IBM: Banebrydende superkræfter slippes løs inden for to år

Den amerikanske gigant har udviklet en ny kvantecomputerchip, som kan regne langt hurtigere og kraftigere end klassiske computere. Flere og endnu kraftigere superchip er under udvikling i laboratorierne.

IBM lancerede i 2020 sin første kvantechip, Hummingbird (billedet). Nu kommer efterfølgeren, og den er blevet dobbelt så kraftig – og mere er på vej. IBM

Inden for de næste blot to år vil nye og banebrydende superkræfter blive sluppet løs, når nye kvantecomputerchip vil begynde at arbejde og dermed udkonkurrere de velkendte klassiske computere.

Sådan lyder det fra den amerikanske it- og konsulentgigant IBM, som mandag morgen ifølge amerikanske medier meldte ud, at selskabet har designet en ny kvantecomputerchip.