Regeringen overvejer hjælpepakke til presset flyindustri: Det er et spørgsmål om tid, før selskaberne begynder at gå konkurs

Tirsdag skal flere repræsentanter fra den pressede flyindustri mødes for at diskutere betydningen af coronavirussen. En hjælpepakke er en mulighed.

Københavns Lufthavn har oplevet er fald på 33 pct. i antallet af passagerer som følge af coronakrisen. Celina Dahl

Masser af aflyste afgange, forretningsrejsende, som bliver hjemme, og passagerer, der ikke tør bestille sommerferierejser. Flyselskaberne er under hårdt pres, efter at coronavirussen har bredt sig. Transportminister Benny Engelbrecht (S) er nu klar til at kigge på mulighederne for at komme den lidende branche til undsætning.

Luftfartsselskaber verden over har længe været hærget økonomisk i kølvandet på udbruddet af coronavirus. Dette har materialiseret sig i aflyste afgange og medfølgende økonomiske konsekvenser for flere luftfartsselskaber.