Kære SAS: Vi orker ikke flere strejker

Byline foto Business journalist Jens Chr. Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Just som man troede, at der var faldet noget, der ligner permanent ro om flyselskabet SAS, blusser uroen op igen. Det forpinte flyselskab har ikke kunnet komme overens med sine 1.500 piloter, og derfor er der nu varslet strejke fra 26. april.

Strejkevarslet kommer på et tidspunkt, hvor SAS er inde i en flerårig periode med tilfredsstillende økonomiske resultater. Topchefen Rickard Gustafsson har med succes evnet at balancere SAS igennem en årrække med op- og nedture, konkurstrusler og evige rygter om opkøb af SAS. Læg hertil uro i ejerkredsen.

Men SAS flyver altså som en anden humlebi endnu som selvstændigt selskab. Både 2017 og 2018 viste fremgang og sågar habile overskud på bundlinjen. Fremtiden synes at se nogenlunde lys ud, altså hvis strejken ikke bryder ud og tager os passagerer som gidsler.

Den varslede pilotstrejke har sit udspring i 2017. Dengang indgik SAS og piloterne i Norge, Sverige og Danmark samlet i SAS Pilot Group en treårig overenskomst med mulighed for opsigelse efter to år. Det er denne ret, piloterne nu har gjort brug af. Aftalen blev således opsagt i 2018 med udløb i 2019. Der har været forhandlet, men altså foreløbig uden held.

»Piloternes trumfkort er, at der er stor efterspørgsel efter piloter.«


Piloterne på deres side vil have en større del af gevinsten i SAS, og der er fra piloternes side utilfredshed med arbejdstiderne og vagtplanlægningen. Piloternes trumfkort er, at der er stor efterspørgsel efter piloter, og et trumfkort er det også, at piloterne i Norge, Sverige og Danmark har givet hinanden en musketéred, der gør, at SAS ikke kan spille de nationale pilotforeninger ud mod hinanden.

Problemet for Rickard Gustafsson er, at hvis han åbner for kassen til piloterne, så vil de øvrige 9.000 medarbejdere i SAS næppe sidde passivt tilbage. Og så vil det for alvor kunne komme til at gøre ondt på den forbedrede økonomi i det sårbare og tyndt kapitaliserede SAS.

SAS ligger i luftfartssegmentet mellem lavprisselskaberne og de mere traditionelle flyselskaber med en stor grad af businessrejsende. Det vil givetvis gøre ondt både på SAS' økonomi og omdømme, hvis selskabet kastes ud i en strejke. Det er svært at gennemskue, hvor gode lønninger og forhold SAS-piloterne har i forhold til piloter hos lavprisselskaber som eksempelvis Norwegian og Ryanair.

Ret skal være ret, piloterne er i deres gode ret til at opsige denne aftale, som parterne og dermed SAS-ledelsen skrev under på i 2017. Det er nu engang aftalesystemet, men fandens ærgerligt og besværligt for os passagerer, som har et hav af andre tilbud hos konkurrerende flyselskaber at kunne gøre brug af.

Husk det, SAS-piloter og SAS-ledelse. Vi passagerer har altså også et trumfkort, nemlig at fravælge SAS. En eventuel konflikt i SAS kommer på et tidspunkt, hvor det andet store nordiske flyselskab, norske Norwegian, er i svære økonomiske problemer og reelt kæmper en overlevelseskamp.

For Danmark og Norden er det afgørende at have et betydende, internationalt flyselskab, og ja, nogle af os passagerer er villige til at betale en beskeden merpris for at flyve med SAS. Men det er en balancegang, og tipper det i den forkerte retning, kan det i værste fald risikere at sætte SAS skakmat.

SAS er delvist statsejet – af Sverige og Danmark – men der kommer ingen subsidier herfra. SAS skal klare sig selv og selv tjene pengene til at investere i nye fly. Den opgave ligger hos Rickard Gustafsson og den forholdsvis nye formand, Carsten Dilling.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Husk det, SAS-piloter og SAS-ledelse, vi passagerere har altså også et trumfkort.«