Kammeradvokaten er designet til profit

Det vrimler med billige advokatfuldmægtige i Kammeradvokatens konkursafdeling, som lægger tusindvis af timer i behandlingen af store boer som Amagerbanken og høster høje salærer til firmaet. En måde for ejerne at maksimere indtjeningen, vurderer professor i økonomistyring.

Kammeradvokaten med bestyrelsesformand  Boris Frederiksen i spidsen tjener blandt andet gode penge på at ansætte mange billige fuldmægtige i konkursafdelingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen

På få år har Kammeradvokaten overhalet »Big Four« i den danske advokatbranche og er blevet Danmarks største advokatfirma foran konkurrenterne Kromann Reumert, Gorrissen, Plesner og Bech-Bruun.

I konkurrencen om vækst har Kammeradvokatens bestyrelsesformand Boris Frederiksen ikke lagt skjul på, at en af advokatkontorets vækstmotorer er konkursafdelingen.

Det er der mindst fire årsager til. For det første er statens konkurssager gennem mange år i væsentligt omfang tilfaldet Kammeradvokaten. For det andet er Kammeradvokaten ikke underlagt priskontrol i konkurssagerne som ved anden rådgivning for det offentlige. For det tredje har konkurser i mange år været det eneste forretningsområde, Kammeradvokaten kunne satse på uden at komme i interessekonflikt med staten. Og for det fjerde er Kammeradvokatens konkursafdeling designet til profit med mange billige fuldmægtige og få dyre partnere.

Berlingske har med bistand fra en af Danmarks førende eksperter i økonomistyring, professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet set nærmere på, hvordan konkursafdelingen hos Kammeradvokaten er indrettet.

Det myldrer med fuldmægtige

Først og fremmest springer det i øjnene, at det myldrer med billige advokatfuldmægtige i afdelingen, som er landets største af slagsen med over 120 medarbejdere.

Over 45 pct. af de juridiske medarbejdere er fuldmægtige, og de lægger tusindvis af arbejdstimer i store konkursboer som Amagerbanken samt en mængde boer, hvor for eksempel skattemyndighederne har begæret konkursen. Og fuldmægtigene bidrager dermed til at tjene gode penge hjem til Kammeradvokaten.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

»Kammeradvokatens ejere – partnerne – har formentlig lavet en klassisk driftsøkonomisk analyse for at finde ud af, hvordan de maksimerer deres egen indtjening«


Som nævnt har Kammeradvokatens konkursafdeling en særlig stilling i firmaet. Afdelingen er nemlig ikke underlagt Kammeradvokatens aftale med staten om maksimale timepriser, som sætter grænser for advokatkontorets indtjening.

Konkursafdelingen opererer på markedsvilkår, og Kammeradvokaten kan derfor tage højere salærer for konkursbehandling, end når firmaet arbejder for staten. Salærerne kontrolleres i princippet af landets skifteretter, men timepriserne er ofte væsentlig højere end de maksimalpriser, som staten tillader.

I Kammeradvokatens konkursafdeling er mere end 45 pct. af juristerne fuldmægtige, som er billig arbejdskraft i de fleste danske advokatfirmaer. I konkursafdelingen er fuldmægtigene for eksempel med til at hale kæmpestore salærer hjem som i konkursboet efter Amagerbanken, hvor konkursbehandlingen foreløbig har kostet den største kreditor, statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, 96 mio. kr.

Kammeradvokatens øvrige afdelinger, som overvejende betjener staten, har kun 30 pct. fuldmægtige, viser en optælling. I modsætning til, hvad der gælder for konkursafdelingen, kan Kammeradvokaten maksimalt forlange 1.245 kr. i timen for fuldmægtige, der arbejder for staten.

Konkursafdelingen er altså fuldmægtigtung, men der er også meget stor forskel på, hvor mange partnere, konkursafdelingen har i forhold til Kammeradvokatens øvrige afdelinger. I konkursafdelingen er kun ni pct. af juristerne partnere, altså ejere, som oftest er højt specialiserede og erfarne. I firmaets øvrige afdelinger udgør partnergruppen 23 pct. af de juridiske medarbejdere.

Driftsøkonomisk analyse

»Kammeradvokatens ejere – partnerne – har formentlig lavet en klassisk driftsøkonomisk analyse for at finde ud af, hvordan de maksimerer deres egen indtjening. Det gør de ved at sikre sig højst muligt dækningsbidrag pr. time, da det optimerer indtjeningen til advokatfirmaet,« siger Per Nikolaj Buhk.

»Kammeradvokaten har formentlig lagt timepriserne sådan, at de bedst muligt afspejler, hvordan partnerne kan tjene flest penge. Fuldmægtige har jo lavere timeløn, men kan formentlig arbejde rigtig mange timer, fordi der ved konkurser er tale om standardiserede sager.«

Kammeradvokatens aftale med staten sætter skrappe betingelser for, hvor høje timepriser Kammeradvokaten har lov til at kræve i salær.

Under Kammeradvokatordningen er de faste priser 1.245 kr. for en fuldmægtig, mellem 1.688 kr.. og 2.019 kr. for en advokat og knap 2.500 for en partner.

Men at fuldmægtigene i Kammeradvokatens konkursafdeling lægger mange timer i konkursboer og er med til at tjene gode penge hjem til firmaet, er der næppe tvivl om.

På baggrund af aktindsigt hos Sø- og Handelsretten kunne Berlingske for nylig afsløre de høje salærer, som Kammeradvokaten sammen med medkuratoren Holst Advokater beregner sig i et af Danmarks-historiens største konkursboer, nemlig boet efter Amagerbanken.

Siden bankens konkurs i 2011 har Kammeradvokaten faktureret 40.000 timer til i alt 96 mio. kr. Det giver en gennemsnitlig timeløn på 2.500 kr., hvilket i runde tal svarer til den maksimale timeløn, Kammeradvokatens dyreste medarbejdere, partnerne maksimalt har lov til at fakturere hos staten.

Advokatfuldmægtige samt studentermedhjælpere indgår i gennemsnitsberegningen. Fuldmægtige har leveret 12.000 og studentermedhjælpere over 1.000 af de titusindvis af juristtimer, der indtil nu er medgået til at behandle konkursboet efter Amagerbanken.

Kritik fra medkurator

Kammeradvokaten tjener også høje timepriser i andre konkursboer. Advokat Kristian Elvang fra det mindre advokatfirma Elvang & Partners, som har været kurator sammen med Kammeradvokaten i et mindre konkursbo fra finanskrisens dage, har beskyldt Boris Frederiksen for at tage for høje priser og bruge for mange timer. Berlingske har bedt Kristian Elvang gennemgå Kammeradvokatens salærindstillinger i Amagerbankens konkursbo.

»Man får det indtryk, at der er vokset en virksomhedskultur frem, hvor det spillerum, man som kurator har for profitoptimering, udnyttes mere og mere. Men problemet ligger ikke kun hos konkursadvokaterne. Sø- og Handelsretten er fuldt bekendt med, hvad der foregår. Og når retten ikke griber ind, så fortsætter profitoptimeringen,« siger han.

Professorens hypotese

»Man kan ikke bevise det – men hvis hypotesen er, at Kammeradvokatens partnere maksimerer deres indtjening, så vil det betyde forholdsvis mange fuldmægtige i konkursafdelinen og relativt få partnere.Konkurssagerne er jo langvarige projekter, som givetvis ikke kræver så meget partnertid. På konkurssager kan partnerne derfor bedre optimere deres tid,« siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

»Partner/fuldmægtig-ratioen i de forskellige afdelinger hos Kammeradvokaten passer smukt med, at firmaet løser mere varierede og mindre opgaver, når firmaet arbejder for staten, derfor er man nødt til at lægge mere partnertid i opgaverne. Så bliver ratioen mere ufavorabel set fra partnernes side,« siger professoren.

»I konkurssagerne kan Kammeradvokaten være heldig køre nogle meget store projekter, hvor partneren ikke behøver at bruge ret meget tid med sine medarbejdere. Det betyder, at konkursafdelingen kan holde det relativt gode partner/medarbejder-ratio med mange relativt billigere fuldmægtige og advokater og få partnere,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Kammeradvokatens bestyrelsesformand Boris Frederiksen, som er leder af konkursafdelingen.