Det undrer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), hvordan Danske Banks revisorer kunne undgå at få øje på det, der har udviklet sig til en af Europas største hvidvaskningsskandaler.
I et interview med nyhedsbureauet Bloomberg kalder han det overraskende, at revisorerne ikke reagerede på flere års uregelmæssigheder i bankens afdeling i den estiske hovedstad, Tallinn. 1.500 milliarder – 1,5 billioner – kroner blev fra 2007 til 2015 sendt gennem konti i Danske Banks estiske filial tilhørende omkring 10.000 mistænkelige udenlandske kunder.
»En masse penge blev tjent på en lille, estisk filial, som skaffede et stort overskud og havde hurtige, store overførsler ind og ud af filialen, som så væk. Det er den slags ting, som jeg ville antage ville fange interessen hos både ledelse og revisorer,« siger Rasmus Jarlov.
Danske Banks egen advokatundersøgelse af skandalen blev offentliggjort 19. september. Kort forinden indgav topchef Thomas Borgen sin opsigelse. Danske Bank risikerer voldsomme bøder, og hele Danmarks kreditværdighed risikerer at falde som følge af sagen.
Enorm forskel i afkast
Banken skiftede mellem 2010 og 2014 flere gange revisor, men hver gang blev regnskabet påført, at revisorerne ikke havde bemærkninger, selv om den estiske filial ved højdepunktet af hvidvaskningen leverede et afkast på 402 procent, skriver Bloomberg. Til sammenligning leverede Danske Banks privatkundeforretning et afkast på 8,7 procent og banken som helhed på 6,9 procent det år.
Ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov »ser det ud til, at tilskyndelserne til at overholde lovgivningen ikke var stærke nok«.
Tidligere i denne uge vurderede flere eksperter tilsvarende i Berlingske, at advarselslamperne burde have blinket hos de store revisionshuse, der var sat til at finkæmme Danske Banks regnskaber.
Brian Adrian Wessel, der er talsmand for den danske revisororganisation FSR, vil ikke kommentere Danske Bank-sagen konkret.
»Generelt kan vi sige, at en ekstern revision af et regnskab ikke er en revision af, hvorvidt der er sket pengehvidvaskning men en revision af, hvorvidt kontien viser et sandt billede af fakta,« siger han til nyhedsbureauet.
