Kammeradvokaten blåstemplede topforskers millionindtægt på Statens Serum Institut for to år siden. Alligevel har minister bestilt vurderingen én gang til.

I december sendte sundhedsminister Magnus Heunicke direktøren for Statens Serum Institut hjem og bad Kammeradvokaten afdække flere forhold på instituttet, herunder en særaftale der lå til grund for topforskers millionindtægter. Men dokumenter viser nu, at advokathuset allerede for to år siden gav juridisk grønt lys til aftale.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke sagde i december, at man stod med en sag, der kunne være i en »meget, meget alvorlig skala.« Olafur Steinar Gestsson

Sundhedsministeriet har under stor bevågenhed hyret Kammeradvokaten til blandt andet at undersøge en topforskers særaftale om indtægter på Statens Serum Institut (SSI) i en sag, der ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan være i en »meget, meget alvorlig skala«.

Men nu viser det sig, at samme advokat allerede for to år siden i en juridisk vurdering blåstemplede forskerens særlige aftale. Det viser dokumenter, Berlingske har set.