Lundbeck og Novo Nordisk går sammen om at snyde hjernen

Medicinalvirksomhederne Lundbeck og Novo Nordisk går sammen i et internationalt projekt, der skal kortlægge en af hjernens mest effektive forsvarsmekanismer. Formålet er at finde nye veje gennem den såkaldte »blod-hjerne-barriere«, der er en voldsom hindring for effektivt at behandle patienter med hjernelidelser.

Lundbeck og Novo Nordisk går sammen i et stort internationalt samarbejde, der skal kortlægge en af hjernens mest hårdnakkede forsvarsmekanismer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

De to store medicinalvirksomheder Lundbeck og Novo Nordisk har historisk set ikke haft noget at gøre med hinanden. Men nu går de sammen i et internationalt samarbejde, der skal vise vejen i udviklingen af effektiv hjernemedicin mod sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

Projektet, der kaldes IM2PACT, og som blev offentliggjort i en pressemeddelelse af Oxford University tirsdag, er et stort forskningssamarbejde bestående af private såvel som offentlige institutioner på tværs af det europæiske kontinent. Projektet modtager 18 millioner euro fra EU-programmet European Innovative Medicines Initiative, der er det største offentlig-private samarbejde inden for feltet i verden. I alt deltager 27 partnere, herunder universiteter som Københavns Universitet, Aarhus Universitet og University of Oxford i Storbritannien samt andre medicinalvirksomheder såsom Pfizer, Sanofi og Novartis.

Det specielle ved IM2PACT er, at konsortiet er forankret i Danmark og ledes af forskere fra KU og AU samt Lundbeck.

»Lige nu handler det om at lære så meget af hjernen som muligt, så samtlige partnere og forskere har den samme referenceramme til at videreudvikle effektive måder at forske videre og opnå mere viden,« siger afdelingsleder i Biotherapeutic Discovery ved Lundbeck Allan Jensen.

Tidligere har Novos forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, over for Berlingske talt om muligheden for at samarbejde med Lundbeck, når det gælder lidelser som Parkinsons og Alzheimers sygdom.

Birger Brodin, professor på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet

»Kort sagt handler projektet om at finde nye måder at »snyde« hjernen på, så medicinen kan komme forbi barrieren og hjælpe mod sygdomme.«


Skal snyde hjernen

Formålet med IM2PACT er at finde og udvikle modeller til at forstå den såkaldte »blod-hjerne-barriere«.

Blod-hjerne-barrieren er, som navnet antyder, en barriere på indersiden af hjernens blodkar, som er fyldt med en masse antistoffer. Antistofferne sørger for, at fremmedartede substanser ikke kommer ind i hjernen og gør skade. Stofferne udgør derfor en effektiv forsvarsmur, der beskytter hjernen mod potentielt farlige sygdomme og lidelser.

Disse stoffer har dog også indvirkning på lægemidlers virkning på hjernen; mere end 95 pct. af alle lægemidler mod hjerne­sygdomme fejler, fordi hjernen bliver beskyttet af blod-hjerne-barrieren. Blod-hjerne-barrieren udgør derfor et meget stort problem for forskere, fordi det er svært at udvikle virksomme lægemidler mod hjernesygdomme.

»Vores nuværende modeller er ikke effektive nok til at fortælle os, hvilke specifikke midler inden for bioterapi, der kan gennemtrænge blod-hjerne-barrieren. IM2PACT vil videreudvikle den nyeste teknologi og finde optimale måder at få behandling ind i hjernen,« siger projektleder for IM2PACT samt lederen for Sanofis forskergruppe inden for centralnervesystemet Domnique Lesuisse i pressemeddelelsen fra Oxford University.

Lundbeck har tidligere forsket i specifikke måder at komme igennem blod-hjerne-barrieren. Eksempelvis har firmaet undersøgt muligheder for at bringe antistoffer fra nursehajer, der har et meget effektivt naturligt immunforsvar, til at koble sig til menneskelige antistoffer, der så kan slippe forbi den menneskelige hjernes tilsyneladende ubrydelige forsvarsmekanisme, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Professor på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Birger Brodin er en af de mange forskere, der står for at finde transportveje ind til hjernen i projektet. Ifølge ham kompliceres projektet ved, at det ikke er så enkelt at studere hjernen intakt, man må derfor kigge på hjernen enkeltvis, og det er her, at samarbejdet skal stå sin prøve. Forskerne skal både udvikle modeller af barrieren, som den ser ud hos raske mennesker, og som den ser ud ved lidelser som Parkinsons og Alzheimers sygdom.

Den viden, de danske forskere skaber, vil blive grundlaget for andre forskningsgrupper i konsortiet. De vil arbejde med at eftervise transportvejene i den levende organisme, og lave ny medicin baseret på stoffer, der genkender transportvejene.

»Kort sagt handler projektet om at finde nye måder at »snyde« hjernen på, så medicinen kan komme forbi barrieren og hjælpe mod sygdomme,« siger Birger Brodin.

Allan Jensen, afdelingsleder for Biotherapeutic Discovery ved Lundbeck.

»Lad os forstå den basale viden, så vi kan udvikle noget, der kan hjælpe folk med hjernesygdomme.«


Middel kan være klart om fem år

Ifølge Birger Brodin er det nødvendigt at have så stort et samarbejde, fordi blod-hjerne-barrieren er så kompleks en størrelse. Derfor vil de enkelte organisationer og institutioner bidrage med hver deres ekspertise og samlet set producere viden, der kan bruges i fremtidige forskningsprojekter. Dette inkluderer også medicinalvirksomhederne, der bidrager med en stor væktøjskasse i form af teknologi, laboratorier og ikke mindst økonomisk støtte, som vil komme forskerne til gode, siger Birger Brodin.

Første stadie for eventuelle succesfulde lægemidler til hjernen skal først give positive resultater i dyretests efter kortlægningen af barrieren. Og her kan der allerede være gennembrud inden for den nærmeste fremtid.

»Det er altid svært at sige noget konkret, når det kommer til tidsperspektivet, men hvis alt går, som det skal, håber vi at kunne præsentere et middel, som kan levere positive tests på dyr inden for fem år,« siger Birger Brodin.

Allan Jensen går dog mere forsigtigt til værks. Ifølge ham er man klar over, at det er et projekt, der potentielt kan tage lang tid grundet den komplekse problemstilling. Han påpeger dog, at Lundbeck allerede har en lille, men stærk gruppe, der har gode erfaringer med at udvikle resultater inden for reagenter og antistoffer på menneskelige celler. Og med de lokale såvel som internationale partnere, der er involverede i forskningen, er han ikke i tvivl om, at der vil komme et gennembrud før eller siden.

»Lad os forstå den basale viden, så vi kan udvikle noget, der kan hjælpe folk med hjernesygdomme,« siger Allan Jensen.