Opdateret

Microsoft afslører den nye Windows 11

Den første store opdatering af Windows er klar til alle til jul, og har man Windows 10, kan man gratis opgradere til den nye udgave, der har fået en designoverhaling.

Windows 11 bliver navnet på den nye udgave af Microsofts styresystem, der er klar til jul.

Microsofts særlige julegave bliver den nye Windows 11, som den amerikanske softwaregigant fremviste torsdag eftermiddag.

Der er tale om den første store opdatering af Windows-softwaren siden 2015, da Windows 10 kom. Windows 10 har i dag 1,3 milliarder brugere, hvor Apples forskellige styresystemer tilsammen mønstrer 1,65 milliarder brugere mod de tre milliarder, som anvender Googles Android på smartphones og tablets. Microsoft forsøgte forgæves at komme ind på mobilmarkedet med Windows og ejede en overgang den finske mobilgigant Nokia.