Store danske investorer: Måske blev vi snydt i udbyttesagen

Hvordan fik svindlere fat i aktier, som de brugte til ulovligt at få refunderet udbytteskat og dermed snyde den danske stat for et beløb op i nærheden af 12,7 mia. kr.? Det kan have været fra både investeringsforeningerne Danske Invest og Nordea Invest, som tusindvis af danskere har sat deres penge i.

(ARKIV) Skattestyrelsen har rejst erstatningssager for det beløb, der menes at være svindlet for i udbytteskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

En række centrale danske investorer kan have været med til at gøre den store svindelsag med udbytteskat mulig. I mange år lånte de aktier ud, og det er uvist, i hvilket omfang aktierne blev brugt ulovligt. Flere af dem har i dag klare regler for, hvordan de omdiskuterede aktieudlån kan ske.

For nylig kom det frem i et samarbejde mellem DR, Politiken og en række andre europæiske medier, at flere lande i Europa kan være blevet franarret et samlet beløb på 410 mia. kr. Det er sket ved svindel med udbytteskatter og har blandt andet været muligt ved at låne aktier hen over den periode, hvor selskaberne betalte udbytter.

»Vi har aldrig haft en konkret mistanke om, at nogle af vores aktier er blevet brugt til skatteoptimering. Men i princippet kan man ikke være 100 pct. sikker på, hvad en aktie har været brugt til – det er altid svært at sikre sig fuldstændigt mod kriminalitet,« siger Eric Pedersen, direktør i Investeringsforeningen Nordea Invest, der forvalter 1.500 mia. kr. i de nordiske lande.

Motivet til at låne aktier er normalt at bruge dem til såkaldt shorting. Det er en metode, hvor blandt andet hedgefonde kan tjene penge på aktier, der falder i kurs. Det er muligt, fordi fonden sælger de lånte aktier med det samme. Herefter venter de, til kursen dykker, køber dem billigere tilbage og afleverer dem til pensionskassen eller den investeringsforening, hvor de er lånt. Gevinsten er herefter forskellen på salgs- og købsprisen. For den, der låner aktien ud, er der en lille fortjeneste i form af et gebyr.

»Vores klare antagelse og forventning er, at udlånene blev brugt til shorting, men vi kan som sagt ikke vide det med 100 pct. sikkerhed. Vi har derfor allerede for flere år siden klart understreget for vores depotbank, at de skal sikre, at vores aktier ikke bliver brugt til skattespekulation,« siger Eric Pedersen.

Nordea Invest har i dag blandt andet opstillet en liste over bestemte aktører på aktiemarkedet, som foreningen vil låne aktier ud til. Samtidig er prisen i dag for at låne sat på en måde, så det ikke kan betale sig at skatteoptimere.

»Når vores aktier bliver lånt ud, skal det være til en pris, hvor det ikke kan betale sig at lave skattetænkning. Det gør man ved, at den pris, de bliver lånt ud til, indeholder den fulde skyldige udbytteskat,« siger Eric Pedersen.

En af de andre store investeringsforeninger herhjemme, Danske Invest, har tidligere lånt aktier ud, oplyser fonden til Berlingske.

Men Danske Invest, der administrerer 715 mia. kr., ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt der har været mistanke om foreningens udlånte aktier kunne være blevet brugt til skatteoptimering. På spørgsmålet, om foreningen gør noget for at sikre, at modparten ikke benytter aktieudlån til eventuel skattemæssig spekulation, lyder svaret:

»Vi vil i givet fald kun vælge modparter, som er opmærksomme på, at vi ikke vil deltage i skattespekulation,« skriver foreningen, der kun vil svare på e-mail om emnet.

Danske Invest har ikke lånt aktier ud i 2017, men vil fortsat gerne gøre det. Foreningen ønsker at fortælle, om der er taget initiativer til at begrænse mulig skatteoptimering.

Også pensionskassen PKA låner løbende aktier ud til investorer i aktiemarkedet. Investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen siger, at det er helt afgørende, at aktierne ikke bliver brugt til skattespekulation.

»Vi er blevet tilbudt ordningen med en unaturlig indtjening, og når vi gik ned i det, kunne vi se, at det var drevet af, at man kunne vaske udbytter af. Men det vil vi ikke være med til, og den slags afviser vi altid,« siger Michael Nellemann Pedersen.

Han fortæller, at PKA blandt andet kræver, at alle udbytter tilfalder pensionskassen, hvis et udlån af aktier sker hen over den periode, hvor udbytterne finder sted. Det betyder, at PKAs udlån af aktier er forholdsvist begrænset.

»Der er ingen tvivl om, at skatteoptimering florerer i markedet, når det handler om aktieudlån. Men det vil vi ikke være en del af, og derfor er efterspørgslen efter at låne vores aktier relativt begrænset, og jeg tror, at trafikken i de kommende år vil være relativt stabil,« siger Michael Nellemann Pedersen.

ATP, den største danske pensionskasse, vil ikke stille op til et interview om emnet. Fonden oplyser kort, at de ikke låner aktier ud, men ønsker ikke at fortælle om årsagen til det. PFA har overvejet at gøre det, fordi det giver investorerne et ekstra afkast.

»Vi låner ikke aktier ud. Vi har fra tid til anden vurderet det og overvejet både fordele og ulemper, men vi mener ikke, at vi skal gøre det,« siger Henrik Nøhr Poulsen, investeringsdirektør i PFA.

Shorting er vokset eksplosivt på det danske aktiemarked i de senere år. Værdien af det, der også bliver kaldt korte positioner i danske børsnoterede aktier, var i begyndelsen af 2018 på ca. 25 mia. kr., svarende til ca. en pct. af den samlede værdi af det danske aktiemarked, viser tal fra Finanstilsynet.

Den mest shortede danske er biotek-selskabet Bavarian Nordic, efterfulgt af kabelproducenten NKT og industrivirksomheden FLSmidth. Generelt foregår aktieudlånene primært i store aktier. 28 af de 33 mest shortede aktier er såkaldt large cap med en markedsværdi på mere end 7,5 mia. kr. Der findes ingen offentlige tal over, hvem der formidler de aktier. Én mulighed er, at de store amerikanske såkaldte indeksfonde, der passivt følger forskellige indeks, kan være blandt dem, som især står for udlånene.

Søren Friis Hansen, professor på CBS, siger, at de danske investorer kan vælge at opstille en liste over dem, som de gerne vil udlåne til, hvis de er i tvivl om, at deres aktier bliver brugt til noget, de ikke ønsker.

»Aktieudlån kan have legitime formål, men som dansk investor kan man jo helt lade være med at udlåne sine aktier. Så sker der ikke noget. Men hvis de vil ind i det, kan de nøjes med at gøre det til nogen, som de har tillid til,« siger Søren Friis Hansen.

Der er fra 2015 kommet nye regler om retmæssige ejere af aktier. Det betyder blandt andet, at den, der har lånt aktierne, ikke er den retmæssige ejer, og dermed ikke er berettiget til udbytterefusion. Dermed er problemet mindre for de danske investorer end tidligere.

»Man kan ikke udelukke, at danske investorer er blevet misbrugt til det. Men de nye regler har i betydeligt omfang lukket for skatteoptimeringsdelen, og det har medført, at risikoen for den type skatteoptimering er væsentligt mindre, end den var før i tiden,« siger Søren Friis Hansen.

Udbyttesagen kom frem i 2015 og handler om, at svindlere – hovedsageligt fra udlandet – krævede at få refunderet udbytteskat fra aktier, de ikke ejede. Svindlen, der primært skete mellem 2012 og 2015, var mulig, fordi Skat ikke kontrollerede kravene ordentligt og sendte pengene tilbage. En tidligere ansat i Skat er dømt for at have betalt udbytteskat tilbage for over 35 mio. kr.

Skattestyrelsen har anlagt civilretlige erstatningssager for at få hele beløbet på 12,7 mia. kr. betalt tilbage. En af de hovedmistænkte, Sanjay Shah, opholder sig angiveligt i Dubai, hvorfra Danmark ikke kan få ham udleveret.