Jorden brænder under Apple, Google, Amazon og Microsoft – EU og USA vil stække techgiganterne

De fem store teknologigiganter er under intenst og voksende både politisk og regulatorisk pres. Politikere verden over med villighed til at trække i nødbremsen bliver flere og flere, og angrebsflankerne vokser også i omfang. Der kæmpes nu på alle fronter, og samtidig optrappes den interne kamp giganterne imellem.

De er med på alle skærme, teknologigiganterne, som i årevis langsomt men sikkert har udbygget deres imperier og fået flere og flere brugere med om bord. Men nu tages der et stadig fastere greb i nødbremsen verden over, hvor nye sager skyder op som paddehatte, og reglerne hele tiden strammes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rødglødende aktivitet med uanede mængder af muligheder har skabt en håndfuld giganter, som har sat sig solidt på den teknologiske udvikling og været dem, der har ført rorpinden. Men nu begynder der at blive rødglødende varmt under Google, Facebook, Amazon, Apple og Microsoft, der oplever en hidtil uset, fælles indsats for at stække deres magt og ændre markant på deres forretninger. Samtidig tager deres indbyrdes krig til i styrke.

For nylig lagde 37 amerikanske stater fælles sag an mod Google for at misbruge sin magt over verdens mest udbredte mobilstyresystem Androids appbutik, Google Play, ved at kræve 30 procent af alle indtægter fra appsene samt for at betale verdens største smartphoneproducent, Samsung, for ikke at udvikle en konkurrerende appbutik.

»Google udnytter sit monopolgreb om Android til ulovligt at fastholde sit monopol på distributionsmarkedet for Android-apps,« hedder det i anklageskriftet.

Sagen er den fjerde mod Google, som amerikanske myndigheder har anlagt siden oktober, og den kommer på et tidspunkt, hvor amerikanske politikere fra begge sider arbejder på ny lovgivning, der skal stække techgiganternes magt med mulighed for at tvangsopsplitte de imperier, som de har udviklet sig til.

Tysk krav: Luk alle Facebook-sider

I Europa er jagten også for længst gået ind.

Det tyske datatilsyn har bedt alle statslige myndigheder om senest til nytår at fjerne deres Facebook-sider, fordi Facebook ifølge databeskyttelseskommissær Ulrich Kelber ikke overholder tysk og europæisk lovgivning om databeskyttelse.

Ugen forinden indledte de tyske konkurrencemyndigheder, Bundeskartellamt, en undersøgelse af Apple i hælene på tilsvarende undersøgelser af Facebook, Google og Amazon, og tidligere i juni fastslog EU-Domstolen, at datatilsyn i ethvert EU-land under visse forhold selv kan gennemtvinge afgørelser om en virksomhed. Normalt sker det gennem datatilsynet i det land, hvor virksomheden har europæisk hovedkontor. Det udvider jagtterrænet betydeligt.

Den 7. juni fik Google en bøde på 220 millioner euro (1,64 milliarder kroner) af de franske konkurrencemyndigheder med besked på at ændre sin globale annonceforretning, så den ikke misbruger sin dominerende stilling til at favorisere Google selv.

Vestager: »Nu kalder vi på kavaleriet«

Det er kun fem uger siden, at EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tog fat på sin seneste undersøgelse af de såkaldte digitale assistenter: Apples Siri, Amazons Alexa og Google Assistent og deres fodfæste.

Margrethe Vestager har allerede fremlagt nye, generelle stramninger, »Digital Markets Act«, som skal stække giganternes magt og sikre en mere fair konkurrence. Stramningerne skal nu godkendes af såvel Europa-Parlamentet som de 27 EU-lande, før de kan indføres, formentlig fra 2022.

»Man er meget velkommen til at blive succesfuld og virkelig stor i Europa. Der er ingen europæisk jantelov. Men hvis man har stor magt og stor succes, har man også et stort ansvar. Her er det skredet de seneste år,« sagde Margrethe Vestager i juni til Berlingske.

Til gengæld oplevede hun »ikke den stejleste læringskurve« hos giganterne.

»Det er en af grundene til, at vi foreslår en ret vidtgående lovgivning for at slå fast, at hvis man først er blevet den, der vogter leddet, får man en række forpligtelser, og der vil være en række ting, som man ikke må. Vi kan ikke bare tage den sag for sag og marked for marked. Nu kalder vi på kavaleriet i form af lovgivning. Samtidig skal vi stadig håndhæve konkurrencelovgivningen i enkeltsager, for der udvises desværre stor kreativitet i at finde smutveje,« konstaterede hun.

»Ikkeangrebspagten« mellem Google og Microsoft er udløbet

Både EU og Australien har ligesom USA rettet søgeren mod Apples og Googles appbutikker, hvor man henter og køber mobilapps. Her skal appudbyderne nemlig aflevere 30 procent af deres indtjening til de to giganter. Googles Android-software ligger på 86 procent af alle nyproducerede smartphones, Apples iOS-software på stort set resten. De to giganters kontrol med mobilmarkedet er derfor meget omfattende og sikrer dem samtidig en betydelig indtjening.

Google oplyser ikke særskilt indtægterne fra Play, men appbutikken er en del af en enhed, der sidste år omsatte for 21,7 milliarder dollar (136,6 milliarder kroner) svarende til 12 procent af Googles samlede omsætning.

Microsoft pustede til ilden ved præsentationen af sit kommende Windows 11 ved at understrege, at Microsoft ikke tager sig betalt, når man sælger sine Windows-programmer, og at udviklere kan anvende deres egne betalingssystemer.

»Verden har brug for en mere åben platform – en, der tillader apps selv at blive til platforme,« sagde Microsoft-topchef siden 2014, Satya Nadella.

I april i år udløb den »ikkeangrebspagt«, som Microsoft og Google indgik for fem år siden, da de begge fik nye topchefer. De har nu frit slag til at udøve lobbyvirksomhed og klage over hinanden. De to konkurrerer inden for blandt andet søgemaskiner, internetbaserede tjenester (såkaldt »cloud computing«) og kunstig intelligens.

Microsoft har hidtil formået at holde sig på sidelinjen eller under radaren i de mange konkurrenceundersøgelser og -klager i USA og EU og var heller ikke indkaldt, da de amerikanske politikere for ikke ret længe siden gjorde sædet varmt under topcheferne i Facebook, Apple, Amazon og Google, da disse var indkaldt til høringer.

Kendt kritiker bliver ny konkurrencechef i USA

Den amerikanske præsident Joe Biden udpegede i begyndelsen af juni en ny formand for den magtfulde, fem mand store ledelse af konkurrencemyndigheden Federal Trade Commission (FTC). Den 32-årige Lina Khan er kendt som en af de store kritikere af teknologigiganterne og beskrives i flere amerikanske medier som »Amerikas svar på Margrethe Vestager«.

Det fik Amazon til i et 25 sider langt dokument officielt at bede FTC sørge for, at Lina Khan ikke deltager i behandling af konkurrencesager mod internetgiganten, som hun tidligere har givet omfattende, offentlig kritik. Amazon mener, at Lina Khan »allerede har truffet sine beslutninger« og derfor ikke kan give Amazon en fair behandling. FTC skal blandt andet gennemgå Amazons nylige aftale om at købe filmstudierne MGM for 8,45 milliarder dollar for at styrke internetgigantens streamingtjeneste, Prime Video.

FTC besluttede 1. juli at udvide sine muligheder for at udfordre unfair konkurrence, der skader forbrugerne, og dermed omstøde en beslutning fra 2015, som indskrænkede arbejdsfeltet.

På data- og pengejagt

Giganterne har travlt med omfattende lobbyvirksomhed for at forhindre og få udvandet indgrebene, samtidig med at de i små trin – presset af konkurrence- og retssager samt truslerne om indgrebgiver brugerne mere kontrol med, hvilke data om dem, der samles ind.

Facebook fik dog sidst i juni to konkurrencesager mod sig afvist af en domstol. Her havde FTC og 46 amerikanske stater sagsøgt selskabet for at skade forbrugerne og havde på dagsordenen at få Facebook splittet op, så beskedtjenesten WhatsApp og billedtjenesten Instagram skulle skilles ud. I begge sager fastslog dommerne, at myndighedernes forarbejde havde været for dårligt og upræcist til, at sagerne kan fortsætte. FTC har fået 30 dages ankefrist.

Både republikanere og demokrater har kritiseret afvisningen af sagerne.

Omvendt tabte Facebook i maj det sidste slag om at forhindre det irske datatilsyn i at stoppe al overførsel af europæiske brugeres data til USA. Europa betragter USA som et ikkedatasikkert land, hvor der ikke er en tilstrækkeligt vidtgående beskyttelse mod myndighedernes overvågning. Derfor kæmper flere europæere i retten for at stoppe enhver overførsel af personlige data til servere i USA. Det vil være et alvorligt – og meget omkostningsfuldt – slag mod Facebooks forretningsmodel og dermed også de andre giganters.

De lever alle i vekslende omfang af at indsamle og analysere oplysninger om brugerne og anvende dem til at sælge målrettede annoncer. Derfor strammes databeskyttelsesreglerne i disse år markant. Europa har taget têten, men politikerne i USA har også lagt fløjlshandsken væk.

Oveni bliver giganterne jaget af skattemyndigheder i lande verden over for at få dem til at betale skat af indtægterne i det land, hvor de tjener pengene, i stedet for at overføre dem til regionale hovedsæder i lande med lav erhvervsskat – i Europa typisk Irland.

Det kan opsplitning og nye krav betyde

Kritikerne af giganterne fremhæver, at de for længe har fået lov til at købe op og vokse, uden at lovgivningen er fulgt med, og at de dermed er blevet giganter under lovløse tilstande. Kritikerne mener derfor, at en kraftigere skruetvinge eller direkte opsplitning vil betyde mere konkurrence og dermed innovation.

Giganterne selv slår på, at de netop sikrer konkurrencen og innovationen ved dels selv at gå forrest og nytænke, dels gennem deres platforme at gøre det muligt for endnu flere apps at nå globalt ud og give brugere verden over moderne, digitale redskaber.

Apple siger, at iPhones+ bliver mindre sikre, hvis man kan hente apps fra andre steder end App Store. Amazon siger, at vareudbuddet vil blive mindre, hvis der gribes ind mod den store salgsplatform for at forhindre, at Amazon minutiøst kan kortlægge de konkurrenter, der også sælger gennem Amazon. Facebook siger, at et frasalg af Instagram og WhatsApp vil ødelægge tjenesterne. Google siger, at søgeresultaterne vil blive dårligere, hvis Google ikke må tage egne tjenester som Google Maps og YouTube-videoer med.

Den gradvise opbygning af giganternes imperier har vænnet alle til, at stadig mere på nettet smelter sammen og let kan bruges på kryds og tværs, når man først er gået ind ad hoveddøren.

Der kan meget vel skulle ændres på vanerne, så det en overgang føles lidt mere besværligt i en ikke så fjern fremtid.