Kinesiske forskere påstår, at de har fundet en måde til at knække den mest anvendte form for kryptering online på ved at tage de endnu ikke færdigudviklede kvantecomputere til hjælp.
Det har fået it-sikkerhedseksperter verden over op på dupperne, for hvis det virkelig er lykkedes, sker det flere år, før den nye teknologi var ventet at blive en trussel mod måden, som vi i dag sikrer data mod at falde i hænderne på uvedkommende.
Det skriver den britiske finansavis Financial Times.
De kinesiske forskere, som er fra flere prestigefulde universiteter i Kina, offentliggjorde sidst i december en videnskabelig artikel, hvori de beskriver metoden til at bryde den RSA-algoritme, som anvendes til størstedelen af krypteringen af onlineforbindelserne.
»Hvis det er sandt …«
En kvantecomputer vil ud fra kvanteteknologi på ultrakort tid kunne foretage udregninger, som ingen almindelig computer er i stand til.
Ifølge de kinesiske forskere vil krypteringen kunne brydes ved hjælp af en kvantecomputer med blot 372 kvantebit (eller qubit), som er den helt grundlæggende byggeklods i kvantecomputere. Kvantebit kan lagre nuller og ettaller, ligesom en almindelig computer gør det i dag, men samtidig kan de arbejde med en slags superværdi, som er både nul og et på samme tid, hvor kvantebittene arbejder sammen om at nå et resultat.
På den måde kan en kvantecomputerchip udføre væsentligt flere og langt mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til.
Den mest kraftfulde kvantecomputer, som hidtil er blevet annonceret, er IBMs Osprey-system med 433 kvantebit. Den vil blive solgt til kunder i 2024.
Derfor overhaler kineserne nu indenom, hvis forskningsresultaterne er korrekte.
»Det vil betyde, at myndigheder kan knække andre myndigheders hemmeligheder. Hvis det er sandt – og det er et stort 'hvis' – vil det være ligesom en hemmelighed fra filmene og noget af det største inden for datalogien nogensinde,« siger Roger Grimes, der er forfatter og it-sikkerhedsekspert, til Financial Times.
Hans »hvis« hænger sammen med, at de kinesiske forskere kun har haft adgang til en kvantecomputer med ti kvantebit og ikke har kunnet demonstrere hypotesen på en kvantecomputer med flere end 48 kvantebit.
»Miraklerne« er svære at fastholde
Andre eksperter påpeger, at hvor metoden, som forskerne beskriver, synes fornuftig, vil det at udføre den i praksis være mere, end hvad dagens kvanteteknologi er i stand til.
Disse eksperter mener fortsat, at der vil gå mange år, før kvantecomputere er så veludviklede, at de vil være i stand til at knække den kryptering – eller kodning – som bruges til at beskytte datatrafikken over internettet, så hverken hackere eller nysgerrige efterretningsfolk kan se og lytte med.
I dag mangler kvantecomputere endnu tilstrækkelig kraft. De har ikke nok kvantebit at arbejde med, og kvantebittene kan ikke holde deres kvantetilstand længe nok, før de atter er ændret, hvilket er den helt store udfordring i »kampen« mod den traditionelle computer. Kvantetilstanden, hvor »miraklerne« skal ske, varer ofte blot nogle få hundrede mikrosekunder. Herefter falder kvantebittene ud af kvantetilstanden, så der opstår fejl i beregningerne. Disse beregninger skal så rettes ved at bruge flere kvantebit eller anvende software, men disse udfordringer er endnu ikke løst.
Kvantecomputere vil også kunne bruges til det modsatte formål af det kinesiske forsøg, altså til at skabe ubrydelig kryptering, således at onlinekommunikation på ingen måde vil kunne aflyttes, hvilket vil være både hackeres og efterretningstjenesters mareridt.
I februar 2022 lykkedes det forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for første gang at overføre data på en ny og supersikker måde mellem to af Danske Banks datacentre ved hjælp af kvanteteknologi.
