Tysk konkurrencemyndighed kaster sig over Apple
Den amerikanske iPhone-producent undersøges nu for konkurrenceforvridning, kort efter at tilsvarende undersøgelser er indledt mod Google, Facebook og Amazon.

Den amerikanske iPhone-producent undersøges nu for konkurrenceforvridning, kort efter at tilsvarende undersøgelser er indledt mod Google, Facebook og Amazon.

Undersøgelserne af konkurrenceforvridning fra teknologigiganterne verden over står i kø, og nu kommer også Apple i kløerne på de tyske myndigheder.
Mandag blev den amerikanske iPhone- og iPad-producent den fjerde af giganterne, som nu bliver underkastet en nærmere granskning hos Bundeskartellamt. Fokus vil ligge på, om Apple har en »dominerende betydning på tværs af markeder« og dermed skævvrider konkurrencen.