Jacob Aarup-Andersen skal genskabe tilliden til Danske Bank – men hans fortid kan blive en udfordring

Den kommende Danske Bank-topchefs væsentligste opgave bliver at genskabe tilliden til landets største bank hos politikerne og hr. og fru Danmark. Her kan bestyrelsens tilsyneladende valg og dennes fortid vise sig som en udfordring.

ARKIV-foto. Jacob Aarup-Andersen ser ud til at tage skridtet fra at være direktør for Danske Banks vigtige Wealth Management-division til at være direktøren for hele butikken i landets største bank. Hans vigtigste ledelsesopgave og hans fortid kan dog vise sig at kollidere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Dette portræt er udgivet 13 dage før, at Jacob Aarup-Andersen blev afvist af Finanstilsynet som Danske Banks nye topchef.

Jacob Aarup-Andersen er blevet kaldt Danske Banks gulddreng. Mange ting peger på, at han også inden længe kan kalde sig selv øverste chef for landets største bank. Mens der ikke umiddelbart er nogen branchekilder eller headhuntere, der stiller spørgsmål til den 40-årige koncerndirektørs faglige kunnen, er de også enige om, at det ikke er her, at udfordringen ligger for den næste topchef for Danske Bank.

»Hans vigtigste opgave bliver med udgangspunkt i mennesket Jacob Aarup-Andersen. Det er den opgave, der handler om at skabe tillid og at få både regering, folketing, erhvervslivet, og hr. og fru Jensen til at få tillid til banken igen,« forklarer headhunter John Lohff, partner i Lohff Management Consultants.

Her kommer der andre parametre i spil end de rent bankfaglige. Danske Banks bestyrelse skulle ifølge Finans.dk allerede have udvalgt sig Jacob Aarup-Andersen som den mand, der skal sætte sig i chefstolen i Danske Bank, og har anmodet Finanstilsynet om at godkende valget. Hverken Danske Bank eller tilsynet har ønsket at kommentere dette.

En helt usædvanlig situation

Ifølge de to juraprofessorer Jesper Lau Hansen og Linda Nielsen fra Københavns Universitet er der her mest tale om en formalitet og nærmest utænkeligt, at Finanstilsynet sagde nej til en person, som Danske Banks bestyrelse havde indstillet.

»Det ville være en helt usædvanlig situation. Det er selvfølgelig Finanstilsynet, der skal træffe beslutningen, men man må formode, at Danske Bank har kigget på, om ikke der ville være noget så belastende i fortiden, at det ville være en kedelig sag at indstille ham. Når man vælger at indstille ham, så er det, fordi man forventer en godkendelse,« forklarer Linda Nielsen.

Skulle det ende med den ventede godkendelse, har bestyrelsen udset sig en mand, hvis fortid kan komme til at spille en rolle. Før Jacob Aarup-Andersen kom til Danske Bank i 2012, var han gennem en årrække hedgefondpartner og kapitalfondspartner, hvilket var med til at skabe en ganske pæn formue.

Fortid som Gordon Gekko

Inden da arbejdede han i en årrække for Goldman Sachs. Så kom lynkarrieren i Danske Bank, hvor han tilsyneladende nu skal være manden, der skal overbevise politikerne og hr. og fru Jensen om, at Danske Bank har lært af hvidvaskskandalen.

»Hans fortid kan vække mindelser om Gordon Gekko, men man skal huske på, at han er kommet uplettet ud af Goldman Sachs og alt andet,« siger Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

Professoren erkender, at der er en risiko for, at politikere, kunder og andre vil tvivle på, om en bankmand som Jacob Aarup-Andersen kan ændre kulturen i Danske Bank.

»Men det vil jeg mene, at omverdenen vil tvivle på, uanset hvem bestyrelsen satte i spidsen for Danske Bank. Du kan ikke kommunikere dig ud af det. Der er kun én ting at gøre, og det er at få næsen ned i sporet og få den nødvendige kulturændring til at ske. Og samtidig være meget åben om processen,« siger han.

Det tveæggede sværd

Skulle headhunter John Lohff rådgive bestyrelsen, så ville det være helt afgørende, at den næste topchef skulle kunne besidde de personlige egenskaber, der gør, at vedkommende kan være med til at genskabe tilliden til banken.

»Vi har et gammelt ordsprog i branchen, der lyder, at folk mange gange ansættes på deres faglige kvalifikationer, men de afskediges på baggrund af deres personlige. Der skal holdes rigtigt mange møder med alle bankens interessenter, når han sætter sig i stolen. Man må gå ud fra, at bankens bestyrelse må have vurderet, om Jacob Aarup-Andersen har de personlige egenskaber til at løse den del af ledelsesopgaven,« forklarer han.

Frederik Preisler, brandingekspert og kreativ direktør i reklamebureauet Mensch, ser både fordele og ulemper ved at vælge en intern kandidat til at følge efter Thomas Borgen i toppen af Danske Bank. Han påpeger, at Danske Bank ikke kan genskabe tilliden gennem en image-øvelse. Måden at genskabe tilliden på er at ændre kulturen i Danske Bank, og det kan være et tveægget sværd for en intern kandidat.

»Dét bliver den store opgave for den næste topchef. Den store opgave bliver ikke at skulle ud og holde skåltaler på de bonede gulve og i forsamlingshusene. Skal man lægge kursen om, så kræver det også, at man kender den kultur, der er i banken. Spørgsmålet er så også: Forstår man, at den eksisterende kultur er gal,« siger han.