I kølvandet på beskyldninger om mobning og sexchikane: Tidligere Kähler-direktør trækker sig fra lyskædefirma

Et prominent medlem af lyskædefirmaet Sirius' bestyrelse har valgt at sige farvel til virksomheden. Direktør afviser, at det skyldes krads kritik om et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig udsat for »nedværdigende« og »krænkende« behandling af direktøren selv.

Stig Gerlach, direktør hos Sirius, udsætter de ansatte for gentagne krænkelser, siger de til Arbejdstilsynet. Arkivfoto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

»Dejligt med underdanige kvinder.« »Ingen mænd gider kvinder over 50.« »Du er nødt til at tabe dig, hvis du vil arbejde i Sirius.«

Før jul kunne Berlingske beskrive, at medarbejderne hos lyskædefirmaet Sirius oplever udbredt mobning og sexchikane på arbejdspladsen.