Efter et højspændt drama, der på forhånd blev beskrevet som et showdown fra westernklassikeren »High Noon«, var der antræk til smil hos Carsten Spohr, da aktionærernes stemmer blev gjort op på sidste uges afgørende ekstraordinære generalforsamling i Lufthansa.
Over 98 pct. af de virtuelt fremmødte stemte ja til en kæmpe tysk statsredning af det coronaplagede flyselskab. Dermed havde Lufthansa-chefen og de 138.000 ansatte én ting at ånde lettet op over: Tyskland undgik endnu en konkursmelding i en uge, hvor det dramatiske kollaps i fintechselskabet Wirecard i forvejen gav kraftige bølgeskvulp.