Kina skruer bissen på over for russiske kunder

Statsbankerne gennemgår deres russiske kunder oven på nye amerikanske sanktioner, der skal lægge finansielt pres på den russiske krigsmaskine.

De amerikanske finansielle sanktioner mod Rusland bliver også fulgt af bankerne her i Kina.  Jason Lee/Reuters/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Kinas statsejede banker strammer nu kursen over for deres russiske kunder, efter at USA indfører yderligere sanktioner mod finansvirksomheder, der hjælper Rusland med at skaffe midler til krigen i Ukraine.

Mindst to kinesiske banker har de seneste uger beordret en gennemgang af deres russiske forretning med særligt fokus på handler hen over grænserne, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Det betyder opstramninger over for kunder, der står på den amerikanske sanktionsliste, ligesom finansielle tjenester til den russiske militærindustri vil blive indstillet, uanset i hvilken valuta og hvor transaktionerne foregår, siger kilder til bureauet.

Bankerne vil også se på ikkerussiske kunder, der driver forretning i Rusland eller overfører kritiske varer til Rusland gennem et andet land.

Hvorfor følger Kina USA?

USA indførte sammen med Vesten hurtigt de første sanktioner mod Rusland, efter at russiske styrker 24. februar 2022 krydsede grænsen ind i Ukraine og indledte den krig, som snart har varet i to år.

I december var de amerikanske myndigheder klar med en ny runde af sanktioner mod banker, der medvirker til, at Rusland kan skaffe sig det nødvendige udstyr til at føre krig.

Sanktionerne har bevirket, at Ruslands centralbank har mistet adgangen til omkring halvdelen af sine internationale reserver. Centralbanken har nu kun adgang til guld og kinesiske yuan.

Selvom Kina er imod de amerikanske sanktioner og fastholder økonomiske bånd med Rusland, har de fire største statsbanker i Kina også tidligere fulgt amerikanske sanktioner mod lande som Iran og Nordkorea for ikke at miste adgangen til clearingsystemet for amerikanske dollar – altså muligheden for at kunne foretage transaktioner i amerikanske dollar, som en stor del af verdens handel afregnes i.

Den kinesiske regering har undladt at levere nogen større militær hjælp til Rusland, selvom Kina diplomatisk bakker Rusland op og desuden har skruet op for handlen med Rusland på områder, der ikke er underlagt internationale sanktioner.

Kinas eksport til Rusland er steget, siden krigen brød ud, og landet er samtidig blevet den største køber af fossile brændsler fra Rusland.