, der bruger radiofrekvenser.

Flere steder har der været demonstrationer mod 5G-teknologien. Her ses demonstranter foran det schweiziske parlament i Bern 21. september. Arkivfoto: Fabrice Coffrini, AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI.

Det varer nogle år endnu

I Sydkorea, som var det første land i verden, der åbnede et 5G-net, rundede antallet af mobilkunder 9. september 3,5 millioner. 5G ventes inden nytår at dække 93 procent af landet.

5G-mobilteknologien, som bygger oven på dagens 4G-mobilnet, skal sikre langt hurtigere dataoverførsler, svartider stort set uden forsinkelser og større kapacitet i mobilnettene. Men det kræver nye telefoner og routere at kunne koble sig på 5G-forbindelserne.

TDC har lovet landsdækkende 5G inden udgangen af 2020. Telenor, Telia og »3« har ikke sat omfang på deres 5G-dækning herhjemme, men alle er i gang med at afprøve mulighederne sammen med udvalgte brugere. Der vil dog gå fire-fem år, før danskerne får de hastigheder og den kapacitet på 5G-forbindelserne, som de fleste tror er lige om hjørnet, har »3«s netværksdirektør Kim Christensen tidligere slået fast. Teleselskaberne har nemlig endnu ikke adgang til de frekvenser, som for alvor skal få det til at rykke.

Ifølge analysefirmaet Global Data ventes antallet af 5G-mobilabonnementer i 2024 at runde 1,5 milliarder.

5G forhindrer politiet i aflytning

5G-teknologien giver også andre udfordringer. EUs antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, frygter, at politiet fremover ikke vil kunne aflytte kommunikationen, fordi både tale, SMS-beskeder og brug af internetforbindelsen krypteres på en ny måde. Dertil kommer, at telefoner med 5G-forbindelse kobler sig på flere master på én gang og dermed fordeler samtaler og data for at sikre en højere hastighed.

»Vi skal sikre, at vi fortsat kan foretage lovlige aflytninger, og at de retshåndhævende myndigheder ikke mister adgang til disse data. Det vil have en negativ effekt på bekæmpelse af terroriske og alvorlig kriminalitet,« skriver Gilles de Kerchove i et svar til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det internationale politisamarbejde Europols nye topchef, Catherine De Bolle, sagde i juli til nyhedsbureauet Reuters, at Europol er kommet for sent med i 5G-drøftelserne. Derfor tvinges man nu til at finde måder at begrænse skaderne så meget som muligt, når vigtige overvågningsfunktioner forsvinder med overgangen til 5G.