Danmark vil udvikle Niels Bohrs superkræfter

Fremtidens supercomputere og superteknologier skal have en solid grobund i Danmark og bringe os op i verdenseliten. Derfor samler universiteter, virksomheder, organisationer og ministerier nu de danske kvantekræfter.

Teknologigiganter som Google – her med topchef Sundar Pichai – arbejder som mange andre på at udvikle fremtidens supercomputer, en såkaldt kvantecomputer, der vil være i stand til at arbejde uforståeligt hurtigt og på måder, som dagens computere slet ikke kan. Men Danmark agter at give giganterne kam til deres hår og samler nu sine kræfter på området. Google/AFP/Ritzau Scanpix

Danmark fortjener en plads i verdenseliten, når det kommer til udviklingen af fremtidens computerkraft. Det agter et nyt, bredt samarbejde at sikre.

Tirsdag eftermiddag stiftes foreningen Danish Quantum Community, som skal opbygge et stærkt økosystem for fremtidens kvanteteknologi i Danmark og vise danske virksomheder de mange muligheder, som kvanteteknologien kan tilbyde.