Kæmperegning svæver over ny metro: Entreprenør kræver milliarder

Københavns nyåbnede metrocityring har stadig den økonomiske tvivl som blind passager, for entreprenøren kræver milliarder i yderligere betaling for byggeriet. Metroselskabet bekræfter sagen, men afviser, at det fører til stor ekstraregning for metroen.

Der udestår stadig et økonomisk milliardslagsmål på Cityringen, der åbnede i København i september. I januar var metrobanen i to uger lukket ned for at blive gjort endelig klar til udvidelsen mod Nordhavnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Da Københavns nye underjordiske ringbane genåbnede i slutningen af januar efter at have været lukket i to uger, markerede det, at metroen endelig var klar til at blive gjort endnu større.

Om kort tid ventes afgreningen til Nordhavnen at blive tilkoblet metrosystemet, der med åbningen af Cityringen forventes at fordoble antallet af rejser til cirka 122 millioner passagerer i 2020.

Men selv om togene suser af sted, svæver den endelige pris i uvished. Den italienske hovedentreprenør på byggeriet, Copenhagen Metro Team, har i flere omgange sendt krav mod den offentligt ejede bygherre – Metroselskabet.

Og nu har firmaet afleveret den såkaldte slutopgørelse for byggeriet, bekræfter direktør i Copenhagen Metro Team Sigurd Nissen-Petersen over for Berlingske. Han slår samtidig fast, at selskabet forventer at få en ekstrabetaling fra Metroselskabet.

»Set i lyset af det fælles flotte resultat og den fantastiske metro, vi har leveret til Danmark og København, har vi naturligvis en forventning om, at vi bliver anerkendt for vores indsats. Vores krav og opgørelsen afspejler vores engagement og professionalisme – alt er gennemarbejdet og veldokumenteret og udtryk for, at vi har lagt alle vores kræfter i at levere 17 nye stationer og mere end 30 km tunnel til tiden,« lyder det fra Sigurd Nissen-Petersen i en skriftlig kommentar.

Metroselskabet: Kravene kan afvises

Metroselskabet oplyser, at ekstraregningen ifølge det offentligt ejede selskab har et loft på 1,8 milliarder kroner. Den resterende del har et såkaldt »betalingsmaksimum« på 56 millioner kroner.

Sagt med andre ord risikerer metroen stadig en ekstraregning på op til to milliarder kroner.

»I slutregningen sammenfatter hovedentreprenøren sine ekstrakrav, blandt andet de ekstrakrav, som allerede behandles i voldgiften,« oplyser selskabet i en e-mail til Berlingske.

I Metroselskabet regner man dog ikke med, at der bliver nogen nævneværdig fordyrelse på metroen:

»På det foreliggende grundlag er det Metroselskabets opfattelse, at kravene i al væsentlighed kan afvises,« oplyser selskabet.

Pengesummen, der skiller bygherren og entreprenøren ad, har rod i et langtstrakt forløb, hvor Copenhagen Metro Team (CMT) mente, at de havde udført arbejde, der ikke var aftalt på forhånd. Konflikten var en overgang ved helt at trække stikket på byggeriet, da CMT sendte en advarsel til ledelsen i Metroselskabet i julen 2016 og gjorde klart, at man ville indstille arbejdet, hvis ikke der fandtes en ordning på selskabets økonomiske situation.

I sidste ende måtte bestyrelsesformanden for metroen, Jørn Neergaard Larsen, grave dybt i Metroselskabets lommer og sende en stor portion kontanter ned i kassen hos CMT. Samtidig blev der ifølge Metroselskabet landet et forlig om en merbetaling på 850 millioner kroner og altså også det føromtalte loft over de fremtidige krav.

Er udskudt

Det sker, at der er store slagsmål om regningen på offentlige anlægsprojekter. Alligevel er det noget, der følges tæt af politikere i Københavns Kommune, der ejer den største del af metroen.

Advokat og ekspert i entepriseret Christian Molt Wengel har beskæftiget sig med krav og konfliktløsning på byggeprojekter i en lang årrække. Han fortæller, at der generelt kan være behov for at se på, hvordan offentlige byggerier håndteres.

»Det er ikke sjældent, at der er tvister på anlægsprojekter. Måske er tiden inde til at overveje måden, vi griber projekterne an,« siger Christian Molt Wengel og peger på, at man med fordel kunne se på succesraten ved at inddrage entreprenørerne tidligt i projekterne.

Allerede sidste sommer blev metroen fordyret med et trecifret millionbeløb, hvilket skete, da åbningsdatoen igen måtte udskydes.

De økonomiske konsekvenser af forsinkelsen betød en merpris på omkring 165 millioner kroner, som blev finansieret af Metroselskabet. Fordyrelsen skyldtes bl.a. tabte passagerindtægter og forlænget prøvedrift. Beløbet svarede til en forøgelse af anlægsbudgettet på 0,5 pct.

Dermed er udgifterne til Cityringen samlet set steget med 10,5 pct., siden den ejergodkendte kontraktindgåelse i januar 2011, oplyser Metroselskabet.