Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kære politikere: Gør klar med redningsbæltet til SAS

SAS finansielle buffere er tyndslidte. Coronakrisen vil forværre mulighederne for, at flyselskabet kan overleve på egen hånd. Politikerne bør gøre klar til en konkret og langsigtet løsning for SAS, og ja, det kræver flere penge. København og den danske stat har i øvrigt mest på spil.

Den danske stat ved finansminister Nicolai Wammen ejer en stor aktiepost i SAS. Det forpligter. Wammen & Co. bør gøre klar til operation »Red SAS«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Risikoen for, at flyselskabet SAS dejser om under de kommende ugers og måneders pres, er overhængende. Så politikerne og den danske stat kan lige så godt forberede sig på operation »Red SAS«.

Der er behov for en langsigtet løsning for SAS. Ikke lappeløsninger. Danmark har mest på spil. Det kræver flere statspenge i SAS. Alternativet er skræmmende.

Al respekt for 20 procents lønnedgang over hele linjen i SAS, og ja, fly på jorden koster ikke brændstof, og ja, der kan skæres hist og pist, men SAS' finansielle buffere er så tyndslidte, at der ikke er meget at stå imod med.

SAS-chef Rickard Gustafsson beder om likviditetslettelse, men det løser ikke SAS' langsigtede problemer.

»Det kræver flere statspenge i SAS. Alternativet er skræmmende.«


Det seneste regnskab fra SAS viser ellers lovende takter, alt taget i betragtning. Delregnskabet sluttede med udgangen af januar 2020. Omsætning OK, underskud på 1 mia. kr. (trods alt) OK, men dykker man længere ned i regnskabet og inddrager følgerne af coronakrisen er det svært at se, at SAS vil kunne overleve på egen hånd.

Den rentebærende gæld er stor, 30 mia. svenske kroner, nettorentebærende gæld 20 mia. svenske kroner. Egenkapitalen på 4,5 mia. svenske kroner er papirstynd, og endnu værre, et negativt cashflow på 4,5 mia. svenske kroner.

Sammenlagt vurderer børsmarkedet SAS til en markedsværdi på 2,5 mia. kr. En kynisk betragtning om, at børsmarkedet vurderer SAS som en lodseddel.

Ejermæssigt er SAS en kompliceret størrelse. Nordmændene har solgt sine aktier i SAS (måske Norge får rigeligt at se til med sit eget flyselskab Norwegian.) Sverige er heller ikke voldsomt SAS-begejstrede, men den svenske stat er dog fortsat største aktionær med 14,8 procent af aktierne.

Herefter følger den danske stat med 14,2 procent og den svenske Wallenberg-familie med 6,5 procent. Blandt de store aktionærer er den danske stat så absolut den mest SAS-trofaste lige nu.

Nødvendigheden for statslig ejeropbakning inden for en kort tidshorisont er stor. Enten som direkte, frisk kapitalindskud fra ejerne, som lån, eventuelt med statslige garantier tilknyttet, eller ved fusion med en større og stærkere partner. Den sidste mulighed er ikke realistisk lige nu.

Tilbage står den danske stat ved finansminister Nicolai Wammen (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S), der sandsynligvis meget snart skal tage en strategisk beslutning om finansiel opbakning til SAS eller ikke finansiel opbakning til SAS.

»Likviditetslettelse løser ikke SAS' langsigtede problemer.«


Det vil være dumt at lade SAS sejle sin egen sø. Ikke bare for SAS, men også for Københavns Lufthavne med dets titusinder af arbejdspladser i lufthavnen og leverandører til lufthavnen.

Det var klogt af daværende finansminister Thor Pedersen (V) i sin tid ikke at sælge hele lufthavnen. Staten ejer fortsat en bestemmende aktiepost på 40 procent i lufthavnen. SAS og Københavns Lufthavne bør samtænkes. Det er afgørende infrastruktur for Danmark.

Der vil være kritikere, der siger, at »lad falde hvad ikke kan stå«. Og ja, både SAS og Københavns Lufthavne (som i parentes bemærket i de senere år har gjort det fremragende) skal selvfølgelig på den lange bane være konkurrencedygtige og kunne klare sig selv uden løbende statslig støtte.

Men Danmark og den danske stat må også affinde sig med at hyle blandt de ulve, man nu engang er iblandt. Nemlig luftfartsselskaber og lufthavne verden over, som er helt eller delejede af stater og støttet af dybe statslige lommer.

Luftfartssektoren er lige nu hårdt ramt af coronakrisen, men når den er løst, står de store forkromede klimaplaner og banker på.

Det lyder grimt, men Danmark bør som den mest trofaste SAS-støtte og det land, der har mest brug for SAS og Københavns Lufthavne, tage en større ejerandel i SAS og dermed forpligte sig permanent i SAS' langsigtede overlevelse.

SAS er et dansk ansvar. Derfor bør Danmark øge sin ejerandel i SAS.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Det vil være dumt at lade SAS sejle sin egen sø. Ikke bare for SAS, men for hele Danmark.«