Luftfartsboss dropper sin egen løn: Det bliver »survival of the fittest«

Chefen for det australske flyselskab Qantas, Alan Joyce, har som andre luftfartschefer meldt om drastiske nedskæringer på grund af coronavirus. Ireren dropper også sin egen løn resten af regnskabsåret. Men han er vel at mærke Australiens bedst lønnede topchef, og ikke alle mener, at det er berettiget.

Alan Joyce, der er topchef for det australske flyselskab Qantas, er kritiseret for sin høje aflønning, men er også kendt for at gå i front med sociale mærkesager. William West/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad gør du for at signalere, at »nu står vi sammen«, hvis du som chef for landets største flyselskab må varsle drastiske tiltag for at håndtere en krise, der kan blive meget alvorlig for hele den globale luftfartssektor?

Chefen for australske Qantas, Alan Joyce, er startet med at sløjfe sin løn resten af regnskabsåret, nulstille alle bonusser til topledelsen og varsle en lønnedgang på 30 pct. til alle i både ledelse og bestyrelse.