Sanktioner har gjort livet surt for rige russere i Vesten: Presses tilbage til Rusland

Vladimir Putins krig i Ukraine gør livet surt for russiske milliardærer, som har slået sig ned i Vesten. Nu vender flere af dem tilbage til deres hjemland.

Den russiske oligark Petr Aven har fået overrakt Ruslands orden for tro tjeneste mod fædrelandet af præsident Vladimir Putin. Nu står Petr Aven til at få frataget sit lettiske pas, hvilket kan tvinge ham tilbage til Rusland. Alexander Nemenov/AP/Ritzau Scanpix

Trængslerne for en række russiske oligarker er nu blevet så store, og livet så besværligt i udlandet på grund af de stadig flere sanktioner, at flere af dem begynder at vende hjem til Rusland.

Den 59-årige mangemilliardær Mikhail Fridman flygtede for tre uger siden til Moskva fra Israel, hvor han lige var rykket ind efter ti år i London, da krigen i Mellemøsten brød ud.