Lande på stribe forbyder spekulation med lånte aktier – Danmark holder fast

Aktiemarkederne falder, økonomier går i recession, og ledighedstallene er mange steder frygtelig læsning. Men det er langtfra alle, som kæmper med at se lyst på den nuværende situation. Nogle tjener i øjeblikket store summer på såkaldt shorting, hvor investorerne får et afkast, når aktiemarkederne falder. Flere europæiske lande har forbudt det under coronakrisen, men Danmark tøver.

Bill Ackman, der ejer hedgefonden Pershing Square Capital Management, tjente 18 mia. kroner på få dage under coronakrisen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Bill Ackman er en glad mand. I sidste uge kunne han fortælle, at Pershing Square Capital Management havde tjent 18 mia. kroner i løbet af coronakrisens første dage.

Pershing Square Capital Managements er den spekulationsfond – hedgefond – som Ackman grundlagde i New York i 2003. Det lykkedes at skabe det enorme afkast, fordi fonden havde spekuleret massivt i de store fald, som ramte de finansielle markeder efter spredningen af coronasmitten.

Herhjemme har den danske daytrader Tom Hougaard valgt dagligt at oplyse, hvor meget han tjener under krisen. De seneste tal fra fredag viser, at Tom Hougaard har opnået en gevinst på 81 mio. kroner ud af de 250.000 kroner, som han arbejdede med i begyndelsen af den finansielle uro.

Det er oplysninger, som ikke er de mest veldokumenterede, men der er næppe tvivl om, at nogen har grund til at smile mere end alle dem, som må se virksomheder gå ned eller bliver kastet ud i arbejdsløshed.

På sin vis er shorting en af de mere simple discipliner på aktiemarkedet. Man låner nogle aktier og sælger dem derefter med det samme. Herefter venter investoren, til kursen er dykket, køber dem tilbage for billigere penge og returnerer så aktierne til den pensionskasse eller investeringsforening, hvor han oprindeligt lånte aktierne. Gevinsten er herefter forskellen på købs- og salgsprisen.

Shorting har alle dage været kontroversielt – selv i bedre tider end nu – for det er langtfra alle, som bryder sig om denne måde at tjene penge på. Kritikere mener, at der blot er tale spekulation, som ikke gavner nogen, mens tilhængere fremhæver, at de, som shorter, medvirker til at skabe likviditet i markedet.

Især i urolige tider bekymrer shorting, fordi den kan være med til at forstærke en i forvejen negativ stemning.

I de seneste uger har europæiske lande som Italien, Frankrig, Spanien og Belgien således forbudt shorting, og herhjemme blev shorting af finansielle aktier indstillet under finanskrisen.

Ken Bechman, professor på CBS, siger, at myndighederne generelt har en interesse i at skabe effektive kapitalmarkeder. Derfor er forbud overordnet en dårlig idé, mener han.

»Der er dog heller ikke nogen, som her har interesse i, at vi får en alt for negativ spiral. Der kan være tidspunkter, hvor alt for mange er desperate og overreagerer, og andre dermed eksempelvis begynder at spekulere i yderligere fald ved at shorte. Derfor giver det mening, at man i helt ekstraordinære situationer forsøger at forhindre, at vi får alt for store negative overreaktioner,« siger Ken Bechman.

Et af disse ekstraordinære tidspunkter var under finanskrisen, hvor bankerne kunne opleve, at lave aktiekurser var medvirkende til ødelægge tilliden til selve banken. Dermed fik det en direkte negativ effekt på bankernes muligheder for at drive forretning.

»Man skal fra politisk side passe på med at påvirke markederne, men omvendt kan man sende signaler, som måske kan stoppe en negativ spiral. Jeg forstår godt, hvis man løbende overvejer et forbud,« siger Ken Bechman.

Finanstilsynet holder sig i ro

Finanstilsynet erkender, at der kan være tidspunkter, hvor det giver mening at forbyde shorting.

I et notat fra 2018 skriver tilsynet, at »især på stressede markeder kan det bidrage til ustabilitet og forstærke negative finansielle udsving«. Lige nu har Finanstilsynet dog ingen planer om at gribe ind og følge andre europæiske lande.

»Vi er i en anden situation end under finanskrisen. Vi har ingen planer om at følge de europæiske lande, som har forbudt det. Vores grundsynspunkt er – bortset fra i helt særlige situationer – at det er godt, at investorerne har mulighed for tage korte positioner,« siger Anders Balling, der er underdirektør i Finanstilsynet.

Han forklarer, at omfanget af shorting i Danmark har været nogenlunde uændret under coronakrisen, men at der er flere, som ændrer på de shortede investeringer.

»Vi har oplevet faldende markeder og høj volatilitet, men dette er ikke i sig selv en grund til at suspendere shorting. Under finanskrisen gjorde vi det i forhold til finansielle aktier, men dengang var der stor usikkerhed om bankernes økonomiske situation, og der kunne en faldende aktiekurs være med til at reducere tilliden til bankerne.«

Hvordan skal tingene udvikle sig, før I vil overveje det?

»Der, hvor det kan ændre sig, er, hvis vi kommer i en situation, hvor shorting og faldende aktiekurser er med til at skabe tvivl om en virksomheds økonomiske robusthed. I et sådan scenarie kan en aktie udvikle sig væk fra den underliggende økonomi i virksomheden. Men de aktiefald, vi har set nu, har været naturlige, fordi udsigterne for virksomhedernes indtjening har ændret sig,« siger Allan Balling.

Tilbage til Bill Ackman. Fem dage, før han offentliggjorde meddelelsen om den store gevinst på Pershing Square Capital Managements hjemmeside, advarede han kraftigt om det, som verden står overfor.

»Helvede er på vej,« som han sagde til den amerikanske erhvervskanal CNBC, og tilføjede, at hoteller og restauranter vil gå konkurs på stribe, og at den amerikanske flyproducent Boeing ikke kan overleve uden hjælp fra staten.

Få dage senere fulgte massive hjælpepakker fra den amerikanske regering, og Ackman skiftede tilsyneladende holdning. Han begyndte på ny at købe aktier, blandt andet i hotelkoncern Hilton og kaffekæden Starbucks.

Ackman har sidenhen skrevet et brev til sine aktionærer, hvori han kaldte det absurd at tro, at hans følelsesladede interview til CNBC blot var et forsøg på at påvirke markederne i nedadgående retning.